Lærere kæmper med at indhente aflyste moduler efter sygdom

Øget arbejdspres og natlige forberedelsestimer kan i værste fald blive nogle af konsekvenserne, når lærere vender tilbage fra sygdom og skal arbejde ekstra for at indhente de aflyste moduler. For nogle steder følger der ikke timer med, fortæller tillidsrepræsentanter.

Den seneste tid har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) modtaget en række henvendelser om håndteringen af moduler, der aflyses på grund af fraværsperioder som kortere sygdom eller fædrebarsel.
Det har fået organisationen til at udgive en vejledning om, hvordan problemet bør håndteres.

“At dømme ud fra henvendelserne fra tillidsrepræsentanter er det et ret udbredt fænomen,” fortæller Kåre Blinkenberg, der er formand for Arbejdspladsudvalget i GL’s hovedbestyrelse.

”Brug for fælles praksis”
En af dem, der kender til problemet, er Jette Sindbjerg Martinsen, der er TR-suppleant på Nørre Gymnasium.

“Problemet er, at timer, der aflyses på grund af sygdom, omsorgsdag eller barnets 1. og 2. sygedag, ikke registreres som afholdt i modulregnskabet. Det betyder, at man skal afholde timerne på et andet tidspunkt. I en tid hvor mange er pressede, fordi vi på grund af besparelser har fået mere at lave, skaber det et ekstra pres, og det kan i værste fald afholde folk fra at holde omsorgsdage og lignende,” siger Jette Sindbjerg Martinsen.

Hun understreger samtidig, at problemet ikke er større på Nørre Gymnasium end andre steder, og at skolen gør en stor indsats for at finde vikarer udefra ved længerevarende sygdom.

Konsekvenserne ved egen-vikariering er til at tage og føle på, forklarer hun:

“Det kan få os til at gå syge på arbejde, tage vores syge børn med på arbejde eller at omlægge moduler til virtuel undervisning, så modulet ikke “går tabt”. Det sidste gør måske også noget ved sygefraværet i statistikken,” siger Jette Sindbjerg Martinsen.

Hun peger på, at problemet skal løses for alle:

“På min skole prøver man at løse det fælles, når modultallet blinker rødt, men sådan tror jeg ikke, det er på alle skoler. Det kan meget nemt blive et individuelt problem. Den enkleste løsning rundt om på skolerne er, at man opnår en fælles praksis, hvor sygefravær, omsorgsdage, barns sygdom etcetera tæller som afholdte timer. Det vil tage presset fra mange lærere i spidsstillede situationer. Det er arbejdsmiljø og trivsel, det drejer sig om,” siger Jette Sindbjerg Martinsen.

Ingen julelege
Hos Skive-Viborg HF & VUC er der derimod ingen slinger i valsen. Det fortæller tillidsrepræsentant Mads Østergaard Christensen, der aldrig har oplevet problemet.

“Det er slet ikke et problem. I starten af skoleåret var en kollega syg i to uger, og vedkommende havde ikke plads i sin portefølje til at tage timerne. Der blev det som en selvfølgelighed aftalt, at vedkommende fik de to ugers arbejde som merarbejde,” siger han og tilføjer:

“Vores ledelse laver ikke den slags julelege.”

Natlig forberedelse
På Svendborg Erhvervsskoles hhx-afdeling kan tillidsrepræsentant Jane Bjerre Siebken derimod nikke genkendende til problemstillingen.

“Det kan blive en hård belastning, idet et udvidet skema både betyder ekstra præsteringspres og forøget forberedelse, hvilket ikke umiddelbart fremgår af skemaet. Skemalæggeren kan glemme disse hensyn, idet der ofte fokuseres på den tekniske skemaløsning.”

Konkret kan det betyde, at undervisningsforberedelse skal gennemføres om natten:

“Hvis lærere kommer tilbage efter sygdom til fuldt skema første dag og skal starte første modul klokken 08:05, så ligger der heri omkring fire timers forberedelse, som læreren enten skal have udarbejdet under sygdom eller påbegynde første arbejdsdag efter sygdom klokken tre om natten. Det er meget uhensigtsmæssigt og en reel udfordring,” siger Jane Bjerre Siebken.

Buffer-timer i arbejdsplanen
Jane Bjerre Siebken peger også på nødvendigheden af løsninger, der ikke gør det til den enkelte lærers problem.

“Det er svært for mig at se, at der kan lovgives om dette. Det kræver en dygtig og ansvarsfuld ledelse og en løsningsorienteret TR,” siger hun og forklarer, hvordan de arbejder med problemet på Svendborg Erhvervsskoles hhx:

“Der lægges en buffer ind i arbejdsplanen, dels til at dække uforudsete opgaver, men også til at dække sygdom. Således vikarierer man for sig selv, men der er givet plads til det i arbejdsplanen. Gennem tidsregistrering kan man således sikre, at læreren ikke arbejder mere end planlagt.”

Desuden har skolen udarbejdet et forståelsespapir, hvori det fremgår, at læreren netop af hensyn til forberedelsen ikke har undervisning i første modul efter sygdom, og at der så vidt muligt tages særligt hensyn til belastning umiddelbart efter sygdom. Det har dog ikke løst problemet helt:

“Det er stadig en udfordring at få arbejdsplanen til at går op, hvis en medarbejder bliver syg, da ‘bufferen’ ofte bliver brugt til andre uforudsete ting, nogle gange allerede før skoleårets start. Men så længe ledelsen og medarbejderen er enige om at have en løbende dialog om tidsregistrering og om den oplevede belastning, og at ledelsen forstår at agere på udfordringer ved at fjerne eller tilpasse opgaver, så behøver sygdom ikke være et problem,” understreger Jane Bjerre Siebken.

Det er Kåre Blinkenberg helt enig i.

“Ledelsen bør involvere tillidsrepræsentanten og medarbejderne i at finde den løsning, man foretrækker lokalt, for eksempel at der på forhånd er planlagt med tid til fravær i opgaveoversigter, eller at der sikres vikardækning i perioder med fravær. Det er også vigtigt, at der reelt sikres løn under sygdom. Både arbejdstiden under fravær og eventuel genlæsning af timerne skal kunne tidsregistreres og anerkendes som sådan. Hvis læreren kommer i overtid på grund af en ordning med at vikariere for sig selv, så skal det sikres, at der sker honorering for merarbejdet. GL anbefaler, at der udarbejdes en skriftlig aftale om merarbejde,” siger han.