Artikel
Hvad ønsker lærerne sig af overenskomsten?
No image

Hvad ønsker lærerne sig af overenskomsten?

GL-repræsentanter er i øjeblikket rundt på skoler i hele landet til dialog med medlemmerne op til de kommende, svære overenskomstforhandlinger.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) står foran de vel nok sværeste overenskomstforhandlinger i mange år. 
Gymnasiesektoren er i en ekstraordinær situation med et stort udefrakommende pres, både i forhold til lærernes arbejdsvilkår, øget optag af elever med forskellige forudsætninger og i forhold til sektorens økonomi. 
For at imødegå noget af presset har GL valgt at iværksætte en offensiv strategi, der samtænker kvalitet i uddannelserne med lærernes arbejdsvilkår ud fra devisen om, at gymnasielærerne i samarbejde med ledelserne er de bedste til at vurdere, hvordan man sikrer et højt gymnasialt uddannelsesniveau i fremtiden. 
Men hvordan finder man ud af, hvad lærerne så egentlig ved og mener? Det gør man blandt andet ved at tale med dem og lytte til dem. Derfor tager repræsentanter fra GL’s hovedbestyrelse og sekretariat i denne tid rundt på mere end 50 skoler i hele landet for at skabe en tæt dialog med medlemmerne i en svær tid. Og blandt andet fået medlemmerne til at tage stilling til en række spørgsmål, som enten er eller kan blive aktuelle i forbindelse med vinterens forhandlinger. 
Gymnasieskolen har været med på nogle af møderne og spurgt medlemmerne om, hvad de har fået ud af møderne, og hvad de ønsker, forventer og eventuelt frygter i de kommende forhandlinger og den overenskomst, OK13, de skal munde ud i. 
Læs mere om baggrund og datoer/sted for kommende møder på www.gl.org

Konverter ikke tid til penge 
Karen Nitschke, 48 år, underviser i biologi og kemi på Tårnby Gymnasium og HF 
Mødet gav mig indsigt i, at GL har svært ved at synliggøre vores arbejdsopgaver og arbejdstid over for det omkringliggende samfund. 
Jeg synes, at det er svært at komme med konkrete bud på ændringer til næste overenskomst. Men jeg tror, at GL skal passe på med ikke at sætte sig mellem to stole, så lærerne skal være mere til stede sammen med eleverne, samtidig med at man kræver tidssvarende, inspirerende og udfordrende undervisning af lærerne. Den slags undervisning er tidskrævende især med fag, der har et aktualitetskrav. 
Jeg forventer, at forberedelsestiden forbliver uændret, mens elevtiden til det skriftlige arbejde for eksempelvis hf bliver konverteret til værkstedstimer, hvor lærerne deltager. 
Jeg håber, at GL ved næste overenskomst ikke konverterer tid til penge.

Forkert billede i offentligheden 
Stine Moll Andersen, 31 år, underviser i engelsk og idræt på Gladsaxe Gymnasium 
Jeg er kommet til mødet med GL, fordi jeg mener, det er vigtigt, at GL lytter til medlemmerne og varetager vores interesser. Vi har fået ansvaret for at uddanne mange unge mennesker, og så bør vilkårene være gode for at udføre det arbejde. Samtidig er det interessant at få mere at vide om, hvad der fra politisk side bliver forventet af os lærere. 
Jeg har ikke undervist i så mange år, så jeg er tilbageholdende med at komme med ideer til ændringer af gymnasiet. 
Jeg mener, at der i offentligheden bliver tegnet et billede af, at lærere ikke laver noget. Jeg er bange for, at det billede vil blive misbrugt til de kommende overenskomstforhandlinger. Billedet er dog ikke rigtigt. 
Vi var for eksempel i år en del nye lærere, som mødte en uge før skolestart for at forberede os sammen.   

Bevar forberedelsesfaktoren 
Mie Lindeman Olsen, 37 år, underviser i kemi, biologi og bioteknologi på Marselisborg Gymnasium 
Jeg fik meget ud af mødet. Jeg vidste stort set intet om, hvordan overenskomstforhandlinger foregår, og hvilke kompromiser man er nødt til at indgå. 
Der er to punkter, som jeg er villig til at forhandle om, hvis der ikke pilles ved vores forberedelsesfaktor generelt. Det ene er at standardisere dele af grundforløbet, eksempelvis i naturvidenskab, så man skærer ned på forberedelsen. Det kan også være en hjælp for nye lærere, at der ligger færdige pakker, så man ikke skal opfinde noget nyt. Som erfaren lærer kan man til gengæld miste motivationen til at gøre noget ud af grundforløbet og finde på nye ting. 
Jeg synes også godt, at man kan omlægge noget af elevtiden – måske ikke i alle fag. Det vil betyde, at elever, der ikke har afleveret opgaver, bliver sat i gang med hjælp. Der vil derved være mindre rettetid for lærerne hjemme. 
Min største bekymring for næste overenskomst er, hvorvidt GL er nødt til at gå på kompromis med forberedelsesfaktoren, som for mit vedkommende i forvejen er lidt i underkanten. Mere konfrontationstid og mindre forberedelse vil standardisere undervisningen mere, gøre den mindre spændende og give mindre mulighed for at differentiere den efter elevtyper. Det kan på sigt resultere i, at det bliver sværere at nå 95-målsætningen. Jeg forventer, at elevtiden bliver omlagt. Jeg håber bare, det kun er en brøkdel.

Kæmp for arbejdstiden 
Sebastian Djurhuus, 35 år, underviser i musik og idræt på Tårnby Gymnasium og HF 
Jeg fik et mere indgående kendskab til problematikkerne ved en overenskomstforhandling, og fra de mere erfarne lærere fik jeg et lille indblik i, hvilke konsekvenser de forskellige forslag vil have. 
Den mest oplagte ændring til næste overenskomst, som vi debatterede, var en revurdering af aldersreduktionen samt en sammenlægning af AT og SRP. 
Jeg forventer nogle små justeringer af lærernes arbejdstid, der formentlig forringer vores arbejdsforhold en smule. 
Men jeg regner med, at GL kæmper med næb og kløer for at holde disse forringelser på et minimum. 
Jeg håber, at GL holder skansen, og at vi får den samme ordning, som vi har nu. Men jeg er realist og er klar over, at det er en forhandlingssituation, som formentlig ikke ender med GL-sejr over hele linjen.

Dystre forventninger 
Gry Lorange, 31 år, underviser i engelsk og historie på Gladsaxe Gymnasium 
Møderne har betydet, at GL er mere synlig, end jeg hidtil har oplevet. Jeg kunne dog godt tænke mig, at endnu flere kolleger mødte op til den slags møder og viste interesse for deres overenskomst. 
Hvis jeg skulle komme med et bud på en effektivisering, kunne det måske være at slå SRP og AT sammen. De fleste elever kan ikke helt se pointen med at gå op at forsvare en synopsis. Man kan måske også gå ind at se på overtid. 
Jeg har dystre forventninger til de kommende overenskomstforhandlinger især i forhold til forberedelsestid. Vi har haft diskussioner om det på skolen, og jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at de nye lærere ikke skal have mere forberedelsestid end de erfarne. Det er vigtigt med den samme forberedelsestid for at bevare en god tværfaglighed og et godt samarbejde mellem nye og erfarne lærere. 
Jeg kan godt se, at det ikke er realistisk at få noget væsentligt i lønningsposen, men jeg håber, vi alligevel kan få forbedringer i vores arbejdsliv, som ikke koster arbejdsgiverne noget. 

Mere selvbestemmelse 
Kenneth Madsen, 27 år, underviser i samfundsfag og mediefag på Marselisborg Gymnasium 
Jeg har fået et større indblik i den problemstilling, at politikerne gerne vil have flere igennem de gymnasiale uddannelser og have mere undervisning, men samtidig vil de også spare penge. 
Nu skal vi som lønmodtagere være realistiske, og det må arbejdsgiveren selvfølgelig også være. Men i samfundsdebatten føler man lidt, at de fremstiller gymnasielærerne som nogle, der ikke arbejder nok. Men vi ved jo, at vi faktisk arbejder rigtig meget. 
Jeg synes, at man skal passe på med at gå med til et forslag som at differentiere forberedelsen. Det vil helt klart give nogle problematikker på lærerværelset. 
Jeg tror, at overenskomsten kommer til at ligne meget den, vi har nu. Jeg tror heller ikke, at der vil blive skåret i lærernes arbejdstid, for de vil have svært ved at blive enige om hvordan. Jeg kan heller ikke se, hvordan man skal kunne skære i arbejdstiden. 
Jeg kunne godt tænke mig, at vi lærere bedre kunne organisere undervisningstid og elevtid. Så man måske har mulighed for at have en periode med gruppearbejde, hvor eleverne skal lave et produkt. Så bliver elevtid konverteret til undervisningstid, og så er der måske ikke så meget rettereduktion, for det bliver mere vejledning. Altså mere selvbestemmelse i forhold til undervisningen.  
Jeg håber, at der ved næste overenskomst fortsat er et fornuftigt forhold mellem arbejdstiden og lønnen.

Nyt begreb skal skelne 
Johannes Markvardsen, 38 år, underviser i matematik og idræt på Svendborg Gymnasium & HF 
Jeg synes, at de her møder er en god idé i forhold til at få information og også for at skabe ejerskab og nærhed i forhold til overenskomsten og de kommende forhandlinger. 
Jeg har altid set – og bifaldt! – GL som løsnings- og udviklingsorienteret i henhold til de to ben i formålsparagraffen. Derfor synes jeg, det er fint på denne måde at iværksætte diskussionen om, hvilke forandringer – besparelser, om man vil! – i forhold til elevtid, forberedelse og så videre der er spiselige og mulige at arbejde videre med. Nogle af dem måske ligefrem ønskværdige! 
Konkret i forhold til den kommende overenskomst kunne man måske få indført et begreb, der skelner mellem klasseundervisning og anden undervisning. Det kunne være nyttigt. Hvis vi fortsætter med at tælle – og det ender det jo nok med, at vi gør i en eller anden forstand – håber jeg, vi kan supplere med et begreb, der rummer en ”time-godtgørelse” for at ”klasseundervise”. Ikke forberedelse, men noget andet. Noget, der centralt tager højde for, at man som underviser ”er i marken”, og at det er svært i længere tid at være mange timer i marken. Måske skulle man lave et loft over klasse-undervisningstid – og så en fælles forpligtelse til at finde fornuftig brug af resten af lærerens arbejdstid. 
Jeg håber endvidere, at forberedelsestiden ikke kommer til at afhænge af fag eller læreranciennitet.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater