Klagekultur usund for skolen

Det er en usund tendens, når flere elever klager over lærerne. Det er omkostningsfrit for eleven at klage, mens det kan ramme den enkelte lærer meget hårdt, mener konsulent i psykisk arbejdsmiljø Tage Søndergård Kristensen.

Hvis du som lærer modtager en klage fra en elev, kan du trøste dig med, at du ikke er alene. Gymnasielærere er langtfra de eneste, som oplever, at ”kunderne” i stigende grad klager. Det er en tendens, som har bredt sig i mange andre sektorer.
”Plejehjemssektoren får mange klager, og derfor bruger sektoren meget energi på at dokumentere og skrive alt ned. Det giver et rigtigt dårligt arbejdsmiljø for den enkelte med kontrol, evaluering og mistillid. Det er ikke kun et fænomen i Danmark, også i mange andre lande stiger antallet af klager,” siger Tage Søndergård Kristensen.
Han har tidligere været professor i psykisk arbejdsmiljø på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I dag driver han enmandsvirksomheden Task Consult, hvor han blandt andet holder kurser og foredrag for lærere.
Han mener, det er en usund kultur på skolerne, når flere elever klager. Lærerne bliver taberne.
”Hvis eleven får en fornemmelse af, at der er mulighed for at få en bedre karakter ved at klage, skaber det en asymmetri mellem lærere og elever. Det er nemt at klage, men det er belastende for den, som modtager klagen, og det skaber en belastende atmosfære, at der hele tiden kan komme en klage,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Klager begynder tidligt
Han mener, at klager er tegn på en tendens, som allerede begynder i grundskolen. Den usynlige kontrakt, som forældre og elever indgår med skolen, er efterhånden til ugunst for lærerne, mener han.  
”Der er en tendens til, at skolerne er svage i koderne, når det handler om, hvad de forventer af eleverne, som for eksempel at være velforberedte, og samtidig stiger forventningspresset på lærerne fra elever og forældre. Det er usundt, og klagerne er et symptom på det. I gamle dage gav forældrene deres barn en skideballe, når barnet fik en lav karakter. I dag giver de den til læreren i stedet,” siger han.

Bak lærerne op
Tage Søndergård Kristensen mener, det er et problem, hvis ledelsen ikke bakker deres medarbejdere op i en klagesag.
”Eleven har en interesse i at få en god karakter, men læreren har ingen personlig interesse i karakteren. Der skal derfor en helt ekstrem situation til, at ledelsen bør give eleven ret. Ellers underminerer man fuldstændig lærergerningen,” siger Tage Søndergård Kristensen, som erkender, at der selvfølgelig altid kan være undtagelser, hvor en klage er berettiget.
Er det ikke sundt, at elever forholder sig kritisk til deres lærer?
”Du er ikke kritisk, fordi du klager. En klage handler om at ændre sin egen situation til det bedre. Jeg synes, at det er en misforståelse at fortolke den stigende tendens til at klage i vores samfund som udtryk for, at befolkningen er mere kritisk. Der er snarere tale om en stigende egoisme, hvor man tror, at man kan få individuelle fordele gennem klager.”
Er det ikke godt, at unge ikke er så autoritetstro som tidligere?
”Det er selvfølgelig sundt ikke at have en blind autoritetstro. Men det duer ikke, hvis læreren ikke er en autoritet. Læreren er en autoritet og ved mere end eleven. Hvis autoriteten forsvinder, så forsvinder logikken ved at gå i skole.”