Bekymrede forskere: Derfor dropper piger naturvidenskab

Hvis flere piger skal vælge en naturvidenskabelig videregående uddannelse, er der en række mønstre i klasserummet og laboratorierne på landets gymnasier, som skal ændres.

Det viser forskningsprojektet GATE – Gender Aware Teaching for Equity in Science and Engineering – som et hold forskere fra Københavns Universitet har arbejdet på siden 2022.

Mere end halvdelen af eleverne på de naturvidenskabelige og tekniske studieretninger på stx og htx er piger – og karaktermæssigt klarer de sig godt. Alligevel udgør kvinder kun en tredjedel af de studerende på landets STEM-uddannelser (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).

Det er det paradoks, der er forskningsprojektets omdrejningspunkt. Billedet har været det samme de seneste 10 år.

Henriette Tolstrup Holmegaard 

• Ph.d. i science education og professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.
• Leder af GATE sammen med professor Lene Møller Madsen.

Selvom der stadig er et år tilbage af projektet, løfter Henriette Tolstrup Holmegaard allerede nu sløret for nogle af de vigtigste opdagelser og anbefalinger. Hun er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet (KU) og leder af GATE.

”Vi har undersøgt, hvad der foregår i undervisningen på stx og htx, som kan være med til at forklare pigernes fravalg af STEM-fagene efter gymnasiet,” fortæller hun.

At kvinderne er i klart mindretal på de videregående STEM-uddannelser, er ikke kun et ligestillingsproblem, men et problem for naturvidenskaben, erhvervslivet og samfundet generelt, mener Henriette Tolstrup Holmegaard.

Ikke alene betyder det færre kandidater til en række brancher, der akut mangler arbejdskraft – og som i 2040, ifølge tal fra IDA, står til at mangle mere end 20.000 kandidater. Det betyder også et tab af diversitet.

”Nye tanker og idéer opstår ofte, når forskellige perspektiver og erfaringer mødes. Komplekse samfundsudfordringer inden for klima, energi og sundhed kræver, at vi ser problemerne fra flere vinkler,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Kønsopdelt arbejdsfordeling
Forskergruppen har besøgt 16 gymnasier (stx og htx) og overværet 200 undervisningstimer i fysik, kemi og teknologi. Observationerne er fulgt op af mere end 200 interview med lærere og elever.

Forskerne har blandt andet iagttaget, hvordan der i en del klasserum er en skæv og tydelig kønsopdelt arbejdsfordeling i de naturvidenskabelige fag.

Når eleverne arbejder i laboratorierne, er det ofte drengene, der tager sig af kemikalier og teknisk udstyr og udfører forsøgene, mens pigerne i højere grad får ansvaret for noter og rapportskrivning.

”Det er et problem, at nogle elever altid laver de samme opgaver. Konsekvensen er, at ikke alle får mulighed for at opbygge de samme kompetencer – og dermed mulighed for at føle sig kompetent og hjemme i faget,” forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard.

I de naturvidenskabelige fag er erfaring med at afprøve, eksperimentere og fejle en helt afgørende del af at udvikle faglig selvtillid, understreger hun.

Derfor anbefaler forskerne, at lærerne i højere grad bestemmer grupperne og holder øje med, at arbejdsopgaverne bliver fordelt på en måde, så alle kommer til at arbejde med alle aspekter af faget.

”Det er et let sted at starte. Det handler både om at give alle elever mulighed for at træne hele spektret af kompetencer, så de når de faglige mål, og om at opbygge faglig selvtillid,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

”Hvis ikke eleverne konfronteres med deres vaner, gør de bare, som de plejer.”

Piger er flittige – drenge er talenter
Et andet mønster, som forskerne har spottet, handler om, hvordan eleverne selv beskriver den gode naturvidenskabelige elev.

Når eleverne beskriver en dygtig kvindelig elev, er det typisk noget med at have styr på tingene, være velforberedt og arbejde hårdt. Når eleverne taler om en dygtig mandlig elev, beskrives dygtigheden oftere som talent eller noget medfødt.

Den forskel kan præge elevernes oplevelse af deres egne evner og muligheder, påpeger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Hvis pigerne først og fremmest bliver set som nogle, der lykkes, fordi de forbereder sig grundigt, kan det skubbe til en oplevelse af, at de hele tiden skal præstere fejlfrit for at høre til. Drengene kan omvendt blive bekræftet i, at de ’naturligt’ passer ind i faget.

Anbefalingen fra Henriette Tolstrup Holmegaard og forskerteamet er derfor, at man som lærer tager initiativ til diskussioner i klassen, så man får udfordret fordomme og stereotype opfattelser, og eleverne får en fælles – og mere retvisende – forståelse af, hvad det vil sige at være en god elev i de forskellige naturvidenskabelige fag.

”Det er sjældent noget, elever og lærere drøfter eksplicit, men det er der brug for. I forhold til det videre uddannelsesvalg er det enormt vigtigt for eleverne at føle sig som én, der hører til i faget.”

Piger får flere spørgsmål
Forskerne i GATE-projektet har også observeret, at lærere i nogle situationer har forskellige forventninger til eleverne og behandler dem forskelligt. Observationsstudier viser eksempler på, at lærerne typisk spørger og afbryder mere, når piger er ved tavlen, fordi de har en forventning om, at de har læst og har styr på stoffet.

”Men det kan give en følelse af ikke at have gjort det godt nok. Lærerne kan ubevidst være med til at fastholde og forstærke følelsen af manglende evner og utilstrækkelighed og få pigerne til at bruge endnu flere kræfter på at forberede sig,” fortæller Henriette Tolstrup Holmegaard.

Særligt piger udtrykker en manglende tro på egne evner i de naturvidenskabelige fag, på trods af at mange klarer sig godt. Omvendt har drenge typisk en højere faglig selvtillid, men får dårligere karakterer.

Den forskel bør lærerne være bevidste om, lyder det fra Henriette Tolstrup Holmegaard.

Også her er en god snak i klassen første skridt til forandring.

”Spørg eleverne, hvordan de opfatter betydningen af køn i undervisningen, og snak med dem om faglig usikkerhed. Følelsen af usikkerhed kan sagtens eksistere på trods af gode karakterer.”

Og så bør lærerne kigge kritisk på deres egen undervisning, lyder hendes anbefaling.

”Måske skal der være mindre fokus på at gå til tavlen og mere fokus på at præsentere i grupper, måske kan der skrues op for den løbende feedback.”

Ledelsen skal på banen
Skal der for alvor ske forandringer, er en ”kønsklog didaktik” ikke noget den enkelte naturvidenskabelige lærer skal arbejde med alene. Det skal være en fælles indsats på skoleniveau sat i gang af ledelsen, anbefaler forskerne.

Ledelsen skal blandt andet skabe rammer, så lærerne kan arbejde systematisk med køn, læring og forventninger i faggrupper og teams, og der skal også være plads og ressourcer til, at lærere kan observere hinandens undervisning.

”Det er enormt svært at se sine indgroede vaner og sin egen bias i undervisningen. En kollegas blik kan afsløre noget, man selv har været blind for,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Ændrer man ikke på noget i undervisningen, får man ikke en større andel piger til at fortsætte på en STEM-uddannelse efter gymnasiet, frygter hun.

”Første skridt er, at lærerne kigger nysgerrigt på deres egen undervisning og bliver bevidste om, hvad der er på spil.”

Forskerne efterlyser også handling fra Christiansborg og Børne- og Undervisningsministeriet.

De savner blandt andet en systematisk dataindsamling, som kan give et overblik over, om nogle gymnasier har succes med at få en stor andel piger fra de naturvidenskabelige studieretninger videre på en STEM-uddannelse.

”Måske er der skoler, andre skoler kan lære af,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

GATE-projektet løber frem til udgangen af 2027.