Hver tredje gymnasielærer oplever ofte eller altid, at arbejdet tager så meget af deres energi og tid, at det går ud over privatlivet. Det er væsentligt flere end for samtlige faggrupper, og det kan hænge sammen med, at mange lærere også er stressede.
Det viser en kortlægning af arbejdsmiljøet for 54 faggrupper, som bureauet Analystik har lavet for Ugebrevet A4 på baggrund af data fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Ikke alene er mange lærere stressede. De er så stressede, at de tager en andeplads på dette parameter.
Seks procent har følt sig stresset hele tiden i de seneste to uger, viser en gennemgang af lærernes svar, som Analystik har foretaget for Gymnasieskolen.
Andre 15 procent har ofte følt sig stresset, og 30 procent svarer ”sommetider”. Kun 17 procent har slet ikke følt sig stresset.
Hos halvdelen er arbejdet den vigtigste kilde til stress, mens det hos syv procent skyldes privatlivet. Resten peger på både arbejde og privatliv.
Lærerne føler sig sikre i jobbet
Ikke alt er negativt i gymnasielærernes arbejdsmiljø. Samlet set ligger de nøjagtig midt i feltet blandt de 54 faggrupper.
Lærerne føler, at de sidder sikkert i sadlen. Faktisk er de den faggruppe, som er mindst bekymret over at miste jobbet eller blive forflyttet. Desuden oplever de sjældent vold, trusler og mobning, og 42 procent ønsker at arbejde, når de er 65 år eller derover. Det gælder kun for 28 procent af alle faggrupper.
Ledelsen involverer sig sjældent i lærernes tilrettelæggelse
Alligevel tyder det på, at rektorerne og den øvrige ledelse bør oppe sig. Lærerne vurderer kvaliteten af ledelsen til en placering som nummer 45 ud af de 54 faggrupper.
Ledelsen klarer sig hæderligt, når det handler om at sørge for, at lærerne har tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, de har i deres arbejde. Det går også meget godt med at komme med troværdige udmeldinger til lærerne.
Til gengæld vender lærerne tommelfingeren nedad på spørgsmålet: "Hvor ofte involverer din nærmeste leder sig i tilrettelæggelsen af dit arbejde?"
Det sker åbenbart ikke ret tit. I hvert fald placerer gymnasielærerne sig som nummer 52 på dette spørgsmål. 42 procent siger, at de sjældent eller aldrig oplever, at deres nærmeste leder bidrager til deres tilrettelæggelse. For alle faggrupper ligger tallet på 32 procent.
Mange får hverken ris eller ros
Det bliver en tand værre på spørgsmålet: "Hvor ofte giver din nærmeste leder dig den nødvendige ris og ros?" Her placerer lærernes svar sig på en næstsidste plads. 44 procent får aldrig eller kun sjældent ris og ros.
Det ser heller ikke ud til, at der er megen støtte at hente hos kolleger, for lærerne føler ikke i særlig høj grad, at de hjælper hinanden med at opnå de bedst mulige resultater.
Undersøgelsen er foretaget inden dette skoleår.
Analysen af gymnasielærernes arbejdsmiljø bygger på en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode