Konspirationsteorier breder sig digitalt – sådan kan de bruges i undervisningen

Aktivister deler falske løbesedler ud med Sundhedsstyrelsens logo foran flere gymnasier, gruppen Men in Black får tusindvis af unge i tale med dramatiske videoer på YouTube, og influencere deler vaccine-modstand på Instagram og TikTok.

Selvom modstand mod corona-vaccinen er relativt lav i Danmark, har pandemien alligevel åbnet op for en stor mængde misinformation og potentiel radikalisering i digitale fora, som unge er sårbare overfor, siger flere eksperter. Undervisningen i gymnasiet kan være afgørende for, om eleverne lærer at skelne mellem sandt og falsk.

“Vi ser, at mange konspiratoriske miljøer online er begyndt at samle sig om en fælles oplevelse af, at der er noget galt under corona. Det kan være alt fra skepsis overfor vacciner og det, man oplever som regeringens indgreb i vores frihedsrettigheder, til at man slet ikke mener, at corona findes,” siger Maia Kahlke Lorentzen.

Hun er researcher i ekspertnetværket Cybernauterne, som for nyligt har udgivet rapporten Under indflydelse om online radikalisering af unge og hjælper blandt andet SSP-lærere med forebyggende tiltag.

“Hos nogle unge oplever vi en skepsis overfor vacciner. De tror nok på, at der er corona, men de har en oplevelse af, at vi ikke får alt at vide om vaccinen. Jeg talte med en pædagog i sidste uge, som havde hørt fra nogle unge piger, at de ikke ville vaccineres, for så kunne de ikke blive gravide. Det havde de læst et sted på nettet,” fortæller Maia Kahlke Lorentzen.

“Unge ser ikke først og fremmest flow-tv og læser mainstream-medier. De ser, hvad deres venner og yndlings-influencere deler på Instagram, YouTube og TikTok. Hvis en af dem deler en video, hvor de taler om, at vaccinen betyder, at man ikke kan blive gravid, så tager nogle af dem det til sig ret ukritisk og får ikke lige tjekket op på det.”

Svært at undgå misinformation
Maia Kahlke Lorentzen understreger, at misinformation og vaccine-skepsis er at finde på næsten alle digitale platforme.

“Det er på Facebook, hvor din tante spiller Farmville, på Instagram og TikTok, hvor dine teenagedøtre lægger selfies og dansevideoer op, og i Telegram i lukkede og krypterede grupper,” siger hun.

Faktisk er misinformation om corona og vacciner næsten ikke til at undgå, når man bevæger sig rundt på nettet, siger Thomas Albrechtsen.

Han er partner i konsulentbureauet Common Consultancy, der i efteråret udgav en analyse om anti-vaccinemobilisering på sociale medier i Norden sammen med analysebureauet Analyse & Tal. Analysen viste en fordobling i antivaccine-grupper på nettet i pandemiens første tre måneder.

“Hvis man bevæger sig rundt på sociale medier og søger informationer om vacciner, så er det meget nemt at støde på misinformation, nærmest uanset hvilke platforme man bruger. Man må formode, at unge mennesker, som får størstedelen af deres information gennem sociale medier, på et eller andet tidspunkt vil støde på de misinformationer,” siger han.

Konspirationer eller sund skepsis
Både Thomas Albrechtsen og Maia Kahlke Lorentzen understreger, at det er vigtigt at skelne mellem almindelig vaccine-skepsis og konspirationsteorier om store, skjulte dagsordener.

“Der er stor forskel på de hardcore vaccine-modstandere, der helt afviser vacciner som et sundhedsinstrument, og som vi kan se spreder rigtig meget misinformation og konspiratorisk indhold, og så den relativt store del af befolkningen, som bare forholder sig skeptisk, fordi de måske synes, at vaccinen er udviklet for hurtigt eller ikke er testet nok. Det er en helt legitim skepsis og jo ikke nødvendigvis det samme, som at man tror, at vaccinen er udviklet af Bill Gates og fyldt med microchips,” siger Thomas Albrechtsen.

Skepsis overfor officielle forklaringer er ikke i sig selv noget dårligt, påpeger Maia Kahlke Lorentzen.

“Tværtimod er det godt at have en kritisk sans som ung person. Hvis man som ungt menneske så bliver afvist i den ofte berettigede skepsis eller får at vide, at man er konspiratorisk eller en sølvpapirshat, så kan det nemt være med til at skubbe en længere væk. Så det er virkelig vigtigt at give udtryk for, at man respekterer elevernes skepsis, tager dem alvorligt og er villig til at lytte til dem,” siger hun.

Oplagt til undervisningen
Elevernes skepsis kan netop være et rigtig godt udgangspunkt for undervisningen, mener Thomas Albrechtsen.

“Jeg vil klart anbefale, at man tager emnet op. Man kan eksempelvis tage nogle af de videoer, der bliver delt rigtig meget, og bede eleverne forholde sig til påstandene i videoen. Holder argumentationen, hvad er interesserne bag videoen, er kilderne troværdige, hvordan bliver patos brugt til at argumentere og så videre,” siger han.

En anden metode kan være at se på eksempler på unge mennesker, som er kommet ind i et konspirationsmiljø, og bede eleverne kortlægge den digitale rejse, de har været på.

“Det handler altså om at bringe den kritiske analyse af de her grupper og influencere ind i klasselokalet og prøve at vende spotlightet mod nogle af dem, der jo også har økonomiske eller politiske interesser. Hvad tjener den unge fyr med videoerne for eksempel på sin YouTube-kanal,” spørger Thomas Albrechtsen.

Maia Kahlke Lorentzen foreslår, at man også kan gå historisk til værks.

“En del af skepsissen handler jo om, at det er gået rigtig stærkt med at udvikle vaccinen. Her kan man gå tilbage til tidligere vacciner mod eksempelvis kopper og se på, hvad der skete dengang, hvor det også gik rigtig stærkt,” siger hun.

Man kan også lave en referencegruppe med nogle kolleger, hvor man deler artikler, podcasts og anden information om emnet, så man ikke behøver at holde sig opdateret på det hele, siger Maia Kahlke Lorentzen.

“At holde sig orienteret gør det nemmere at gøre undervisningen konkret. Paludan var et kæmpe børne- og ungdomsfænomen, før de danske medier anede, hvem han var, og der var problemet blandt andet, at der ikke var nogen, der vidste, hvordan man skulle snakke med de unge om det. Det er meget bedre at kunne sige: ‘jeg ved udmærket, hvem den influencer på YouTube er, lad os prøve at dissekere det, han siger, sammen.’”

Thomas Albrechtsen understreger, at man frem for alt skal undgå berøringsangst overfor emnet.

“Det vigtigste værn imod misinformation er jo, at vi har kritisk uddannede unge mennesker, som forstår de grundlæggende virkemidler og interesser, der er på spil,” siger han.