Artikel
Hver syvende tillidsrepræsentant: Ledelsen begrænser vores ytringsfrihed
No image

Hver syvende tillidsrepræsentant: Ledelsen begrænser vores ytringsfrihed

Ledelsen begrænser vores ytringsfrihed, og hvis vi alligevel ytrer os, så får det konsekvenser. Det siger tillidsrepræsentanterne på landets gymnasier, ligesom de også peger på, at de er blevet mindre tilbøjelige til at kritisere ledelsen de seneste år.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

En del af tillidsrepræsentanterne på landets gymnasier oplever, at deres ytringsfrihed begrænses. 14 procent af dem siger, at ledelsen har forsøgt at begrænse enten deres eller andre ansattes ytringsfrihed. 11 procent har fravalgt at kritisere forhold på arbejdspladsen offentligt af frygt for ledelsens reaktion. 
Tallene kommer fra en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget. Det sker på baggrund af flere sager, hvor tillidsrepræsentanter ikke har turdet udtale sig til Gymnasieskolen om forhold på enkelte uddannelsessteder af frygt for ledelsens reaktion. 
Resultatet overrasker ikke Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet. 
”Hvert eneste tilfælde er ét for meget. Det er mærkeligt, at det bliver ved med at være et problem, at offentlige arbejdsgivere tror, at de må gøre sådan. Selv om ombudsmanden har statueret nogle klare eksempler på området, så fortsætter det. Det er ikke en overraskelse,” siger han.

Omfattende begrænsninger 
I undersøgelsen har tillidsrepræsentanterne haft mulighed for at fortælle, hvordan deres eller kollegernes ytringsfrihed er blevet begrænset. 
En skriver, at ”rapkæftede kolleger bliver frataget ansvar eller indkaldt til rettergang på rektors kontor”. En anden siger, at ”vi må ikke tale negativt med elever og deres forældre om arbejdstidsforhold”, mens en tredje siger, at ”spørgsmål omkring OK 13 må ikke sendes ud til alle (kolleger, red.)”. 
En fortælling fra en fjerde tillidsrepræsentant lyder således: 
”Der bruges virkelig meget krudt på overalt at understrege, at man ikke må omtale skolen negativt og henvende sig til medierne med negative historier, samt at al kommunikation ud af huset skal foregå gennem skolens kommunikationsafdeling. Desuden understreges det gang på gang, at man ikke skal lægge øre til andres eventuelt kritiske omtale af skolen, og at vi i vores fritid bærer et ansvar for skolens omdømme og derfor bør udtale os positivt, når vi taler med vores venner.”

Økonomisk krise øger problemet 
Samtidig tyder undersøgelsen på, at problemet er vokset i omfang. 17 procent – eller mere end hver sjette tillidsrepræsentant – vurderer, at de er blevet mindre tilbøjelige til at udtale sig kritisk offentligt de senere år. 
Sten Bønsing vurderer, at det kan skyldes den økonomiske krise: 
”Krisetider betyder generelt, at folk bliver mere bange for at miste deres job. Når man er det, så vil man ikke genere sin arbejdsgiver, uanset om man har ret eller ej.”

Rektorer: Kritik skal rettes til ledelsen 
Hos Gymnasieskolernes Rektorforening er formand Jens Boe Nielsen ikke helt enig i kritikken. 
”Jeg forstår godt, at ledelsen kan blive sur over det. Hvis man er utilfreds med noget, må man tage det op i samarbejdsudvalget eller med ledelsen. Det er urimeligt, hvis man går ud i offentligheden. Det er en uacceptabel adfærd, og jeg kan godt forstå, hvis rektor så kalder en ansat ind til samtale,” siger han. 
For ham er det vigtigste, at kritik rettes indadtil i huset. 
”Hvis en af mine lærere gik til en avis og sagde, at ’sådan og sådan er det på Nørre Gymnasium’, uden at sige det til mig, så ville jeg kalde det uacceptabel adfærd og sige, at hvis vedkommende var utilfreds, kunne han finde et andet sted at arbejde. Men hvis en lærer rejser et problem på et møde i samarbejdsudvalget, på intranettet eller over for lederen og derefter går i offentligheden, så synes jeg ikke, at det er et problem,” siger Jens Boe Nielsen. 
Han understreger også, at man ikke bare kan fyre folk, fordi de er kritiske: 
”Gymnasielærere er beskyttet af arbejdsretslige regler, og der skal mere end kritik til for at fyre nogen. Jeg mener, at man kan kræve en almindelig, rimelig adfærd af både ansatte og ledelse. ”

Grænserne for ytringsfrihed

Der er meget vide rammer for, hvad en tillidsrepræsentant eller andre ansatte på landets gymnasier må sige offentligt. Det fastslår Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.  
Han fortæller, at de primære begrænsninger handler om personfølsomme oplysninger, som lærerne har tavshedspligt om. Derudover betyder fredspligten, at man som tillidsrepræsentant ikke må opfordre til overenskomststridige handlinger. 
Ledelsen må ikke udstede hverken advarsler eller fyringer, fordi en ansat eller tillidsrepræsentant offentligt kritiserer forhold på arbejdspladsen. 
Læs hele interviewet med Sten Bønsing på gymnasieskolen.dk: Ledelsen må ikke censurere kritikere.

Det viser undersøgelsen

10 % 
har oplevet, at ledelsen har reageret negativt på, at de offentligt har kritiseret forhold på arbejdspladsen.

14 % 
har oplevet, at ledelsen på deres skole har forsøgt at begrænse deres eller andre ansattes frihed til  at ytre sig offentligt om forhold på arbejdspladsen.

17 % 
har oplevet, at de og deres kolleger er mindre tilbøjelige til at kritisere forhold på arbejdspladsen offentligt, end de var for et par år siden.

11 % 
har fravalgt at kritisere forhold på arbejdspladsen offentligt af frygt for ledelsens reaktion.

43 % 
af Gymnasieskolernes Lærerforenings tillidsrepræsentanter har svaret på undersøgelsen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater