Lærere frustrerede over eksamener på teknisk eux

Der kan siges rigtig meget godt om at kombinere en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag, som er princippet for uddannelsen eux.

Uddannelsen ramler dog også ind i flere udfordringer netop på grund af mødet mellem de to faglige kulturer erhvervsuddannelsen og gymnasiet. Det kommer blandt andet til udtryk til eksamen.

Lærere, som underviser på teknisk eux, fortæller, at blandt andet eksamen i erhvervsområdeprojektet (EOP) rent fagligt kan give nogle udfordringer.

Ved EOP skriver eleven en opgave, hvor et erhvervsuddannelsesfag og et gymnasialt fag kombineres, og opgaven skal forsvares mundtligt.

“Hvis jeg er censor i en EOP. og eksaminator er faglærer på elektrikeruddannelsen, så er jeg den eneste, som kan bedømme opgavens indhold i forhold til det gymnasiale niveau. Jeg kan ikke spørge eksaminator om ting vedrørende den gymnasiale del af opgaven, og dermed er der en fare for, at eleven ikke får en fair bedømmelse,” siger Anders Nørgaard, som er tillidsrepræsentant på EUC Nord.

Han beskriver, at faglæreren på elektrikeruddannelsen populært sagt er vant til at bedømme, om eksempelvis ledninger i en opstilling er trukket rigtigt, mens faglæreren ikke har kompetencer til at bedømme formidlingen af det gymnasiale fag i EOP’en.

Til den mundtlige eksamen lægges blandt andet vægt på: “faglig dybde og selvstændighed i den faglige dialog om projektet”, som der står i fagets vejledning.

“Jeg synes, at den mundtlige eksamination hælder det kraftigt til det gymnasiale niveau, som faglæreren har svært ved at bedømme. Dermed bliver det et fagligt kultursammenstød, hvor risikoen er, at eleven ikke får den rette bedømmelse,” siger Anders Nørgaard.

Tema om censorrollen og eksamen

Gymnasieskolen sætter fokus på rollen som censor og eksamen.

Læs artiklerne i Gymnasieskolen eller digitalt på gymnasieskolen.dk.

Har du ideer eller input til temaet, så skriv til johan@gl.org

Han mener, det betyder, at censors rolle udvides fra at tage udførlige notater og stille enkelte uddybende spørgsmål til også at blive nødt til at agere eksaminator.

“Jeg synes, at det principielt krænker elevens retssikkerhed,” siger Anders Nørgaard.

Børnesygdomme på eux
Tillidsrepræsentant på Roskilde Tekniske Skole Mette Bendix Lomholt peger også på, at eksaminationen i EOP kan være udfordrende. Hun beskriver, at det kan være vanskeligt at være censor i et gymnasialt fag, når eksaminator er faglærer på en erhvervsuddannelse.

“Jeg kan spørge om, hvordan eleverne har arbejdet med de tværfaglige erhvervsområde-forløb, hvilket kan være væsentligt at vide som censor, men faglæreren kan ikke svare på det. Jeg har også oplevet, at undervisningsbeskrivelserne er utilstrækkelige til, at jeg kan bruge dem til særligt meget som censor,” siger Mette Bendix Lomholt, som beskriver udfordringerne som børnesygdomme for eux, der begyndte som en forsøgsordning i 2010.

Hun peger på, at eux-uddannelsen på flere skoler rent fysisk er placeret i forskellige bygninger eller afdelinger, og gymnasielærerne og erhvervsuddannelseslærerne, som underviser de samme elever, arbejder ikke meget sammen.

“Når underviserne knap nok ved, hvordan hinanden ser ud, så kan det også betyde, at der ikke er helt styr på det, når der skal laves tværfagligt arbejde som med EOP’en,” siger Mette Bendix Lomholt.

Den samme udfordring med eksamen i EOP opstår ikke på den merkantile eux. Her skriver eleverne EOP i to fag efter den gymnasiale bekendtgørelse.

Til gengæld gælder det både for teknisk og merkantil eux, at de gymnasiale fag ofte er komprimerede og har færre timer end de tilsvarende fag på htx og hhx, selvom eleverne skal lære det samme, og læreplanerne er identiske.

Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet, betyder de komprimerede undervisningsforløb i de gymnasiale fag kombineret med undervisning i fagene på erhvervsuddannelsesdelen, at eleverne har meget lidt tid til at forberede sig til eksamen.

Læs: Her har elever knap nok tid til at læse til eksamen – eux er tætpakket

En anden udfordring for teknisk eux og eksamen ses i faget teknikfag. A-niveau-faget er en af hjørnestenene i htx-uddannelsen og dermed også i flere af de 40 uddannelser på den tekniske eux. På htx har faget 260 timer inklusiv en 90 timer lang projektperiode, hvor eleverne udarbejder et projekt, som til sidst forsvares til en mundtlig eksamen.

På teknisk eux er læreplanen i teknikfag A den samme som på htx, men timetallet til faget i eux er reduceret væsentligt. På eux smedeuddannelsen er der afsat 175 timer til faget, mens eux elektriker kun har 100 timer til teknikfag på A-niveau.

Bjørn René Hansen, som underviser i teknikfag og er pædagogisk koordinator på Roskilde Tekniske Skole og tidligere fagkonsulent i teknikfag for Børne- og Undervisningsministeriet, mener, det er frustrerende og uhensigtsmæssigt, at eleverne skal nå at komme igennem den samme læreplan på meget kortere tid.

“Det betyder, at lærerne ikke har en kinamands chance for at nå at komme igennem stoffet i teknikfag,” siger han.

Hvis eleverne skal have 90 timer til deres projektperiode, som der står i læreplanen for teknik A, skal de i flere eux-uddannelser i princippet gå i gang med projektperioden efter kun få timers undervisning. Eller med andre ord det projekt, som afgør elevens karakter for faget, fylder i princippet størstedelen af undervisningstiden.

Bjørn René Hansen forklarer, at det dog også er meningen, at erhvervsuddannelsesfagene skal bidrage med undervisning og timer til teknikfaget, men i praksis er det vanskeligt at opnå i tilstrækkeligt omfang.

“Det kan være meget svært for gymnasielærerne at koordinere det tværfaglige samarbejde i teknikfag med erhvervsuddannelserne. Nogle steder er flere typer erhvervsuddannelser samlæst på et hold, så du som lærer skal samarbejde med forskellige undervisere – for eksempel i fagene industritekniker, smed og personvognsmekaniker. I praksis bliver det derfor gymnasielærerne, som står for langt det meste undervisning i teknikfag,” siger Bjørn René Hansen.