Tekst_
Morten Jest
Vi sammenligner os i Danmark ofte med de andre nordiske lande, fordi de i mange tilfælde ligner os på den måde, samfundet er skruet sammen på. I Norge har de en enkelt stor fagforening for undervisere, Utdanningsforbundet, som organiserer alle fra pædagoger til højskolelærere (der svarer til underviserne på de danske professionshøjskoler). Det samme er tilfældet i Sverige efter fusionen af Lärarförbundet og Lärarnas Riksförbund, der har skabt Sveriges Lärare.
I Danmark var der især i kølvandet på det ganske kontroversielle overenskomstforløb i 2013 ofte snak om dannelsen af et regulært uddannelseskartel, som med sammenlagt et par hundredetusinde medlemmer bedre skulle kunne modstå tilsvarende angreb fra modparten. Det er dog aldrig blevet til andet end løs snak – men hvad er egentlig grunden?
Ifølge GL-formand Tomas Kepler skal man blandt andet se strukturen med de rendyrkede underviserorganisationer indenfor de respektive profilområder i lyset af de to hovedorganisationer FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) og AC (Akademikernes Centralorganisation, i dag kendt som Akademikerne), hvor GL jo er med i sidstnævnte.
”Vurderingen er, at medlemmernes interesser kan varetages bedst i de nuværende rammer. En af grundene til, at vi er i AC, er vores bestræbelser på at opretholde et akademisk lønniveau. En anden er, at vi kan se, at vores fællesskab skabte resultater sidst, og det mener vi også, det kan næste gang. Umiddelbart har jeg ingen grund til at tro, vi ville stå stærkere ved at stå uden for AC, tværtimod kunne jeg frygte, at hvis vi stod andre steder, ville den klareste konsekvens blot være, at vores løn ikke ville være den samme,” siger Tomas Kepler.
Det er nemlig værd at bemærke, at de danske gymnasielæreres løn er betydeligt højere end kollegernes i Norge og Sverige, også relativt set.
Forskellige positioner efter OK 13
GL-formanden mener desuden, at intet har peget i retning af, at det ville have været sandsynligt med andre resultater i et kartel. Og selv om der umiddelbart er ligheder mellem jobbet som folkeskolelærer og gymnasielærer, er der også forskelle.
”De ting, der udfordrer os som undervisere i den gymnasiale sektor, er i tiltagende grad ting, der udfordrer akademikere bredt i flere sektorer. Så hvor kan vi have mest vægt bag vores ønsker og dagsorden? Jeg synes, billedet står stærkere og stærkere, at det akademiske fællesskab er det rette for os.”
Umiddelbart har jeg ingen grund til at tro, vi ville stå stærkere ved at stå uden for AC.
Kepler kalder det en helt korrekt analyse, at både folkeskolelærerne og gymnasielærerne blev udsat for samme slags ”overgreb” i OK 13. Men organisationerne stod vidt forskellige steder bagefter, så det er det, GL lige siden har forholdt sig til.
”Vores opgave har været at kæmpe værn tilbage i den overenskomst, man havde underskrevet – DLF skulle kæmpe for overhovedet at få en overenskomst. Forløbet har vel illustreret, at de ikke har villet have en folkeskoleudgave af vores OK 13. Og så er vi statsansatte, de skal følge det kommunale spor, som for os jo ikke er et oplagt scenarie at gå videre med. Spørgsmålet er, om interessesammenfaldene i sidste ende er store nok til, om man vil forlade de fællesskaber, man er med i, for at danne noget nyt? Vi har vurderet, at det er de ikke, og det har andre jo også vurderet i forhold til dem selv,” siger Tomas Kepler.
Der har i den uformelle karteldiskussion efter OK 13 været udtrykt en latent frygt for, at andre organisationer i et uddannelseskartel ville ”drukne” i folkeskolelærernes dominans, og den tanke er heller ikke GL-formanden helt fremmed. I AC er GL trods alt en organisation af en vis størrelse, hvilket giver en vis vægt. Det ville næppe være det samme i en organisation med DLF, som er meget større.
”Men når det så er sagt, er vi jo i tæt samarbejde med andre lærerorganisationer på en række områder. Først og fremmest i DUS (Danske Underviserorganisationers Samråd, red.), hvor vi koordinerer fælles indsatsområder. Senest et trivselsspor, hvor vi snakker om vilkår for underviserne for at understøtte elevernes trivsel. Og på VUC-området har vi et tæt samarbejde med Uddannelsesforbundet og i øvrigt også VUC-lederne. Så vi forsøger at etablere fællesskaber fra sag til sag for at løse dem bedst muligt. Både formelt og uformelt. Sådan er det også i OK-forhandlinger, hvor vi forsøger at have en grad af koordinering fra deres resultater til vores forhandlinger,” lyder det fra Tomas Kepler.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode