Jens Viggo blev fyret: Jeg kan ikke slippe følelsen af uretfærdighed

Selvom man hurtigt finder et andet job efter en fyring, er det alligevel en voldsom oplevelse, der kan blive siddende længe i kroppen og være svær at ryste af sig.

Det ved Jens Viggo Olavi Nielsen alt om. I marts sidste år blev han fyret fra Esbjerg Gymnasium og HF, hvor han var lærer i oldtidskundskab, historie og filosofi.

Skolens ledelse havde forberedt lærerne på, at afskedigelser for tredje år i træk kunne blive nødvendige på grund af faldende elevtal og nedskæringerne i sektoren. Alligevel kom fyringen som et chok.

”Det var som at være i en boble, hvor alt var uvirkeligt. Det var nærmest en surrealistisk ud af kroppen-oplevelse, hvor jeg kiggede ned på mig selv og tænkte: Hvad skal der nu blive af mig?”

”Tæppet blev fuldstændigt revet væk under mig. Fra det ene øjeblik til det andet mistede jeg kolleger, min faglige identitet og mit vante miljø,” fortæller Jens Viggo Olavi Nielsen.

Fyringen kom dagen før den dag i marts sidste år, hvor det meste af landet blev lukket ned på grund af corona. Det gjorde det ekstra hårdt. Bortset fra sin kone og de allernærmeste kolleger, der var meget omsorgsfulde og en stor trøst, gik han alene med det.

Han var både ked af det, vred og frustreret. Han savnede en begrundelse for fyringen fra ledelsen.

”Jeg forstod det ikke. Jeg ved, jeg er en dygtig lærer, jeg har altid fået gode elevevalueringer. Så det føltes dybt uretfærdigt. Det eneste, jeg fik at vide, var, at det var på grund af nedskæringer, og at de på ingen måde var utilfredse med mig. Men det er alligevel ikke nok. For hvorfor valgte de så mig og ikke en anden?”

Fire af hans kolleger blev fyret på samme tid. Et par af dem var omkring 60 år og havde været 30-35 år på skolen.

”Det var uanstændigt, synes jeg. De var endnu hårdere ramt end mig. De havde så meget autoritet og så mange værdifulde erfaringer og var kulturbærere på skolen. Men det var man tilsyneladende fuldstændig ligeglad med.” 

Bedste job i verden
Jens Viggo Olavi Nielsen blev ansat på gymnasiet i Esbjerg i 2013. Inden var han blandt andet årsvikar på Aalborg Katedralskole samt undervisningsassistent og ekstern lektor på Aarhus Universitet, og i fem år boede han i Italien, hvor han oversatte og redigerede bøger.

Jobbet som gymnasielærer er noget helt særligt, synes han.

”Det er det bedste job i verden. Man formidler de fag, man interesser sig for, og får en tæt relation til eleverne. Det er ret fantastisk, når man flytter dem fagligt. Det er dér, alt ens faglige nørderi bliver til gavn for andre og får relevans i et større perspektiv.”

”Det er en helt særlig aldersgruppe, man står med. De er så modtagelige. Det er i de år, eleverne skaber en stor del af deres personlige og faglige identitet. Derfor er det også et kæmpe ansvar, man har som gymnasielærer. At se den forandring, de går igennem på de tre år, er en fantastisk tilfredsstillelse,” fortæller Jens Viggo Olavi Nielsen, der stadig har kontakt til flere af sine tidligere elever.

Netop forholdet til eleverne var det, der fik ham igennem de sidste måneder på skolen. Ingen af de fyrede lærere blev fritstillet, men skulle undervise skoleåret ud.

”Den klasse, jeg havde været kontaktlærer for i tre år, følte jeg en særlig stor forpligtigelse overfor. Det var vigtigt for mig, at de blev færdige på en gode måde. Den dag, de blev studenter og kørte rundt, kom de forbi mig og sang Halfdan Rasmussens Noget om helte, som vi havde brugt i undervisningen. Så bliver man meget taknemmelig.”

Samarbejdet med kollegerne i faggruppen har også betydet meget for ham, og de nærmeste kolleger ser han stadig, fortæller han.

500 ansøgere
I dette forår har der endnu engang været fyringer på mange af landets gymnasier. Hvor det i de foregående år er nedskæringer på grund af omprioriteringsbidraget, der har været den primære årsag, er det nu lave søgetal. Og med faldende ungdomsårgange i de næste 10 år bliver det ikke nemmere at få foden inden for på et lærerværelse.

Læs: Gymnasier fyrer over 100 lærere

Da Jens Viggo Olavi Nielsen havde sundet sig lidt oven på fyringen, gik han i gang med at søge alle de gymnasielærerjob med hans fag, der var slået op – uanset hvor det var i landet. Næsten samtidig var hans kone blevet opsagt fra sit job i det private erhvervsliv, så der var ikke længere noget, der bandt dem til Esbjerg.

Han sendte 20 ansøgninger, men blev ikke kaldt til en eneste samtale. Da han efterfølgende kontaktede skolerne, fik han flere steder at vide, at der havde været 400-500 ansøgere til stillingen. Frygten for at skulle være arbejdsløs på ubestemt tid begyndte at ramme ham.

Men pludselig ændrede alt sig. Midt i april ringede en elevs mor og fortalte, at forlaget Praxis, hvor hun selv var ansat, var i gang med en større satsning på undervisningsmateriale til de gymnasiale uddannelser og derfor søgte en redaktør. Hun spurgte, om han var interesseret.

Ansættelsesproceduren strakte sig over flere uger med adskillige samtaler og til sidst en konkret redaktøropgave, der skulle løses.

”Det var virkelig en nervepirrende proces,” fortæller Jens Viggo Olavi Nielsen.

Den 1. september begyndte han som redaktør hos Praxis – det var dagen efter, han fik den sidste lønseddel fra gymnasiet.

Tillidsbrud
I dag er Jens Viggo Olavi Nielsen flyttet til Odense, hvor Praxis har et af sine tre kontorer. Han kan godt savne den daglige kontakt med eleverne, men nyder, at han stadig har med gymnasieverdenen at gøre og i høj grad kan bruge sin faglighed.

”Det betyder rigtig meget for mig. Jeg trækker på mine pædagogiske og didaktiske erfaringer fra klasserummet hver eneste dag. Jeg kender målgruppen og ved, hvad der skal til, for at en udgivelse rammer eleverne,” fortæller Jens Viggo Olavi Nielsen.

Han sætter også stor pris på at have fået en mere omsorgsfuld ledelse, og at han nu kan holde helt fri i weekenderne.

Men selvom han er lykkelig for sit nye job, sidder fyringen stadig i kroppen, siger han. Nok mest fordi han ikke kan slippe følelsen af uretfærdighed.

”Det føles urimeligt, at man pludselig står tilbage med ingenting, når man har brugt aftener og weekender på at forberede aktiviteter, der kan give undervisningen noget ekstra. Det glemmer man ikke bare lige. Det er et tillidsbrud.”

Derfor føler han også med de gymnasielærere, der bliver fyret i øjeblikket. Han ved, hvor hårdt det er. Men han ved også, at man kan komme videre og bruge sine kompetencer i andre job.

”Spil på flere heste. Bliv ved med at søge gymnasielærerstillingerne, men tænk også ud af boksen. Som situationen er i disse år, er kampen om jobbene hård, og som gymnasielærer kan man meget andet end at undervise,” lyder hans råd.