Lær af udlandet: De unge skal ikke kunne vælge forkert uddannelse

Politikere og uddannelsesfolk mener, at Danmark har et fleksibelt ungdomsuddannelsessystem, men når de unge bliver spurgt, er deres oplevelse ofte anderledes. De har så mange valgmuligheder, at de føler sig paralyseret af frygten for at vælge forkert.

Men sådan behøver det ikke at være, mener Rådet for Ungdomsuddannelser (RUU), som har undersøgt nogle af de lande, der oplever succes med deres ungdomsuddannelser. Her erfarede rådet nogle anderledes positive fortællinger om fleksible ungdomsuddannelser.  

”Det var interessant at se et land som Schweiz, hvor du, uanset hvad du gør, ikke kan vælge forkert, fordi de holder dørene imellem uddannelserne åbne,” siger Katherine Richardson, der er professor på Københavns Universitet og formand for RUU. 

Hun peger blandt andet på, at de unge i Schweiz har gode muligheder for at få merit for påbegyndt ungdomsuddannelse.  

Vend blikket ud
Rådet for Ungdomsuddannelser er et uafhængigt råd, der er nedsat af undervisningsministeren. Det har til opgave at rådgive ministeren om udfordringer inden for ungdomsuddannelsesområdet.

Da RUU satte sig for at undersøge ungdomsuddannelserne i Schweiz, Sverige og Holland, blev de mødt med skepsis, forklarer Katherine Richardson.

”Vi er vant til udelukkende at se ungdomsuddannelserne fra vores eget perspektiv. Vi tænker, at det danske uddannelsessystem er så unikt, at det reelt ikke er sammenligneligt med andre lande,” siger Katherine Richardson. 

Hun mener dog, at vi står i en situation, hvor det kan blive nødvendigt ikke at bero sig alene på vores egne traditioner.

”Vi er alle i en ny situation, hvor vi skal uddanne elever, der skal være på et omskifteligt arbejdsmarked, til de er over 70 år – og der er ingen, der ved, hvordan vi gør det bedst. Så vi må hjælpe hinanden på tværs af grænserne,” siger Katherine Richardson.

Erfaringerne fra RUU’s undersøgelse har udmøntet sig i en række anbefalinger til undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

”Du skal ikke kunne vælge forkert”
Katherine Richardson er selv overrasket over, hvor meget inspiration, der rent faktisk var at hente i udlandets ungdomsuddannelser. Det vigtigste, RUU har fundet i deres undersøgelser, er, at et fleksibelt ungdomsuddannelsessystem ser ud til at hænge sammen med, at flere unge rent faktisk får en uddannelse – og at de får den langt hurtigere end i Danmark.

”Du skal ikke kunne vælge forkert. Når de danske unge føler, at de med et trin kan træde forkert i deres uddannelse, så er det selvfølgelig noget, vi skal gøre noget ved,” siger Katherine Richardson.

Hun fortæller, at RUU er ved at igangsætte en undersøgelse, der skal forsøge at klargøre, hvorvidt der rent faktisk mangler fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet, eller om det er en fortælling, der er blevet skabt blandt de unge – og i så fald, hvordan denne fortælling ændres. 

Svenskerne kigger indad
Efter at have undersøgt ungdomsuddannelserne hos vores svenske naboer, blev det også åbenlyst for RUU, at vi har et problem med at uddanne håndværkere. Svenske håndværkere får nemlig deres svendebrev, når de i gennemsnit er 18 år, mens danske håndværkere først får deres, når de er 28 år i gennemsnit.

Katherine Richardson peger på, at forklaringen kan ligge i, at de akademiske og erhvervsrettede skoler er samlet i det svenske gymnasium. Derfor kan de svenske gymnasieelever hurtigt skifte spor i deres uddannelse uden at starte helt forfra.   

Hun mener, at en afgørende forskel i det svenske system er, at de ofte tyer til selvransagelse blandt uddannelsesinstitutionerne frem for at skyde skylden på eleverne.

”I stedet for at tænke, at det er de unge, der ikke er villige til at få sig en uddannelse, ser svenskerne på deres pædagogik og deres uddannelsessystem og tænker over, hvad de kan gøre bedre,” siger Katherine Richardson.

Et drengeproblem
En af de ting som ungdomsuddannelserne kunne gøre bedre, er at uddanne drengene. Selvom det går igen i de undersøgte lande, har Danmark et udpræget problem med at få drenge gennem en ungdomsuddannelse, og det gælder både dem med etnisk danske forældre og dem uden, fortæller Katherine Richardson.