Det handler ikke om at kopiere eller ”oversætte” et system til et andet. Det handler om, hvordan vi selv vil være.
Sådan lyder beskeden fra Anders Hassing og Sidsel Rastrup Magnussen, der underviser på Ørestad Gymnasiums studieretning globalisering. Sidstnævnte er ligeledes formand for Kinesisklærerforeningen.
Sammen med to kolleger har de netop været en uge i Beijing for blandt andet at afholde workshopper – om innovativ didaktik og it i undervisningen – for deres kinesiske kolleger på Ørestad Gymnasiums partnerskole The Second High School attached to Beijing Normal University.
De har således et friskt billede af virkeligheden i en uddannelsesdebat, der den seneste tid blandt andet har budt på en tv-serie på Danmarks Radio, der sammenlignede danske og kinesiske 9.-klasser på forskellige parametre. Og vel dybest set konkluderede, at danske elever i alt for høj grad er sløve, dovne og mødes af for få krav, mens kineserne er flittige, seriøse og dygtige.
Der er lidt om det, men det er ikke hele sandheden, mener de danske gymnasielærere.
”Det er svært at sætte kineserne i bås. De rykker så hurtigt i øjeblikket, at det er svært at sige, at de er sådan eller sådan. Men vi kan jo begynde med at aflive myten om, at de alle sammen går i skole hele dagen. Det gør de ikke, selv om de generelt arbejder hårdt. Og mange har privat ekstraundervisning. Men der er også forskel på skolerne, ligesom de har lang frokostpause, sportsaktiviteter og ofte lektielæsning på skolen,” siger Anders Hassing.
Med til historien hører også, fortæller Sidsel R. Magnussen, der har boet i Kina i flere år, at mange elever og studerende lever under et umenneskeligt pres. Mange er jo enebørn som følge af etbarnspolitikken, hvilket stiller høje forventninger hos forældrene. Selvmordsraten er høj, og børn helt ned i 11-års alderen har taget deres eget liv.
Alt kan læres
Besøget har dog sat gang i nogle tanker hos de danske lærere, der bestemt ikke vil afvise, at vi godt kan lære af kineserne.
”De er optimistiske, gode til at fokusere og koncentrere sig og enormt flittige. Og de besidder en stor basisviden og faglighed, som man måske nogle gange kunne savne mere af hos de danske elever. Det gør ondt at fordybe sig – men det kan betale sig, og det har kineserne forstået. De er dybt præget af konfuciansk tankegang: Det, du vil, kan du lære. Et godt spørgsmål er, hvordan vi i Danmark kan motivere vores elever tilsvarende.”
Omvendt er kineserne ifølge Anders Hassing mere umodne end de danske elever. Som små konger og dronninger, der har levet i en osteklokke – de reflekterer og analyserer ikke. Men der er begyndende tendenser til det. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de kinesiske lærere over for danskerne var meget lavpraktisk-didaktisk interesserede.
Samarbejdet med kineserne går rigtig godt, forklarer Ørestad-lærerne. Sidsel R. Magnussen er ikke kun kinesisklærer, men også koordinator for skolens kompetencecenter for internationalisering, der arbejder med at integrere begrebet internationalisering på skolen og lægge en strategi for partnerskaber.
”Det handler dybest set om, hvordan vi klæder eleverne på til at blive globale medborgere. Jeg har som kinesisklærer selvfølgelig nogle andre interesser i det her partnerskab. Men det er sjovt at opleve, hvordan mine kolleger pludselig ser deres eget fag i andre sammenhænge, for eksempel Anders, der underviser i historie og samfundsfag. Jeg tror, at det er vigtigt at komme ud at se og mærke det i andre omgivelser. På samme måde får vi den kinesiske vinkel på tingene, når de kommer hos os,” siger Sidsel R. Magnussen.
For Anders Hassing var besøget det første i Kina. Han gik ikke fri af det, han kalder ”Kina-chokket” – ved selvsyn at konstatere tempoet og de enorme dimensioner ved alting i et land med så mange mennesker. Det kan være sundt og dannende for både elever og lærere at opleve, mener han.
”Der er nogle kulturelle forskelle, som vi ikke bare kan overføre. At vi bare bliver kørt agterud af kineserne fra den ene dag til den anden, tror jeg ikke på. Derfor skal vi ikke forsøge at ligne hinanden. Men kulturmødet og erfaringsudvekslingen er nyttig og lærerig.”
På Næstved Gymnasium og HF ser fagkoordinator Kristoffer Hanghøj Laursen næsten en forpligtelse for danske skoler, der udbyder kinesisk, til at etablere partnerskoler.
”Kineserne er utrolig interesserede i udlandet. Vi har haft udveksling begge veje i tre år nu, både fysisk og via Skype. Jeg mener, at det er et vigtigt bidrag. Og vi har altså som samfund også behov for at vide, hvad der foregår derovre. Ikke kun i Kina men i hele den østasiatiske region, som udvikler sig hurtigt, og hvor Kina jo er ret toneangivende,” siger han.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode