Lærere genkender kønsmønstre – men advarer mod enkel forklaring

Generelt er det nogle fornuftige anbefalinger.

Sådan lyder reaktionen fra de faglige foreninger i fysik, kemi og teknologi på de anbefalinger, som forskerne bag GATE-projektet er kommet med.

I de tre foreninger er man enig i, at der er mønstre i undervisningen, man med fordel kan arbejde med. Men man advarer samtidig mod at gøre gymnasielærernes praksis til den primære forklaring på et komplekst problem.

I GATE-projektet har forskere fra Københavns Universitet undersøgt, om der er noget i den undervisning, eleverne møder i de naturvidenskabelige fag i gymnasiet, der kan forklare, at mange piger fravælger STEM-fagene, når de skal læse videre. Og det er der ifølge forskerne.

De har observeret, at der er en kønsopdelt arbejdsfordeling i laboratorierne, at eleverne har en stereotyp opfattelse af ’den gode naturvidenskabelige elev’, og at lærere i nogle situationer behandler piger og drenge forskelligt.

Derfor anbefaler forskerholdet blandt andet, at lærerne styrer rollefordelingen, taler med eleverne om, at man ikke skal være et særligt talent for at høre hjemme i STEM-fagene og arbejder med en kønsbevidst didaktik.

Læs: Bekymrede forskere: Derfor dropper piger naturvidenskab

Forskningsprojektet bygger blandt andet på observationer af 200 undervisningstimer i fysik og kemi på stx og teknologi på htx på 16 skoler og mere end 200 interview med lærere og elever.

Mere end halvdelen af eleverne på de naturvidenskabelige og tekniske studieretninger på stx og htx er piger, men på de videregående STEM-uddannelser er det kun hver tredje studerende, der er en kvinde.

Ser det i sin egen undervisning
Anbefalingerne er ”svære at være uenige i”, siger Jeppe Willads Petersen, der er næstformand i Fysiklærerforeningen.

Jeppe Willads Petersen

Næstformand
Fysiklærerforeningen

Han genkender flere af forskernes observationer fra sin egen undervisning, blandt andet den skæve arbejdsfordeling, hvor det oftere er drengene, der kaster sig ud i de praktiske forsøg, mens pigerne hellere vil tage sig af noter og rapportskrivning. Og han tror, at de fleste af landets fysiklærere også ser mønstret – hvis de kigger efter.

”Det er roller, det er svært at bryde med. I perioder har jeg prøvet at fordele arbejdsopgaverne, men det kan godt blive lidt kunstigt,” siger Jeppe Willads Petersen, der underviser på Rungsted Gymnasium.

Han nikker også genkendende til, at der er et kønspræget mønster, når elever skal beskrive, hvad en god naturvidenskabelig elev er: En dygtig pige er arbejdsom, mens en dygtig dreng oftere karakteriseres som en, der er klog og har et medfødt talent.

”Jeg er fuldstændig enig med forskerne, når de anbefaler, at vi skal snakke køn med eleverne og udfordre deres stereotype forestillinger. Det her med ’de flittige piger og de dovne drenge’ er ikke noget nyt problem, men vi har jo ikke fået vendt det,” siger han.

Blinde vinkler
Jeppe Willads Petersen er også enig i, at det kan være en god idé, hvis lærere observerer hinandens undervisning og hjælper hinanden med at få øje på blinde vinkler. Men i en travl hverdag kræver det, at der bliver afsat tid til det fra ledelsen, understreger han.

Han advarer dog mod at gøre arbejdet med køn til et stort skoleprojekt.

”Det skal holdes i faggrupperne eller -familierne. Det, der er problemet i de naturvidenskabelige fag, er ikke nødvendigvis et problem i spansk, tysk og fransk. Det er vigtigt, at lærerne kan se sig selv i det.”

Fysiklærernes næstformand tror, at der helt sikkert er mønstre i undervisningen, der kan forklare en del af pigernes fravalg af STEM-uddannelser. Men meget andet spiller ind, understreger han.

”Der er helt klart også noget socialt i det her. Generelt er det ikke de populære, men lidt nørdede elever, der vælger de naturvidenskabelige studieretninger. Det kan påvirke pigerne, når de skal vælge uddannelse,” vurderer Jeppe Willads Petersen.

Vil kigge på konklusioner
Også Ole Nystrøm, der er formand for Teknologi- og teknikfagslærerforeningen, er positiv over for flere af anbefalingerne.

Ole Nystrøm

Formand
Teknologi- og teknikfagslærerforeningen

Han vil tage dem op i foreningens bestyrelse.

”Køn er ikke noget, vi har diskuteret. Ingen har nævnt det som en problemstilling. Men nu vil vi kigge på forskernes konklusioner,” siger Ole Nystrøm.

Nogle af forskernes observationer har han dog svært ved at genkende fra sin egen hverdag på Aarhus Gymnasium. Blandt andet det med at lærerne spørger og afbryder pigerne mere end drengene, når de er ved tavlen, og at det kan forstærke pigernes følelse af manglende evner.

”Jeg oplever ikke, at pigerne har det på den måde,” siger Ole Nystrøm.

Til gengæld kan han godt genkende, at der kan være en lidt skæv og kønsopdelt arbejdsfordeling. Lærerne forsøger at være opmærksomme på, om opgaverne går på skift i hverdagen, fortæller han.

”Men når vi nærmer os eksamensprojekterne, skal det være frit. Når det er karaktergennemsnittet, der afgør, hvilke uddannelser eleverne kan komme ind på, er det klart, at de helst vil gøre det, de er bedst til.”

Ole Nystrøm kan også godt genkende, at piger generelt har en lavere faglig selvtillid end drenge – på trods af at de ofte klarer sig lige så godt – og at der kan være fordomme på spil om, hvad det kræver at være en god elev i de naturvidenskabelige fag.

Han er enig med forskerne i, at det er vigtigt, at lærerne taler med eleverne om præstationer og faglig usikkerhed, og at man er opmærksom på at bruge et sprog, der fremhæver indsats og læring frem for medfødt talent.

Får man skruet på nogle af de ting i undervisningen, forskerne peger på, tror han på, at man kan få flere piger til at vælge en STEM-uddannelse. Der er størst potentiale for en stigning på stx, vurderer han.

”Mit indtryk er, at mange piger fra htx allerede i dag fortsætter på en STEM-uddannelse,” siger Ole Nystrøm, der dog ikke har data, som underbygger hans påstand.

Mange ting spiller ind
Lone Andersen, der er formand for Kemilærerforeningen, er mere forbeholden. På den ene side er flere af anbefalingerne fornuftige nok, synes hun, blandt andet at lærerne skal sørge for, at rollerne går på skift, så alle elever får erfaring med alle fagets aspekter.

”Gør man det ikke allerede, vil det være godt at overveje,” siger Lone Andersen.

Hun synes også, det er fornuftigt, når forskerne anbefaler kollegial observation, og at der skal være mindre elevarbejde ved tavlen og mere i grupper, hvor der er ”mindre på spil” for eleverne.

På den anden side er der observationer, som hun har svært ved at genkende. Blandt andet mener hun ikke, at den typiske kemilærer behandler piger anderledes end drenge, når de er ved tavlen.

Lone Andersen afviser ikke, at kemilærerne skal se kritisk på egne vaner og undervisningsformer, men hun advarer mod, at man gør det, der foregår i gymnasiernes laboratorier og klasselokaler, til den primære årsag til, at piger mister troen på, at de hører hjemme i naturvidenskab.

”Der er rigtig mange ting, der spiller ind, når eleverne vælger uddannelse,” siger kemilærernes formand.

Hun nævner, at medicinstudiet, hvor der er flere kvindelige end mandlige studerende, ikke bliver regnet for en STEM-uddannelse i GATE-projektet. Det gør billedet af pigernes fravalg lidt misvisende, mener hun.