Artikel
Kulturguiden
No image

Kulturguiden

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvilke tre kulturelle ting skal du og læserne opleve i juni?

1. Min datter har foræret min kone og mig billetter til en teaterforestilling i Mungo Park i Kolding 8. juni. Vi skal se en forestilling, der hedder Vi hader København – Nu må det snart være nok. I en omtale af forestillingen står der, at der ”tales lige ud af posen med en hyldest til landet og provinsen i det endegyldige opgør med storbyens smagsdommeri. Vi drukner kaffelattetyranniet i frisk fadøl fra hanen og udbringer en skål for bonderøven. Vor tids sande helt”. Problemstillingen er aktuel for os, omend vi ser frem til besøg i hovedstaden, som jo også kan levere gode fadøl.

2. I Augustenborg Slotspark er der lavet et udstillingssted med tilhørende skulpturpark i Palæet. Stedet har fået det lidt forfærdelige navn Augustiana, men det er så også det eneste negative, der er at sige om det. I juni er der en udstilling af kunsthåndværk fra Norden og Tyskland. En udstilling, som ser spændende ud, og som er et besøg værd. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at gå på svampejagt i parken og i den nærliggende skov. Det er nu, der er mulighed for at finde spiselige morkler – hvis vejret arter sig – og parkområdet er en af de bedre lokaliteter her på egnen.

3. Selvom vi befinder os i Udkantsdanmark, så har vi en fremragende koncertsal, som ligger i Alsion – det nye universitetsbyggeri ved Alssund. Koncertsalen er hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester, og de har tradition for at holde koncert santkhansaften. I år er der cellokoncert på programmet – det ser fint ud – og det er lørdag i år, så ingen censorrejser kan komme i vejen for det. Efterfølgende passer det forhåbentlig med at fejre sommerens og feriens komme med et par fadøl i Sønderborg.

Navn: Svend Erik Marcussen  •  Alder: 64 år  •  Skole: Alssundgymnasiet Sønderborg  •  Fag: Biologi

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater