Ja til OK 15 uden debat overhovedet

De, der havde set frem til spænding og intense argumenter, må være blevet slemt skuffede.

Onsdag var GL's repræsentantskab samlet i Kolding for blandt andet at stemme om, hvad man skal anbefale medlemmerne at stemme ved den kommende urafstemning om overenskomstresultatet, OK 15.

Med 133 stemmer for mod 71 imod (12 stemte hverken ja eller nej) blev der aldrig rigtig spænding om resultatet. Det var dog ikke det, der gjorde denne del af dagsordenen ganske bemærkelsesværdig, vel nærmest historisk i GL-regi. Det var derimod den larmende tavshed, da debatten blev givet fri efter de fire indledere, der faldt i ørerne.

Ikke alene handlede det om et overenskomstresultat – et emne, der ellers i de senere år har fået bølgerne til at gå højt på repræsentantskabsmøderne. Men dels er der ikke enighed i hovedbestyrelsen – fem medlemmer havde på forhånd opfordret til at stemme nej – dels er der intern uenighed på liste 1, formandens egen liste, hvor kun et andet medlem bakker formanden op i spørgsmålet. Således blev der i korridorerne efter afstemningen også udtrykt en vis undren over, at ikke engang nej-sigerne havde noget at bidrage med.

Et ja til samarbejde
Det er ikke til at vide, men måske skyldtes den vigende talelyst, at de førnævnte fire indledere havde dækket synspunkterne så fuldendt, at repræsentantskabet sad med en følelse af, at der ikke var mere at tilføje.

Første indleder var formand Annette Nordstrøm Hansen, der gennemgik og forklarede selve forhandlingsprocessen samt resultatet. Hun lagde fra begyndelsen ikke skjul på, at hun gerne ville have kunnet præsentere et andet resultat, men modparten ville under ingen omstændigheder begrænse den lokale ledelsesret. Men GL har i det mindste fået en anerkendelse af, at der er problemer med tidsregistreringen, og det kan bruges fremadrettet, mente hun.

"Vi havde gået efter præciseringer af tidsregistreringen. Men det var en voldsom hård kamp i den sidse del af forhandlingsforløbet. Det hænger sammen med udspillet fra finansministeren. Løngabet mellem de offentligt og privatansatte er vokset siden 2008. Det ville han have gjort mindre, og det lagde en bombe under forhandlingerne."

Jeppe Kragelund anbefalede på vegne af liste 3 et ja.

"Vi hæfter os ved, at modpartens krav ikke blev gennemført. Prisen er, at vi så heller ikke fik gennemført vores krav. Men vi hæfter os ved anerkendelsen af, at der er problemer med tidsregistreringen. Ja til OK 15 er et ja til samarbejde, og det er vores vurdering, at det er den bedste måde at komme videre på. Det er ja til sikring af reallønnen, en uges ekstra barsel til fædre etc. Et ja forpligter – ikke kun for os selv," sagde han.

Handler om signaler
Ronald Karlsen talte på vegne af sig selv (og formanden) samt to medlemmer af liste 2.

"Det er klart, at vi ikke fik den bindende præcisering, men vi mener, at vi har fået et håndtag, vi kan bruge til noget, ligesom modpartens krav blev afvist. Vi anbefalede at stemme nej ved OK 13, men det her handler om noget andet, nu er vi nødt til at se fremad."

Sidste mand på talerstolen var Tomas Kepler, der agiterede for et nej på vegne af fire medlemmer af liste 1 samt et medlem af liste 2. De anbefalede et nej af den simple årsag, at OK 15 i deres øjne må anses for at være utilstrækkeligt grundlag for en afstemning. Han påpegede, at en lang række skoler har oplevet problemer efter OK 13. I stedet for at respektere tidsregistrering er der ledelsesudmeldte akkorder, afvisning af at udbetale merarbejde uden overhovedet at forholde sig til tidsregistreringen. Nogle rektorer opfatter det som blankocheck til at drive rovdrift på lærerværelset, ligesom man også i Undervisningsministeriet har nogle klare ideer om, hvad ledelsesretten skal bruges til – og det er ikke til at forbedre lærernes arbejdsforhold, lød det.

"Det er uacceptabelt, at vi har flere og flere kolleger, der bliver syge af at skulle forhandle deres arbejde. Grundlæggende er det et dårligt signal at sige ja til en dårlig aftale. Det får nok ikke i første omgang Corydon til at falde ned fra sit træ. Men et nej er et signal til politikkerne," sagde Tomas Kepler blandt andet.

Urafstemningen blandt medlemmerne finder sted i perioden 10.-23. marts. Det samlede AC-afstemningsresultat foreligger 8. april.