Artikel
”Selvledelse er den værste form for undertrykkelse”
christian_oersted

”Selvledelse er den værste form for undertrykkelse”

”Falsk frihed”. Sådan betegner ledelsesrådgiver Christian Ørsted mange medarbejderes - og ikke mindst yngre læreres - arbejdsliv.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

På overfladen har du stor frihed. Du tilrettelægger selv dit arbejde, du kan tjekke dine mails tidlig morgen og sen aften. Du er passioneret og føler et stort ansvar for, at dine elever får den bedst mulige undervisning hver dag.

Din leder spørger sjældent til dit arbejde, for han stoler jo på, at du med en lang akademisk uddannelse og dit engagement leverer varen.

Den selvledende og frie medarbejder er en udbredt figur på det moderne danske arbejdsmarked – ikke mindst på gymnasier og skoler.

Aldrig fri
Ledelsesrådgiver Christian Ørsted advarer dog mod at tro, at denne tilsyneladende frihed er en god måde at indrette arbejdslivet på – tværtimod.

”Det er en falsk frihed. Når rammerne for dine opgaver er løse, så ligner det frihed, men når du ikke ved, hvornår du har løst dine opgaver godt nok, så har du aldrig rigtigt fri,” siger Christian Ørsted

Han mener, at mange danske medarbejdere går med en kronisk fornemmelse af altid at være lidt på arbejde – blandt andet også mange lærere.

Det kan ifølge ledelsesrådgiveren have alvorlig konsekvenser.

”Nogle lærere – især yngre – risikerer at gå ned med stress. De brænder så meget for deres arbejde, at de brænder ud,” siger han.

Ansvaret er der stadig
Inden lærerne brænder ud, har deres leder måske sagt til dem, at de må sige fra, at de må forberede sig mindre eller gøre deres arbejde mindre grundigt eller mere smart. For mange er det bare ikke muligt, for den enkelte medarbejder står stadig med et stort ansvar, påpeger Christian Ørsted.

”Den enkelte kan jo ikke bare sige fra. Hvis jeg siger fra som underviser, så ved jeg godt, at det går ud over kvaliteten og undervisningen. Læreren ved godt, at det går ud over andre mennesker, hvis hun siger fra,” siger Christian Ørsted og konkluderer:

”Selvledelse er den værste form for undertrykkelse."

Sidste år udgav han bogen Livsfarlig ledelse, hvor han blandt andet beskriver en ledelsesform, som mange ledere ifølge Christian Ørsted opfatter som moderne. Det er den ledelsesform, som har været gældende i flere årtier, og som afløste den traditionelle ledelse, hvor lederen vidste bedst, og medarbejderne makkede ret.

Uklar ledelse
Den hierarkiske ledelsesstil er i dag blev afløst af en på overfladen langt mere sympatisk ledelseskultur, hvor ledelsen spørger, hvad synes du selv? Men ofte er det uklart både for ledelsen og medarbejderne, hvem der egentlig har ansvaret for hvad. Resultatet er i mange tilfælde medarbejdere, som tager et meget stort ansvar, uden reelt set at få mere indflydelse. Fornemmelsen af frihed bliver derfor hurtigt falsk og kan nemt føre til stress.

I sidste ende forventer lederen, at den enkelte medarbejder leverer resultater præcis som i ”gamle dage". Forskellen er bare, at i dag ved medarbejderen aldrig rigtig, hvad der forventes af ham. Sagt på en anden måde: Som medarbejder er der ingen mållinje at passere.

Nogle medarbejdere er gode til at håndtere denne frihed, andre bliver stressede og brænder ud.

Ledere skal tage ansvar
”Den moderne, åbne og anerkendende ledelse er bedre end den gammeldags hierarkiske ledelse, men det gode ved den tidligere ledelse var, at ledelsen tog ansvar for at lede og for rammerne på arbejdspladsen. Medarbejderne kendte rammerne, ” siger Christian Ørsted.

Han ønsker ikke at gå tilbage til kæft, trit og retning-ledelse, men han efterlyser, at ledelsen træder mere i karakter og tager et større ansvar.

”Ledelsen skal ikke blande sig i, hvordan den enkelte løser sine opgaver. Men det er ledelsens opgave at tage ansvar for rammerne, som lærerne skal arbejde inden for. Det er for eksempel en ledelsesmæssig opgave at definere rammerne for de yngre medarbejdere, som føler, at de aldrig har fri,” siger Christian Ørsted.

Klare rammer – stor frihed
I sin bog kalder han den næste ledelsefase for den bæredygtige ledelse. Kort fortalt mener Christian Ørsted, at den handler om, at ledelsen sætter nogle meget klare rammer og mål op for arbejdspladsen, samtidig med at friheden inden for rammerne er stor for den enkelte medarbejder. Alle medarbejdere kan gennemskue, om de løser deres opgaver godt nok, og lederen er nysgerrig og udfordrende og følger med oprigtig interesse med i, hvad medarbejderne laver.

I en artikel i det nye nummer af Gymnasieskolen fortæller Christian Ørsted om, at implementeringen af OK 13 på mange gymnasier har været en udfordring – for eksempel har dialogen mellem ledelse og lærere på nogle skoler ikke været god.

Han mener dog, at arbejdstidsaftalen giver mange ledere en gylden mulighed for at skabe en ny og ”bæredygtig” ledelse.

Nå, det er det, I laver?
Christian Ørsted har for eksempel talt med en rektor, som begejstret fortalte, at han – efter at have holdt dialogsamtaler med de enkelte lærere – nu vidste langt mere om, hvordan lærerne arbejder end tidligere.

”Arbejdstidsaftalen er en kæmpe mulighed for at lægge en del af ansvaret tilbage til ledelsen, og at ledelsen træder i karakter. Det gælder for eksempel i forhold til de lærere, som føler, de har en for stor belastningsgrad,” siger Christian Ørsted.

Læs tema om ledelse i det nye nummer af Gymnasieskolen

 

 

 

Christian Ørsted

Født 1973. Christian Ørsted er ledelse, underviser og foredragsholder. I de sidste 15 år har han undervist mange ledere og rådgivet danske og internationale virksomheder. Sidste år udgav han bogen Livsfarlig ledelse.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater