Lærere: Vi mangler tid til konstruktiv feedback

”Gider eleverne overhovedet læse kommentarerne? Det er ikke min erfaring, men det er da også det letteste at skyde på lærerne igen igen,” skriver gymnasielærer Lone Milling på Facebooksiden Gymnasielærer.

Debatten begyndte i går, da gymnasieskolen.dk bragte nyheden om, at især de fagligt udfordrede elever mangler en dybdegående feedback på deres danske stile, mens de dygtige elever får mere konstruktiv feedback.
Det er en af konklusionerne i Anne Smedegaards ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet.

Læs: Elever mangler konstruktiv feedback på deres stile

Presset på tid
Flere af gymnasielærerne peger på, at de gerne vil give god feedback, men det er ikke muligt på grund af tids- og arbejdspres.

”Jeg tror, vi alle gerne vil give konstruktiv feedback. lave genafleveringer osv. Men vi presses på arbejdstiden, og det går ud over kvaliteten. Vi har ikke mulighed for at løse opgaven så godt, som vi egentlig er i stand til. Sådan er det,” skriver gymnasielærer Jakob Sønderskov Sørensen.

Nogle elever gider ikke skriftlig feedback
Gymnasielærer Louise Moos er enig i, at lærerne behøver mere tid – også i folkeskolen.

”Man burde måske starte med at give folkeskolelærerne mere tid til at udvikle de nødvendige sproglige og grammatiske kompetencer, så vi som gymnasielærere kan videreføre det gode arbejde – men alt i alt kræver det bare mere tid,” skriver hun.

Alice Kruse, der er folkeskolelærer, tager dog til genmæle og peger på, at nogle elever bare ikke gider tage feedback til sig.

”Som folkeskolelærer har jeg givet masser af feedback. De dygtige elever tog de gode råd til sig og blev stadig bedre. Men mange svage elever magtede ikke at gøre det bedre. Måske var ’gidelsen’ heller ikke altid til stede. Og når de svageste gymnasieelever heller ikke profiterer af gode råd og feedback, er det måske lidt af samme grund. Og så kan både folkeskolelærere og gymnasielærere til sidst give op,” skriver hun.

Gymnasieærer Héðinn Björnsson peger også på, at eleverne ikke altid læser lærerens feedback, og at hans tid derfor kan bruges mere gavnligt.

”Svage elevers skriftlige arbejde kan være meget svært at give feedback på skriftligt. Det er tidskrævende og har en tendens til at ende i skraldespanden. Derfor bruger jeg i stigende grad mundtlig feedback ift. det skriftlige arbejde, for jeg har ikke råd til at spilde min tid på skriftlig feedback, der ikke læses.”

For svagt et grundlag
Flere læsere peger på, at afhandlingens datamateriale er for svagt.

”En ting er, at tidsmæssigt bliver vi presset så meget, at vi ikke har den tid, vi burde have til at rette opgaver, men nu bliver alle sproglærere udstillet, som om at vi ikke gør vores job ordentligt. Det er en ph.d., der kun bruger eksempler fra tre dansklærere. Det er ikke i orden!” skriver gymnasielærer Sandie Pedersen.

Gymnasieskolen.dk skrev i går, at Anne Smedegaards afhandling bygger på data fra fire lærere og 40 elever fordelt på fire skoler. Dette er Anne Smedegaards fulde datagrundlag, men i analysen zoomer hun ind på stile og feedback fra tre lærere.

Gymnasielærer og blogger på gymnesieskolen.dk Anne Boie Johannesson påpeger desuden, at datamaterialet er fra 2008-2011, og at afhandlingens primære fokus er på udviklingen af elevernes evne til at skrive kronikker og essays.

Gammel kritik
Kritikken af gymnasielærernes feedback på skriftlige opgaver er dog ikke ny.
I 2014 sagde professor i fagdidaktik Ellen Krogh fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet til Gymnasieskolen, at eleverne lærer for lidt af lærernes rettelser.

”De [eleverne, red.] lærer ikke ret meget af at få en opgave tilbage med en karakter og kommentarer om alle deres fejl, to uger efter de har afleveret den. Så er de for længst videre,” sagde Ellen Krogh.
Hun har ledet et forskningsprojekt, der undersøgte udviklingen i elevers skriftlige arbejde fra 9. klasse til 3.g.

Ellen Krogh påpegede dengang, at de fleste lærere giver feedback på en lidt gammeldags måde, hvor fejlene bliver rettet, og der suppleres med et par kommentarer og en karakter. Dengang sagde hun, at elever ifølge forskningen lærer mest af at få feedback undervejs i skriveprocessen.

Læs: Elever lærer for lidt af lærernes rettelser

Gymnasieskolen.dk fortsætter temaet om feedback.
Læs i morgen, hvad formanden for Dansklærerforeningen mener om ph.d.-afhandlingen om feedback.