Konservative: Vi skal være bedre til at oplyse om alternativer til gymnasiet

Der går for mange elever i gymnasiet i forhold til elever på erhvervsskolerne. Det mener Det Konservative Folkeparti. Partiet ønsker at gøre op med forestillingen om, at den ene ungdomsuddannelse er bedre end den anden, fortæller Brigitte Klintskov Jerkel, der er partiets undervisningsordfører.

“Vi mener, at unge skal vælge den uddannelse, der passer bedst til deres kompetencer og drømme. Når det er sagt, så har vi en skæv balance mellem antallet af unge, der vælger gymnasierne frem for erhvervsuddannelserne.”

Brigitte Klintskov Jerkel mener, at der skal arbejdes på at gøre erhvervsskolerne mere attraktive, så flere unge tilvælger dem.

“Jeg tror, at det handler om, at vi skal være bedre til at oplyse om, at der findes alternativer til gymnasierne, og at det ene ikke er bedre end det andet.”

Hvad er det vigtigste for jer i næste valgperiode i forhold til gymnasiale uddannelser?

“Det vigtigste for os er, at gymnasiet fortsat er et sted, hvor fagligheden og dannelsen er i top, så eleverne får en dyb samfundsforståelse og rustes til de krav, de møder senere i livet. Samtidig har vi stadig en udfordring med at lære de unge, at gymnasiet ikke nødvendigvis er det rette valg for alle, og at det for nogle måske godt kan betale sig at vælge en anden vej.”

Besparelser droppes fra 2022
Hvad skal der ske med omprioriteringsbidraget?

“Vi vil i regeringen droppe besparelserne på undervisning, uddannelse og kultur fra 2022. Herefter skal pengene føres tilbage til de tre områder. Midlerne fra omprioriteringsbidraget fra 2022 bliver indenfor de tre områder – undervisning, uddannelse og kultur – og prioriteres der, hvor de gør størst nytte.”

Der er blevet sparet siden 2016, der er færre lærere, og skolerne melder om dårligere rammer for at levere god undervisning. Er I ikke bange for, at det går ud over kvaliteten og den faglighed, som I mener, skal være i top?

“Netop derfor mener vi, der er blevet sparet nok på uddannelsen, og derfor droppes besparelserne fra 2022.”

Er der noget, som bør laves om ved gymnasiereformen?

“Vi er godt tilfredse med gymnasiereformen, som blev vedtaget ved et bredt forlig. Vores fokus var at styrke fagligheden og bevare dannelsen i gymnasiet. Det fik vi blandt andet sikret ved at øge kravene for optagelse på gymnasiet, bevare oldtidskundskab som fag og indføre obligatorisk eksamen i skriftlig dansk.”

Brigitte Klintskov Jerkel mener, at gymnasiereformen skal have tid til at bundfælde sig, før politikerne foretager ændringer.

Vil ikke drage konklusioner
Vil I gøre noget for at sikre de små skoler i landdistrikterne, som får færre elever i de kommende år?

“De færreste er interesserede i gymnasielukninger. Derfor besluttede vi også med finansloven at afsætte 10 millioner kroner til 20 små gymnasier, hvor det kan gøre særligt ondt at være nødt til at spare. Det er som sagt også slut med besparelser på blandt andet undervisningsområdet fra 2022, og det vil således også komme de mindre gymnasier til gavn.”

Du fremhæver, at I har afsat 10 millioner til 20 små gymnasier, men omprioriteringsbidraget fylder mere end de beløb, som små gymnasier tildeles. Er den hjælp så nok?

“Vi tror, at den er nok til, at de ikke rammes så hårdt af besparelserne fra omprioriteringsbidraget, som ellers ville have været tilfældet.”

Regeringen har igangsat et eftersyn af tilskuds- og taxametersystemet, som efter planen er klar ved årets slutning. Det Konservative Folkeparti er åbne for, at taxametertilskuddet ændres.

“Jeg vil ikke drage nogle konklusioner om, hvad der konkret skal ændres, før vi har eftersynets resultater. Hensigten er, at det skal munde ud i et gennemtænkt og enkelt system, som også tager hensyn til små gymnasier i yderområderne. Det skal blandt andet sikre en bedre balance mellem de faste grundtilskud og taxametertilskuddene, og så skal det i højere grad belønne skolerne for deres kvalitet og resultater.”

Det har ikke været muligt for gymnasieskolen.dk at få et interview med Brigitte Klintskov Jerkel til vores dækning af valgkampen. Alle svar er derfor givet skriftligt. Svarene er givet inden Lars Løkke Rasmussen udskrev valg.