Kritikere af undersøgelse om snyd: Intet grundlag for at ændre eksamensformen

En ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet om snyd til eksamen bliver kritiseret for at bygge på formodninger og mistanker frem for fakta.

Cirka 33 procent af censorer, eksamensvagter og eksamensansvarlige havde mistanker om snyd ved dette års skriftlige eksamener, viser en ny undersøgelse fra Epinion bestilt af Undervisningsministeriet.

Samtidig viser undersøgelsen, at 50 procent af censorerne vurderer, at mellem nul og tre procent af eleverne snyder. Censorer vurderer desuden, at 44 procent af de elever, som mistænkes for at snyde, gør det ubevidst – for eksempel fordi eleverne ikke ved, hvordan de skal lave en kildehenvisning.

Undervisningsordfører for Venstre Anni Matthiesen har flere gange kritiseret undervisningsminister Merete Riisager (LA) for at have afskaffet internettet som værktøj til eksamen i gymnasiet til sommer.

Læs: Bred Kritik fra Christiansborg: Tilliden til undervisningsministeren 

Den nye undersøgelse får hende ikke til at ændre på den kritik.

“Jeg synes, det er et problem i et retssamfund at lovgive ud fra mistanker og formodninger. Vi må forholde os til de elever, som bliver taget i at snyde og ikke på mistanker,” siger Anni Matthiesen.

Hun peger på, at undersøgelsen ikke afdækker omfanget af snyd, og at censorer i højere grad mistænker elever for at snyde til de eksamener, hvor de måtte bruge internettet som et værktøj til at løse eksamen.

229 sager
I de fleste tilfælde, hvor eksamensvagter eller den eksamensansvarlige oplever mistanker om snyd, handler de aktivt på det. Mens censorer til de skriftlige prøver i lidt mindre grad handler på en mistanke.

“Når undersøgelsen viser, at skolerne reagerer på mistanker om snyd, så burde der også være langt flere sager med elever, som snyder, hvis det var så udbredt,” siger Anni Matthiesen.

I år blev der kun registreret 229 sager om formodninger om snyd ud af 228.000 skriftlige prøver i sommer, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Anni Matthiesen understreger, at forligskredsen bag gymnasiereformen allerede har skærpet sanktionerne for at snyde. Derudover peger hun på monitorering eller overvågning af elevernes computerskærme under eksamen som en god løsning.

Mistanker er ikke det samme som snyd
Formand for Danske Gymnasier og rektor på Gefion Gymnasium i København, Birgitte Vedersø, mener heller ikke, at undersøgelsen dokumenterer, om adgangen til at bruge internettet som redskab til eksamen betyder mere snyd.

“Jeg tror ikke, der bliver snydt mere til de eksamener, hvor der er adgang til internettet, måske snarere tværtimod,” siger Birgitte Vedersø.

Hun peger også på, at mistanker om snyd ikke er det samme som snyd. Hun henviser til to elever på Gefion Gymnasium, der i skriftlig fysik havde bygget deres opgaver meget identisk op og derfor blev mistænkt for at snyde. Det viste sig dog, at der ikke var tale om snyd, men at de blot havde brugt den skabelon for opgaven, som deres lærer havde lært dem.  

“De to elever havde i virkeligheden læst godt op til eksamen. Vi reagerer altid på mistanker om snyd, og hvis elever snyder, bortviser vi dem,” siger Birgitte Vedersø.

Ikke tale om høje tal
Undervisningsordfører for SF Jacob Mark er også kritisk over for undersøgelsen.

“Når 50 procent af censorer vurderer, at mellem nul og tre procent af eleverne snyder, og halvdelen af dem gør det ubevidst, så synes jeg ikke, der er tale om voldsomme tal,” siger Jacob Mark, som heller ikke mener, undersøgelsen viser om snyd er mere udbredt i de eksamener, hvor eleverne må bruge internettet.

“Snyd er dog alvorligt, og derfor støtter vi også en monitorering af elevernes computerskærme til eksamen,” siger han.

Pas på eksamensformerne
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, undrer sig også over, at mistanken om snyd er så relativt stor i undersøgelsen, når de reelle sager om snyd tidligere har vist sig at være meget få.

Hun understreger, at snyd skal bekæmpes, og eleverne skal vide, at det får alvorlige konsekvenser, hvis de bliver taget i at snyde. Men Annette Nordstrøm Hansen mener ikke, at bekæmpelsen af snyd skal gå ud over en eksamensform med adgang til internettet.

“Vi skal sikre, at de tiltag, der sættes i værk for at bekæmpe snyd, ikke gør mere skade end gavn,” siger hun i en pressemeddelelse.

Slut med fri adgang til nettet
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser kritikken af, at undersøgelsen bygger på mistanker og ikke reelle tal.

»Det er i sagens natur svært at klarlægge helt præcist, hvor mange der snyder. Men det er i hvert fald ikke kun en promille. Det er en substantiel andel af eleverne,« siger hun til Berlingske.dk

Hun mener, at når eleverne har lov til at bruge internettet til eksamen, er det sværere at kontrollere om de også snyder.

»Den måde, vi hidtil har indrettet eksamener på, har gjort det svært for fagpersonerne at opdage og gribe ind over for snyd. Men nu er der ikke længere fri adgang til internettet,” siger Merete Riisager.