Lærere fra Aarhus: Fyringsrunder kunne være stoppet for mange år siden

En fyringsrunde bliver aldrig rutine. De første moduler bliver aflyst, og så sidder lærerne og kigger på deres telefon eller holder øje med indbakken på computeren. De, som bliver ringet op eller modtager en mail fra ledelsen, ved godt, at nu skal de snart ud at søge et nyt job. 

Lærerne på Aarhus Gymnasium i Tilst har i de seneste år flere gange siddet og håbet, at de ikke bliver valgt ud, vel vidende at det i stedet går ud over deres kolleger. Den følelse bliver aldrig rutine.

“Du sidder med hjertet i halsen og kigger på din telefon og rundt på dine kolleger og tænker: Der er da ingen af de her, vi kan undvære. Skal det være den dygtige dansklærer eller hende, som binder os sammen og husker gaver på runde fødselsdage,” fortæller Rikke Hupfeld om de fyringsrunder på Aarhus Gymnasium, som det efterhånden er svært at holde tal på.

Hun underviser i dansk og engelsk på Aarhus Gymnasium i Tilst og har arbejdet på skolen siden 2008.

Hendes kollega Michael Fæster har arbejdet på skolen i 18 år. 

“For 10 år siden var vi over 100 lærere, nu er vi under 50. Det har betydet, at vi er rykket sammen i bussen og har et rigtigt godt sammenhold på lærerværelset, men det har været forfærdeligt at opleve,” siger Michael Fæster, som er studievejleder og underviser i idræt og historie.

Elevflugten er en tendens
De to lærere har sagt ja til at fortælle om, hvordan det er og har været at arbejde på Aarhus Gymnasium i Tilst – det tidligere Langkaer Gymnasium – i en periode, hvor der år efter år er blevet færre elever. 

Aarhus Gymnasium har i dag kun to spor med stx – og har derudover to spor på hf og to klasser på den internationale ungdomsuddannelse pre-IB og lidt over 100 elever på IB. Gymnasiet har, som flere andre gymnasier i Danmark, oplevet en større elevflugt i de senere år. Tendensen er den samme på andre gymnasier. Fordelingen af elever mellem gymnasier i byen bliver skæv. Elever med en anden etnisk baggrund bliver glade for en skole, andelen bliver højere, og de etnisk danske elever vælger at gå på et af de andre gymnasier i byen.   

De lokale elever vælger noget andet
Udviklingen på Aarhus Gymnasium begyndte i det små for over 10 år siden.

“Jeg kan huske, at vi på et PR-møde for 10-12 år siden snakkede om, at vi nu havde 15-20 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk, og at det var en god andel, som ikke skulle være større,” siger Michael Fæster.

Som han husker det, steg andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk med omkring fem procentpoint året efter og året efter igen, og stille og roligt oplevede lærerne, hvordan elever med etnisk dansk baggrund fra lokalområdet i Tilst og de omkringliggende små byer som Galten, Skovby, Harlev, Sabro og Brabrand ikke længere valgte Langkaer Gymnasium. 

“Det blev selvforstærkende, og vi kunne ikke stoppe den udvikling,” siger Michael Fæster.

“Det har været frustrerende at se på. Vi har gjort alt det rigtige. Der er blevet lavet et stort stykke pædagogisk udviklingsarbejde, vi vil eleverne, og vi løfter eleverne, og alle lærere arbejder hårdt. Og så er der nogle ydre omstændigheder, som vi ikke kan gøre noget ved,” supplerer Rikke Hupfeld.

Michael Fæster er enig:

“Man kunne have gjort noget ved det for 10 år siden, så havde det været nemt at bremse udviklingen. Men vi har som skole stået alene med udfordringen, mens elevfordelingen mellem gymnasierne i Aarhus er blevet mere polariseret,” siger Michael Fæster. 

Begge lærere understreger flere gange, at de er rigtig glade for eleverne på Aarhus Gymnasium, men sammensætningen af elever er igennem årene bare blevet for skæv.

Langkaer var populær
Da Michael Fæster begyndte som lærer på Langkaer Gymnasium for 18 år siden, var der ifølge ham en speciel stemning på gymnasiet. Skolen var populær, og elever fra mange forskellige områder i Aarhus fyldte de syv til otte spor op på stx.

“Det var et fantastisk lærerværelse, og det var en skole, hvor der var plads til alle. Vi havde elever fra villakvartererne og nogle fra boligområderne Bispehaven og Gellerup. Det var en god blanding, og der var måske tre-fire tosprogede elever i hver klasse,” fortæller Michael Fæster.

Rikke Hupfeld tænker også tilbage på dengang, da skolen var populær blandt eleverne i Aarhus. 

“Da jeg begyndte på skolen, tænkte jeg, det var et vildt inspirerende sted at være. Lærerne havde høje ambitioner både fagfagligt, men også pædagogisk, og der var stor fokus på elevgruppen,” fortæller hun. 

Derfor har det også gjort ondt på de to lærere at se, hvordan eleverne stille og roligt begyndte at vælge skolen fra, mens de ambitiøse lærere kæmpede for at holde på eleverne og give dem den bedst mulige uddannelse. Hvilket alle lærere stadig gør.

“Jeg tror, omstændighederne gør, at vi går en ekstra meter for hver elev. Eleverne er også glade for at være her, og mange vil virkelig gerne have en uddannelse og ved, hvad de vil. Efter grundforløbet oplever vi så, at nogle elever begynder at sive, fordi de ikke kan få den studieretning, de gerne vil have, eller fordi de vil gå på et større gymnasium med mere ungdomskultur,” fortæller Michael Fæster.

Aarhus Gymnasium er med andre ord kommet ind i en dårlig spiral, som lærerne år efter år har set magtesløst på.

Opdelte klasser efter etnicitet 
I 2016 kom Langkaer Gymnasium for alvor i medierne. Den daværende ledelse samlede de etnisk danske elever i klasser med det formål at undgå, at de gik ud i takt med, at det blev deres tur på ventelisten til de andre Aarhus-gymnasier. På det tidspunkt havde et godt stykke over halvdelen af eleverne på skolen en anden etnisk oprindelse end dansk.

“Det var en kaotisk tid. Vi fik meget dårlig omtale i medierne, og siden da har det været meget svært at tiltrække elever. Elever med anden etnisk baggrund begyndte også at vælge skolen fra,” siger Michael Fæster, som også husker tilbage på, at der pludselig var et bederum på skolen, som dog igen blev lukket af ledelsen. Også det fik omtale i medierne.

Siden da er der faldet lidt mere ro på skolen. Langkaer Gymnasium blev fusioneret med Aarhus Tech og hedder i dag Aarhus Gymnasium. 

Der er også blevet indført regler i fordelingsudvalget i Aarhus, som betyder, at andelen af elever fra en række udsatte boligområder i Aarhus ikke må udgøre mere end 10 procent på hvert gymnasium. Det har også betydet, at andelen af tosprogede elever er faldet på Aarhus Gymnasium. 

Stadig for få ansøgninger
Men ansøgningerne til gymnasiet er desværre ikke gået op igen, og nu er der kun to spor med stx. Ledelsen på Aarhus Tech har reelt talt om at lukke stx-afdelingen i Tilst og forsøger at få Regionsrådet til at reagere inden næste skoleår begynder.

Lærerne følger udviklingen, mens de knokler for at gøre det så godt som muligt for de nuværende elever.

“Vi har vænnet os til, at vi ikke rigtigt ved, hvad der sker til næste år, for sådan har det været de sidste seks år. Men det er hårdt ikke helt at vide, hvad der skal ske efter næste sommerferie. Jeg har da også været bekymret for at blive afskediget, og hvad jeg så skal gøre,” siger Michael Fæster.

Den bekymring for ens arbejdsplads bliver samtidig blandet med en stærk følelse af at stå sammen og insistere på at gøre en forskel for en gruppe elever, som i mange tilfælde kommer fra gymnasiefremmede hjem, forklarer de to lærere.

“Holdånden på skolen er styrket, og vi vil virkelig hinanden som kolleger, og når vi har færre elever, så gør vi alt for at være der for dem,” siger Rikke Hupfeld, som i de sidste par år primært har undervist på IB.

Det er en succeshistorie
Hun fortæller, at hun for et par år siden førte en klasse op til eksamen i engelsk A på stx. Mange elever i klassen kom med en faglig svag baggrund og alle havde en anden etnisk herkomst end dansk.

“Det var også meget lærerigt for mig. Jeg arbejdede med stilladsering af undervisningen, da mange af dem var fagligt svage. Men de gik til eksamen og fik højere karakterer end forventet, og de var så glade for at stå med deres studenterhue,” siger Rikke Hupfeld.

Hun peger på, at det er en succeshistorie, at så mange elever med anden etnisk baggrund ønsker at tage en uddannelse og på den måde ønsker integrationen. Samtidig betyder den udvikling, at et gymnasium som Aarhus Gymnasium i Tilst er blevet voldsomt polariseret og kæmper for at fastholde eleverne.

“Det er absurd, at hvis vores elever skulle afspejle lokalområdet, så ville der gå mange elever fra villakvartererne i Tilst, og der ville være en god blanding af elever med forskellige baggrunde,” siger Rikke Hupfeld.  

De to lærere håber på, at det snart bliver en realitet.

Politikerne på Christiansborg skal forhandle om nye regler for elevfordeling i dette forår. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har sagt, at hendes ambition er at få en aftale på plads før sommerferien.

Den aftale har lærerne på Aarhus Gymnasium ventet på i fem år.