Ikke ubetinget en ulempe for lærerne

Den nye overenskomst kan ifølge to eksperter bane vej for en kulturforandring i gymnasierne. Når debatten om tidsregistrering har lagt sig, kan de nye rammer føre til mere dialog, faglig udvikling og større anerkendelse – mere innovation, projektkultur og undervisning i varierende holdstørrelser. 
Det mener to forskere, som Gymnasieskolen har talt med. De har begge beskæftiget sig med ledelse og arbejdsforhold i undervisningssektoren. 
Christian Bøtcher Jacobsen, der er ph.d. og adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og blandt andet har forsket i, hvordan medarbejdere i undervisningssektoren oplever styringstiltag, mener, at gymnasiernes nye rammer med tiden vil kunne føre til en frugtbar dialog mellem lærere og ledelse om, hvordan ressourcerne bruges bedst. 
”Jeg synes ikke, man kan sige, at dette ubetinget er en ulempe for lærerne. Mange lærere ved jo, at der visse steder var rigeligt med forberedelsestid, mens der andre steder var lidt. Det handler om at få denne tavse viden italesat, så forberedelsestiden kan blive bedre fordelt, og de, der var presset tidligere, nemlig primært de unge lærere, kan få en mindre arbejdsbyrde,” siger Christian Bøtcher Jacobsen. 
”Så overenskomsten giver mulighed for, at man på skoleniveau får en grundig dialog om, hvad ressourcerne skal bruges til. Og den dialog har man ikke rigtig haft før, hvor en lærer var lig med et bestemt antal timer, og det kunne man som leder ikke ændre på. Nu kan man som leder gå i dialog med lærerne og lokalt beslutte, hvad ressourcerne skal bruges til,” siger han. 
Christian Bøtcher Jacobsen understreger, at det er afgørende, hvordan rektorerne indtager det store ledelsesrum, der er opstået med den nye overenskomst. 
”Lærere er i høj grad motiveret af arbejdets indhold. Det har stor betydning for dem at bidrage til, at unge mennesker finder deres vej i livet, og hvis de oplever, at de i meget høj grad bliver kontrolleret eller mødt med mistro, så ved vi fra andre dele af undervisningssektoren, at de kan blive demotiverede. Og så risikerer man, at lærerne begynder at blive meget optaget af tidsregistrering frem for at gå op i det, de egentlig brænder for, nemlig læringen og dét at gøre en forskel i unge menneskers liv,” siger han.

Mere dialog 
Derfor spår Christian Bøtcher Jacobsen, at netop holdningen til, hvordan man som lærer kan gøre en forskel, i højere grad vil blive et fælles anliggende på skolerne. For der må nødvendigvis komme lokal dialog baseret på faglige argumenter om arbejdets organisering, og hvordan man når de fælles mål, mener Christian Bøtcher Jacobsen. 
”Som leder behøver man ikke at overlade initiativet til lærerne, men kan i stedet gå i dialog og eksempelvis sige: Jeg foreslår, at vi gør det på denne måde, men jeg vil også gerne høre jeres forslag,” siger han. 
At de faglige argumenter vil få en ny vægt i dialogen om arbejdets tilrettelæggelse, er Dorthe Pedersen enig i. Hun er lektor og studieleder for MPA-uddannelsen på CBS. 
”Når du fjerner automatikken, opstår der en lokal begrundelsespligt,” siger hun.

Nye lærerroller 
Ifølge Dorthe Pedersen kan den nye overenskomst medføre, at lærerne i højere grad vil kunne sætte deres individuelle kompetencer i spil. 
”Overenskomsten åbner for, at rammerne omkring lærernes arbejde kan være anderledes end i dag, så alle ikke behøver at tilpasses en bestemt arbejdsform eller samme antal undervisningstimer. Man går væk fra one size fits all, hvilket vil betyde, at man som lærer kan blive anerkendt for at kunne nogle forskellige ting. Måske er der lærere, der gerne vil påtage sig udviklingsopgaver og teamkoordination, men som ikke har kunnet tage det på sig, fordi de under de gamle regler skulle undervise lige så meget som dem, der ikke påtager sig tværgående opgaver,” siger Dorthe Pedersen. 
”Og lærere er jo forskellige. Nogle er gode til klasserumsledelse og elevsamtaler, nogle er gode til udviklingsprojekter, og nogle vil hellere undervise endnu mere i matematik. Så set i lærerperspektiv kan man nu håbe at blive anerkendt for sine forskellige bidrag til den fælles opgaveløsning, og at der opstår mulighed for forskellige typer af lærerroller, som på forskellig vis bidrager til at opnå de resultater, som den samlede lærergruppe og ledelse gerne vil opnå,” siger hun.

Flere veje til Rom 
Dorthe Pedersen mener, at de nye regler i høj grad giver mulighed for, at gymnasierne lokalt kan udvikle deres organisation og deres læringsmiljøer. 
”Man kan eksempelvis sammensætte hold og klasser på nye måder. Man kan arbejde med projektkultur, som man allerede har gjort på mange skoler, hvilket der måske har været en barriere for i den gamle overenskomst. Nu får man bedre mulighed for i praksis at erfare, at der kan være flere veje til Rom, og at målsætningerne omkring karakterniveauer, gennemførelse, studieegnethed og tilfredshed kan nås ved forskellige indsatser og måder at arbejde på,” siger hun. 
Også Christian Bøtcher Jacobsen mener, at arbejdet vil blive planlagt på nye måder – med teambaseret undervisning og større hold som to af de oplagte muligheder. 
”Det bliver muligt og formentlig også nødvendigt for lederne at ændre måden, man bruger ressourcerne på, da der jo formentlig skal effektiviseres svarende til de seks procent, som er givet i lønstigning. Måske kommer der mere forelæsningslignende undervisning, altså holdbaseret. Måske vil man effektivisere gennem kollektiv forberedelse, så eksempelvis dansklærerne i 2.g ikke skal sidde hver især og forberede det samme. Den nye overenskomst kan være en anledning til at sætte denne slags tiltag i gang. Jeg er meget spændt på at se, om rektorerne tager fat på dette i første runde, eller om de venter og tager det hen ad vejen,” siger han. 
Hvis rektorerne vælger at effektivisere gymnasierne ved at indføre nye organisations- og undervisningsformer, vil ledelsesopgaven ifølge Dorthe Pedersen kræve kompetencer, som ikke tidligere har været i spil. 
”Man går fra en time-/fagfordeling til en indholdsmæssig opgavedialog, og det er en kæmpe kulturforandring. I stedet for at være gode planlæggere, der skaber rammer for selvstyrende faggrupper, skal lederne nu i opgavedialog med forskellige identiteter og forskellige måder at være lærer på. På den måde kommer lederne meget tættere på deres medarbejdere, og de udfordres i højere grad til at træde ind i det faglige rum,” siger hun. 
Den nye lederrolle og de kommende forandringer kræver ifølge Dorthe Pedersen både høj faglighed og stor åbenhed hos rektorerne og den øvrige ledelse, der får en mere superviserende rolle. 
”De kan ikke bare gennemtvinge det på machoagtig manér. Det vil være dødfødt,” siger hun.

Nyt syn på lærerrollen 
Christian Bøtcher Jacobsen mener, at nye arbejdstidsregler og ændrede arbejdsformer kan have den positive bivirkning, at omverdenens syn på lærerrollen bliver mere positivt. 
”Mange har haft den fordom, at gymnasielærere har meget lange ferier og en masse forberedelsestid, og at de med hensyn til udvikling er låst fast i et tidsorienteret system. De nye rammer sætter dem fri til at signalere deres professionalisme udadtil, fordi de nu arbejder under samme vilkår som andre offentlige ansatte og dermed bliver sammenlignelige. De vil måske ikke længere blive mødt med fordommen om, at de er en fredet race med rigelig tid til at passe sig selv, at de kommer klokken 9 og går klokken 14 og muligvis bruger syv timer om ugen på forberedelse. Den snak må nu forstumme. På den måde kan den nye overenskomst føre til et boost i lærernes anseelse,” mener Christian Bøtcher Jacobsen. 
”Men lærerne skal passe på med at tale for meget om tidsregistreringen. Hvis man vil være en anerkendt profession, skal man tydeliggøre sit bidrag i den store sammenhæng i stedet for hele tiden at tale om generne ved arbejdet,” siger han.