Lukning af gymnasier rammer bredt

Elevfordeling og eventuel lukning af gymnasier har været en varm kartoffel i valgkampen. Flere borgerlige partier har lagt op til at lukke gymnasier, som i deres optik har for mange elever med minoritetsetnisk baggrund.

Men hvad sker der egentlig, når man lukker et gymnasium?

To lukkede gymnasier
Det kan Catharina Niwhede svare på. Hun er forhandler på gymnasieområdet i fagforeningen Lärarnas Riksförbund (LR) i Malmø.

“Når et gymnasium lukker, så står eleverne uden skole, uden uddannelse,” siger hun.

I den tredjestørste kommune i Sverige er der lidt over 20 gymnasier. Halvdelen er kommunale, den anden halvdel er såkaldte friskoler, der i den svenske sammenhæng betyder profitdrevne private gymnasier, der drives af aktieselskaber.

I løbet af de seneste ni år er to af Malmøs privatgymnasier lukket. I 2013 var det John Bauer-koncernen, der drejede nøglen om på en række gymnasier i hele Sverige, herunder Malmö, og i 2017 var det Plusgymnasiet, der lukkede. I sidstnævnte tilfælde fik 3.g’erne lov til at færdiggøre deres studentereksamen på skolen, mens resten af eleverne blev spredt ud på kommunens andre gymnasier.

“I Sverige er der mange gymnasier, der drives af aktieselskaber, og de lukker dem ned, når de ikke giver overskud. Det er ikke nødvendigvis fordi, at der er tale om dårlige skoler,” fortæller Catharina Niwhede.

Hun forklarer:

“Det giver store problemer for eleverne. De bliver spredt ud på de gymnasier, hvor der nu er plads. Det betyder, at mange af dem ikke kan fortsætte på den studieretning, de startede på,” siger hun og fortsætter:

“For lærerne betyder det, at en del ender i arbejdsløshed, fordi der ikke er lige så stor mangel på lærere i gymnasiesektoren, som der er i grundskolen.”

Økonomisk udfordring
Men lukningerne har også økonomiske konsekvenser for de kommunale gymnasier:

“Når det sker, at private gymnasier lukker, så går det udover de kommunale gymnasier. Det er dem, der skal optage eleverne. Det betyder, at kommunen altid er nødt til at have ledige pladser, hvilket vil sige, at de bruger en del penge på at have overkapacitet. Selvom de kommunale og private gymnasier får samme tilskud, er de kommunale nødt til at bruge en del af pengene på at have pladser stående tomme,” lyder det fra Catharina Niwhede.

De jævnlige gymnasielukninger er en blandt flere årsager til, at Lärarnas Riksförbund er modstandere af de profitdrevne gymnasier. En anden årsag er arbejdsforholdene:

“Fordi aktieselskaberne drives af profit, så bliver medarbejderne presset hårdere. De arbejdere mere og underviser mere end de, der arbejder i de kommunale gymnasier, for at sikre gevinst til aktionærerne.”

Selvom jævnlige gymnasielukninger har været en realitet i Sverige i en årrække, er årsagen altså ikke den samme, som dele af blå blok har lagt op til i den danske valgkamp.

“I Sverige handler diskussionen om at sikre bedre socioøkonomisk fordeling af eleverne først og fremmest om grundskolen. Opdelingen i ressourcestærke og ikke-ressourcestærke elever sker allerede dér,” afslutter Catharina Niwhede.