Lærere kan stadig få indflydelse på gymnasiereformen

Selv om politikerne en meget varm juniaften i år skrev under på en ny gymnasiereform, er det først i efteråret, at Folketinget stemmer om aftalen, og den officielt bliver til lov.

Men både før og efter er der muligheder for, at lærere og andre kan påvirke, hvordan reformen ændrer gymnasiet fra næste skoleår.

I denne uge skal politikerne gerne blive enige om et decideret lovforslag, som derefter sendes ud i en fire uger lang høringsproces.

Læs: Overblikket: Her er den nye gymnasiereform

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og formodentlig også et hav af andre aktører vil komme med deres høringssvar til lovforslaget. Det vil være naivt at tro, at politikerne på grund af høringssvar vil flytte rundt på store brikker i reformen, som var meget vanskelig at få forhandlet på plads.

GL vil dog alligevel pege på store og små ting, som foreningen mener, er problematiske – for eksempel den kraftige beskæring af studieretninger, nedprioritering af begyndersprog og karakterkravet.

“De store ting i reformen, som alle politikerne er enige om, kan vi formodentlig ikke ændre på. Men vi vil for eksempel arbejde for, at det sikres, at kompetencekravene til alle lærere fortsat er høje, også selv om der for eksempel kan komme pres på efterspørgslen på matematiklærere, nu hvor  flere elever skal have matematik på B-niveau,” siger Gitte Grønnemose Butler, som er uddannelseschef i GL.

GL afholder to medlemsmøder i høringsperioden, hvor lærernes input vil blive taget med i GL’s høringssvar.

Nye læreplaner skal skrives
Selvom selve reformaftalen formentlig ikke bliver ændret væsentligt, så kan lærerne til gengæld få indflydelse på at fylde rammerne for reformen ud, vurderer GL.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet begynder i efteråret at skrive udkast til læreplaner for alle fag. Der er allerede nu nedsat skrivegrupper for hvert enkelt fag. GL havde håbet, at de faglige foreninger kunne udpege en repræsentant til at sidde i hver læreplansgruppe, men i stedet har STUK udpeget medlemmerne af grupperne.

GL forventer dog, at skrivegrupperne inddrager de faglige foreninger i arbejdet med at skrive læreplaner.  
I november og december vil der blive afholdt åbne møder for hvert enkelt fag, hvor lærere kan møde op og give input til de nye læreplaner.

“Det er vores indtryk, at ministeriets intention er en reel inddragelse af lærerne, så det er bare om at holde sig til,” siger Gitte Grønnemose Butler og opfordrer interesserede i at holde øje med GL’s hjemmeside om møderne.

Vil holde øje med reformen
Én ting er en gymnasiereform på papiret, noget andet er en gymnasiereform, som foldes ud i virkeligheden.  

GL vil arbejde på, at der bliver nedsat et udvalg, som følger reformen tæt og naturligvis med GL som medlem.

“Vi vil arbejde for, at udvalget sætter nogle succeskriterier og mål op, så der kan justeres på reformen, hvis den virker modsat hensigten. Det kan for eksempel være at følge elevernes søgning til sprogfagene og skride ind, hvis for få unge vælger sprog,” siger Gitte Grønnemose Butler.

I reformaftalen er der også flere løse formuleringer, som GL vil forsøge at påvirke. Det kan for eksempel være i udviklingen af nye eksamensformer, eller at der skal nedsættes en matematikkommission og en arbejdsgruppe, der skal kortlægge udviklingen indenfor sprogfagene i gymnasiet.

“Vi vil forsøge at få så meget indflydelse på implementeringen af gymnasiereformen som muligt til gavn for lærere og elever,” siger Gitte Grønnemose Butler.