Lærer: ”Hvis du ikke sætter en grænse, så stopper arbejdet aldrig”

Fra Røde Roses Kaffebar i København kan man se ud på Balders Plads. Bladene på pladsens høje lindetræer er blevet gule og har lagt sig på den våde jord under dem og signalerer, at vi går en mørkere tid i møde. I sådanne tider kan det godt føles som en kamp at finde tid og energi til at være nærværende i både arbejdet og privatlivet.

Jesper Beyer Nielsen har sagt ja til at mødes med gymnasieskolen.dk på den lille kaffebar på Nørrebro for at fortælle om sin oplevelse af at skulle balancere sit arbejde og privatliv. Han er gymnasielærer og underviser i dansk og religion på Rungsted Gymnasium, og han bor på Nørrebro i København sammen med sin kæreste og deres snart etårige datter Frida.  

”Det er på mange måder et atypisk job at være gymnasielærer. Set i forhold til da jeg arbejdede på et museum for eksempel, hvor du arbejder, fra du kommer, til du går igen og ikke så meget mere end det. Gymnasielærerjobbet stopper ikke, når timen er slut,” siger Jesper Beyer Nielsen.

Han er en af flere gymnasielærere, der oplever, at det er svært at finde en god balance mellem arbejde og privatliv.

En undersøgelse, foretaget af GL’s hovedorganisation Akademikerne (AC), viser, at gymnasielærere i højere grad end andre akademikere er utilfredse med deres balance mellem job og privatliv.   

Læs: Gymnasielærere: Svært at finde balancen mellem privatliv og arbejde 

Deadlines
Jesper Beyer Nielsen tager problematikken alvorligt. Han ser hvert år nogle lærere, der bukker under for presset og bliver sygemeldte med stress. Han er også selv bange for, hvad nedskæringerne i sektoren vil have af konsekvenser for hans arbejdsbyrde.

”Hvis jeg fik flere arbejdsopgaver, end dem jeg har nu, så ville jeg ikke synes, det var særligt sjovt,” siger Jesper Beyer Nielsen.

En af de ting, der gør det svært at finde balance mellem privatliv og arbejde, er, at du som gymnasielærer altid har opgaver, der snart skal afvikles, mener Jesper Beyer Nielsen. Han oplever, at deadlines kan være svære at slippe, når de først har sat sig i tankerne.    

”Som gymnasielærer har du altid deadlines i form af at skulle rette opgaver og forberede timer. Nogle dage har du fem deadlines,” siger Jesper Beyer Nielsen.

Han har fundet ud af, at han bliver nødt til selv at sætte en grænse for, hvor meget energi han lægger i arbejdet. For der er altid noget nyt, han kan arbejde på, og der er ikke i samme grad en arbejdstid, der dikterer, hvornår du er gymnasielærer, og hvornår du er privatperson.

”Jeg har talt utroligt meget med min kæreste, der også er gymnasielærer, om den her balance mellem at være på arbejde og derhjemme. Jeg har fundet ud af, at det er vigtigt, at du ikke investerer for meget af dig selv i jobbet,” siger Jesper Beyer Nielsen og forsætter:

”Hvis du ikke selv sætter en grænse, så stopper arbejdet aldrig.”

Han påpeger dog, at der med de endeløse opgaver også følger en fleksibilitet i arbejdet, som han er enormt glad for.

Går ud over weekenderne
Fra cafeens pladespiller lyder David Bowies dommedagsprofiterende sang Five Years, men der er ikke nogen dommedagsstemning at spore, når Jesper Beyer Nielsen snakker om sin egen balance mellem arbejde og privatliv. Måske har efterårsferien givet ham en tiltrængt pause. Det er ellers normalt for ham, at det især er i weekenderne, at han oplever at være presset på privatlivs-balancen. Når der er opgaver, der skal rettes, kræver det altid en stor indsats, fortæller han.   

”Jeg har prøvet at gøre det nemmere for mig selv ved at lave nogle standard kommentarer, men de skal så alligevel rettes til i de enkelte opgaver,” siger Jesper Beyer Nielsen.

Han kan blive usikker på, hvor meget at den skriftlige feedback, som eleverne rent faktisk tager med sig, men læreren kan ikke gøre meget andet end at tro på, at eleverne er interesserede i at blive bedre, mener han.

”Det kan godt føles lidt naivt, men jeg bliver nødt til at tro på, at eleverne får noget ud af, at jeg retter deres opgaver, at de bruger kritikken,” siger Jesper Beyer Nielsen.

Svært at genopfinde undervisning
Han har lige gennemført et nyhedsforløb i dansk, hvor han fik eleverne til at lave deres egen skoleavis.

Et forløb, der har krævet meget energi af ham. Han synes dog også, at det er den slags ting, der gør det sjovt at være lærer. Men det er også den type projekter, der ryger i baggrunden, når opgaverne hober sig op, forklarer han.   

Kampen om elevernes opmærksomhed
En af de ting, som læreren kunne blive ved med at dykke ned i, er, hvordan de kan fange elevernes opmærksomhed, men nogle dage så er der bare ikke hul igennem, mener Jesper Beyer Nielsen.

Han eksemplificerer det med en scene fra den meget populære norske ungdomsserie Skam. Her bliver den dygtige pige Noora rost af en lærer, der vil have hende til at skrive et indlæg til en norsk avis, der gerne vil have en ung stemme til at skrive for dem.

”Hun siger ja, men hun er egentligt slet ikke interesseret, der foregår alle mulige andre ting i hendes liv, der fylder meget mere,” siger Jesper Beyer Nielsen.

Jesper Beyer Nielsen blev virkelig opmærksom på lærerens kamp om elevernes opmærksomhed, da han var i pædagogikum og skulle følge en kollegas time fra bagest i klasselokalet.

”Der sad altid nogle, der lavede alt muligt andet. Det kunne eksempelvis være nogle drenge på bageste række, der lige skulle se, hvad der var sket i Champions League aftenen forinden,” siger Jesper Beyer Nielsen.

Selvom han ville ønske, det var anderledes, kan han nu godt sætte sig i elevernes sted, og han har også måttet indse, at der er nogle kampe, der ikke er værd at kæmpe.

”Hvis jeg skulle tage kampen mod samtlige af de skærme, der er i klasselokalet, ville det kræve alle mine vågne timer,” siger Jesper Beyer Nielsen.