Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Rie Neuchs
Ni lærere blev afskediget på Helsingør Gymnasium i 2019 på grund af elevnedgang og nedskæringer. Rektor og tillidsrepræsentant efterlyser et taxametersystem, som giver en lidt mere stabil økonomi fra år til år.
Tema: Taxametersystemet
Taxametersystemet på de gymnasiale uddannelser er i høj grad baseret på antallet af elever. Det kan betyde, at skolerne har forskellige økonomiske vilkår for at give eleverne den bedste undervisning. Gymnasieskolen.dk sætter fokus på taxameteret.
Tema: Taxametersystemet
Taxametersystemet på de gymnasiale uddannelser er i høj grad baseret på antallet af elever. Det kan betyde, at skolerne har forskellige økonomiske vilkår for at give eleverne den bedste undervisning. Gymnasieskolen.dk sætter fokus på taxameteret.
Ventetiden er ikke rar, og når navnene på afskedigelserne først er placeret, er det et chok for de ramte. Bagefter følger en periode med trykket stemning og lærere, som underviser flere måneder i deres opsigelsesperiode.
Tillidsrepræsentant på Helsingør Gymnasium Thea Feld Nielsen husker tilbage på afskedigelsesrunden i 2019, da ni kolleger mistede jobbet.
“Det er ikke sjovt at prøve,” siger hun.
Hun sidder på rektor Claus Ellekær Sommer-Madsens kontor og fortæller. Hun og rektoren har sagt ja til at give et indblik i økonomien på Helsingør Gymnasium og de taxametre, som giver penge til undervisning.
Afskedigelserne er en påmindelse om, at Excel-arkene med skolens budgetter og elevtal på rektors computerskærm ikke blot er kolonner, men afgørende for kvaliteten af undervisningen på skolen.
Som lærere er vi bevidste om, at vi er afhængige af at tiltrække nye elever.
“Den tidligere ledelse havde ansat lærere, i den tro at der ville komme flere elever. I stedet betød elevsøgningen, at der blev tre færre klasser end forudset,” forklarer Claus Ellekær Sommer-Madsen om situationen op til afskedigelserne i 2019.
Da omprioriteringsbidraget samtidig havde skåret ned på uddannelse hvert år siden 2016, var der ingen vej uden om en stor afskedigelsesrunde.
“Det var især problematisk i bestemte faggrupper. Her var der pludselig for mange lærere med de samme fag, til at de alle sammen kunne få hold,” siger Thea Feld Nielsen.
Fra 6 til 11 spor
Hun har arbejdet på gymnasiet i 15 år og har i den periode oplevet udsving i antallet af ansøgere fra 6 til 11 spor på en årgang.
“Som lærere er vi bevidste om, at vi er afhængige af at tiltrække nye elever. Selvom man måske ikke synes, det er det sjoveste at undervise 8.-klasser i brobygningsforløb, så er vi klar over, at det er nødvendigt for at opretholde økonomien,” siger Thea Feld Nielsen.
Lige nu regner ledelsen med, at skolen kan opretholde otte spor i de kommende år, men der bliver færre unge i Helsingør og oplandet i de næste år, så der er ingen garantier.
Idrætslæreren Jeppe Bredahl illustrerer, hvordan man bevæger armen for at lave en god serv i badminton, og snart står eleverne i 1.y og forsøger at gøre ham kunsten efter.
Hallen med det grønne gulv med de mange forskellige farvede linjer fyldes med musik fra en soundbox, mens eleverne svinger ketsjerne.
Hallen blev bygget i 2014. Det var efterhånden umuligt at overholde læreplanerne i idræt i de små og utidssvarende kommuneskole-haller, som Helsingør Gymnasium havde benyttet siden 1979. Dengang overtog gymnasiet bygningerne fra en tidligere kommuneskole.
Da hallen blev bygget, var der normalt 10 spor på Helsingør Gymnasium, og nu er der i gennemsnit otte klasser på hver årgang på skolen.
Claus Ellekær Sommer-Madsen er gået med over i hallen og kigger på eleverne, som spiller badminton, mens han fortæller om skolens økonomi.
“Helsingør Gymnasium har selv betalt for hallen, mens kommunen byggede og betalte for en ny kommunal hal tæt på nabogymnasiet Espergærde Gymnasium. Forskellen er, at de kan leje sig billigt ind i hallen, mens vi står med udgifterne til byggeri og drift af vores hal,” forklarer Claus Ellekær Sommer-Madsen og fortsætter:
”De udgifter, vi har til afdrag på lån til hallen, rengøring, drift og vedligeholdelse, er de samme, om vi har 10 spor eller 8, og det gælder også for alle andre faste udgifter på skolen. Derfor er det i sidste ende kun lønninger til lærere, vi kan skære på, når der bliver færre elever”.
Der er nogle faste omkostninger på en skole, som man ikke kan skrue på fra år til år.
Derfor ønsker han også, at en større del af taxameteret bliver uddelt uafhængigt af elevaktiviteten fra år til år.
“Hvis vi skal sikre, at der er gode uddannelser og lige vilkår for alle unge i hele landet, så vil det være hensigtsmæssigt med et taxametersystem, som giver en mere stabil økonomi, selvom der bliver færre elever,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen.
Det går op og ned
Hverken rektor eller TR ønsker at komme med en klagesang om Helsingør Gymnasium. De er bevidste om, at der er skoler, som kæmper endnu mere med økonomien, end Helsingør Gymnasium gør, og hvor antallet af elever stille og roligt skrumper nu og i de kommende år.
Omvendt er der også gymnasier, som har et pænt antal tocifrede spor på hver årgang på gymnasiet, og hvor økonomien er bedre, pointerer de.
“Der er nogle faste omkostninger på en skole, som man ikke kan skrue på fra år til år. Det betyder også, at hvis skolen får flere klasser, så kan man ansætte flere lærere og tilbyde eleverne endnu bedre undervisning, og hvis det går den anden vej med eleverne, så kan man kun skrue på udgifterne til lærerløn,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen.
Han nævner, at Helsingør Gymnasium i 2020 brugte et sted mellem tre og fire millioner kroner på at indfri et såkaldt swap-lån, som var en omdiskuteret låneform, som flere gymnasier benyttede sig af i 2010’erne. Regeringen har nu strammet op og gjort det forbudt for skolerne at bruge den form for finansiel spekulation.
“Det kostede mange penge at komme ud af det lån. Gymnasiet var blevet rådgivet til at tage den slags lån, og revisorerne godkendte det,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen om lånet, der blev taget før hans tid som rektor.
Låneomlægningen var nødvendig, men omkostningen kunne i stedet være brugt til undervisning eller til vedligeholdelse af det gamle gymnasium, som konstant trænger til en kærlig hånd. Til sommer skal der nye vinduer og døre på skolen, fortæller Claus Ellekær Sommer-Madsen.
Lærere løber stærkere
Som tillidsrepræsentant konstaterer Thea Feld Nielsen, at lærerne på gymnasierne generelt set har fået mere travlt. Det gælder også på Helsingør Gymnasium.
“Vi kan godt mærke nedskæringerne fra de senere år. Siden 2013 har vi nok fået 25 procent flere moduler. Det betyder mindre tid til forberedelse, at vi retter opgaver anderledes, og der er mindre tid til en spændende ekskursion. Lærerne løber hurtigere,” siger Thea Feld Nielsen, som nikker til sin rektors ønske om en lidt mere stabil økonomi for skolerne.
“Det bør være sådan, at der er nogenlunde ens vilkår for lærerne og eleverne på landets skoler, og det er der ikke nu,” siger hun.
Relaterede artikler
-
Skoler forudser lærermangel i flere fag
-
Elever med topkarakterer har frit skolevalg: Det rammer socialt skævt
-
Adrian begyndte som frisør og ender som student – her kører gymnasium og erhvervsskole parløb
-
Fjernundervisning er en succes, men der er et problem
-
Marie Krarup vender tilbage som gymnasielærer: “Det er mit kald”
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode