Lærer: Elevernes refleksioner over egen læring skaber kvalitet

Lyden fra tastaturerne fylder det store lokale på VUC Roskilde i Køge, hvor 11 elever har dansk. Som enhver anden af Ulla Vexøes dansktimer slutter dagens undervisning på præcis samme måde – med absolut stilhed, så eleverne kan reflektere over dagens læring og udbytte. Det foregår ved at skrive logbog.

“Kvalitet er for mig, når det lykkes at videreformidle stoffet til eleverne, så de udvikler sig fagligt, personligt og dannelsesmæssigt,” siger Ulla Vexøe, der er lærer på VUC Roskilde.

En af de metoder, som Ulla Vexøe bruger til at skabe kvalitet i undervisningen, er afsluttende refleksioner i logbøger – en metakognitiv strategi, så eleverne selv kan følge med i deres læringskurve.

“Det er godt at reflektere over sin egen læringsproces og indsats. Det giver stof til eftertanke, modenhed, selvtillid og en oplevelse af at kunne mestre det stof, vi arbejder med, så de har mere gå-på-mod til næste gang,” siger hun.

En rituel del af undervisningen
Ulla Vexøe underviser i dansk og religion og har det seneste år brugt logbog konsekvent på sine to dansk hold.

“Vi har gjort det fra første dag, og i starten syntes eleverne, at det var mærkeligt at skulle reflektere og evaluere sig selv, men efter noget tid kunne de godt lide det,” siger Ulla Vexøe.

“Det er nærmest blevet rituelt og mærkeligt, hvis vi ikke gør det nu,” tilføjer hun.

Fastholdelse af viden
Brugen af logbog har Ulle Vexøe god erfaring med. Hun mener, at det bidrager med noget godt, når elever er selvevaluerende og selvreflekterende mennesker.

“Ved at skrive logbog oplever de sig selv på en anden måde. Man har det med at glemme det, man lige har lært, når man forlader rummet, men med logbogsskrivning tvinger jeg eleverne til at fastholde den viden, de har fået,” siger hun.

Om eleverne rent faktisk får skrevet logbog, er Ulla Vexøe ikke et sekund i tvivl om.

“Jeg er overbevist om, at de skriver og bruger det konstruktivt. Jeg kan se, at de sidder og tænker,” siger hun.

Ulla Vexøe slentrer rundt mellem eleverne, da de til sidst i timen skriver logbog. Eleverne trykker løs på tasterne – nogle hurtigere end andre. En enkelt elev åbner sin sorte kinabog og finder en blyant frem. Et godt greb på blyanten resulterer i en skrivekrampe efter et par minutters konstant skrivning. En pige på bagerste række lukker computeren hårdt sammen som et tegn på, at hun er færdig for i dag.

Synlig læring
For Ulla Vexøe er det vigtigt, at det, eleverne lærer, er synligt. Inden et nyt forløb plejer hun at gøre det klart for dem, hvad de skal have ud af forløbet. På samme måde viser hun i begyndelsen af hver time en dagsorden over timens forløb.

“Eleverne har et stort behov for at vide, hvad de skal. Så jeg forsøger at skabe et overblik og tydeligt stilladsere undervisningen,” siger hun.

Ifølge Ulla Vexøe er man nødt til at have nogle redskaber at kunne styre efter for at kunne navigere i et undervisningsmiljø. Det har også betydning for elevernes læring, fortæller hun.

“Flere af mine elever har fortalt mig, at de kan se en progression i deres læring, og at de bliver bedre og udvikler sig. Mange af mine elever starter på et lavere niveau end i mange andre gymnasier, men fordi de oftest er ældre og har mere erfaring, er deres progression meget hurtigere,” siger hun.

“Det er det gode ved VUC, og det er fantastisk at opleve den progression,” tilføjer hun.

Varieret undervisning
Tre timers dansk er ved at være slut, og mange forskellige undervisningsformer har været i spil. Elevernes ører er trætte efter flere timer med romantismen og romantikken.

Inden logbogsskrivningen bliver eleverne bedt om at tegne, hvad de forbinder med romantismen og romantikken. En elev på bagerste række søger efter inspiration på Google. Hun lægger panden ned på tastaturet og virker fortabt. Tre af eleverne bliver valgt ud til at skulle gengive deres tegninger på tavlen, mens en elev melder sig frivilligt. Hun siger, at hun selv synes, at hendes tegning er sjov. En dreng forsøger at undgå ved at komme med en forklaring om, at han er træt. Alligevel får Ulla Vexøe overbevist ham om, at hans tegneevner fortjener mere end at blive på papiret foran ham. Han tegner en stor tegning af en kvinde med en skygge bag.

“Du har tegnet en tyk tændstikmand,” udbryder en elev og kigger på pigen, der meldte sig frivilligt.

“Det er et tegn på velstand,” svarer en anden og griner.

Tegneøvelsen er bare en af de mange forskellige former, som bliver anvendt i dagens undervisning. Også højtlæsning og en fælles tidslinje på tavlen er en del af undervisningen.

“Jeg kan godt lide at variere undervisningen. Jeg bruger forskellige undervisningsrum og lærerroller, hvor jeg selvfølgelig nogle gange styrer og andre gange mere er en dialogpartner. Det med at skifte mellem de forskellige rum giver en god dynamik,” siger Ulla Vexøe og tager en slurk af den kop te, hun kort tid forinden har lavet.

Brænder for sine fag
Eleverne på turboholdet i dansk bliver tilfældigt valgt af Ulla Vexøe i løbet af undervisningen. På den måde sikrer hun sig, at alle får sagt noget og er en del af det faglige fællesskab.

“Der er ingen, der får lov at gemme sig. Jeg tager alle. Det giver en fantastisk stemning, og det gør også, at eleverne bliver mere engageret i undervisningen. Det er et trygt univers at være i, og jeg er sikker på, at eleverne godt kan lide at være her,” siger hun.

Da Ulla Vexøe får stillet spørgsmålet om, hvad hun godt kan lide ved at være lærer, er det tydeligt, at hun elsker det. Hun retter sig op, smiler stort og samler hænderne, som om det er et spørgsmål, hun har ventet længe på. 

“Jeg elsker at være lærer, fordi jeg med min formidling ikke bare kan give dem viden, men også noget dannelsesmæssigt, som de kan bruge som medborgere i et samfund og rent personligt,” siger hun.

“Det er fantastisk, når jeg som lærer kan formidle et fagligt stof, der får relevans for elevernes eget liv. For eksempel at en novelle fra 1824 overskrider sin tid og får relevans for unge mennesker i 2017,” tilføjer hun.