Karakterskalaen skal ændres – GL-formand håber på et ekstra trin

I undervisningsverdenen har man ventet længe på en ny karakterskala. Derfor er formanden for Gymnasieskolernes Lærerforeningen (GL), Anders Frikke, glad.

I den nye reformaftale, der indeholder den nye epx-uddannelse og en række ændringer af de nuværende gymnasiale uddannelser, er der nemlig også et afsnit om karakterskalaen. Her står der, at aftalepartierne ønsker en justering af skalaen.

GL har i en årrække arbejdet for, at der skal indføres en ny skala, fortæller Anders Frikke.

”Når lige præcis en ny skala optræder i det her papir, er det jo også, fordi vi har lagt pres på politikerne i en del år,” siger han.

Justeringen af skalaen glæder også Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet.

”Der har været mange problemer med karakterskalaen, så det er enormt positivt, at man vil se på den igen,” siger hun.

Hanne Leth Andersen var medlem af den ekspertgruppe, som i 2020 kom med anbefalinger til en ny karakterskala.

Læs: Nye bud på karakterskala er landet

Og det er anbefalinger, som politikerne vil tage med ind i forhandlingsrummet. I reformteksten står, at ”man vil drøfte konkrete modeller med afsæt i arbejdet fra den tidligere ekspertgruppe”.

For store spring
Hanne Leth Andersen synes blandt andet, at karakteren minus 3 er problematisk. Ifølge hende er det de færreste karaktergivere, der kan se noget positivt ved at skulle give en negativ karakter.

”Minus 3 bliver et underligt symbol på, at man skulle blive dårligere af at modtage undervisning, og karakteren opfattes jo nærmest som en straf,” forklarer hun.

Anders Frikke forholder sig ligeledes kritisk til minus 3, som han kalder for voldsom. Samtidig fremhæver han de store karakterspring mellem karaktererne 4, 7 og 10. Han mener, at mindre spring midt på skalaen vil være en fordel.

”Man vil kunne sætte ind med en finere nuancering, når man giver de daglige karakterer. Det vil gøre det lettere for eleverne at se, om de flytter sig. Og der bliver noget at tale ud fra dér,” siger formanden.

Anders Frikke, formand
GL

Hanne Leth Andersen kritiserer også, at middelkarakteren 7 trækker ekstra ned for elever med et højt karaktergennemsnit.

”Der er en grøft midt på skalaen. Det betyder, at eleverne føler, at karakteren 7 er en meget dårlig karakter. Og den trækker jo også unødigt ned på et gennemsnit, når nu vi faktisk har et system, hvor gennemsnittet betyder noget for den videre færd,” siger universitetsrektoren.

Mindre fokus på fejl
Hun håber, at en ny karakterskala ikke udelukkende vil være målorienteret som den skala, vi har i dag. I den nuværende skala skal eleven leve op til de beskrevne mål, og de fejl eller mangler eleven har trækker ned. 

I stedet ser hun gerne, at en ny skala også bliver læringsorienteret, så bedømmelsen tager udgangspunkt i elevens udviklingsvej, og hvor langt eleven er nået ad denne.

”Når bedømmelse er så udtalt målorienteret, kan undervisningen meget nemt blive en træning til eksamen. Og det kan den let blive i forvejen, fordi vi altid er så fokuserede på eksamen. Men hvis karakterskalaen bliver mere læringsorienteret, så er der en chance for, at elever og lærere kan få en mere motiverende og friere undervisningssituation med mere fokus på progression,” siger Hanne Leth Andersen.

Hanne Leth Andersen, rektor
Roskilde Universitet

Formanden for GL fremhæver derimod, at det er positivt, at den skala, vi har i dag, har klare karakterbeskrivelser.

”Noget af det gode ved den nuværende skala er, at det faktisk er klart for lærerne, hvilken karakter de skal give,” siger Ander Frikke.

Hvilken skala skal det være?
Når man først begynder at ændre på den nuværende skala, kan man lige så godt gøre det ordentligt, selvom det betyder større ændringer, mener Anders Frikke. Han fortæller, at GL i en årrække har argumenteret for en skala, der hedder 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

Med den skala går man fra en 7-trinsskala til en 8-trinsskala, hvor man ikke har bestået ved karaktererne 0 og 1. Og skalaen er lineær – modsat i dag – hvilket betyder, at der er lige langt mellem alle karaktererne.

GL’s formand vil gerne have, at der forsat skal være to ikke-bestået-karakterer, for han mener, at det vil gøre det lettere at kommunikere til eleven, hvor tæt de er på at have bestået.

”Det sender også et godt signal, at man kan fortælle, at noget absolut ikke er bestået, mens andet kan være meget tæt på bestået. Det giver mulighed for at give eleven en mere nuanceret respons,” siger Anders Frikke.

Selvom skalaen vil være en større ændring, så mener han, at lærerne relativt hurtigt vil kunne arbejde med den.

Hanne Leth Andersen er enig med Anders Frikke i, at en lineær skala vil være optimal. Hun argumenterer selv for en karakterskala, som hedder 0, 2, 4, 6, 8, 10 og 12. Denne karakterskala vil blot være en justering af den nuværende skala, så man stadig har en 7-trinsskala, men kun én ikke-bestået-karakter, som er 0.

Hun kan dog også se fordele ved en karakterskala, som går fra 0 til 6, men mener, at det vil være optimalt at have en skala, som er tættere på den skala, vi kender i dag.

Hanne Leth Andersen mener, at man bør fastholde at have 7 trin på skalaen, da den internationale ECTS-skala også har 7 trin. Og så er hun rimelig konsekvent i sin holdning til ikke-bestået-karakterer. For hun mener, at én dumpekarakter er rigeligt.

”Er man dumpet, så er man dumpet, og hvis det er en eksamen, der kan tages om, kan feedbacken med fordel være mere nuanceret,” siger Hanne Leth Andersen.

En ny skala løser ikke alt
Formanden for GL fortæller, at man i fagforeningen er klar til at byde ind, når forhandlingerne begynder. For ifølge ham er det vigtigt, at lærernes stemme bliver hørt.

”Forskere og matematikere gør alle et godt stykke arbejde. Men praksiserfaringer fra klasselokalerne er også vigtige. Det er jo lærerne, der har eleverne til daglig, og det er lærerne, der skal bruge skalaen,” siger Anders Frikke.

Ifølge Anders Frikke har den nuværende karakterskala været med til at forstærke karakterræset, og derfor glæder han sig over, at en ny skala er på vej. Men den kan ikke løse alt, understreger han.

”Når man taler om at justere karakterskalaen, så er begrundelsen ofte, at det vil gøre noget ved karakterræset og trivslen. Og jeg mener da også, at en ny skala kan fjerne nogle hindringer i forhold til det. Men i sidste ende er det jo ikke karakterskalaer, der fjerner stress og mistrivsel – den bor ikke der. Det er strukturelt,” siger Anders Frikke.

Men lidt kan dog ifølge formanden også gøre det.

”En ny karakterskala er i hvert fald et skridt på vejen.”