Hun ville bare væk fra arbejdsløshed – endte med 50 år på samme skole

51 år som gymnasielærer – heraf 50 år på Færøernes Studenterskole i Tórshavn. Det er, hvad den 76-årige Henriette Svenstrup nu lægger bag sig, når hun går på pension.

For hende er det at være gymnasielærer en livsstil, og hun nyder samværet med eleverne. Den pingpong, man kan have med unge mennesker. Men også hendes fag – fysik og matematik. Det at hjælpe eleverne til at lære noget, være en forløser i fagene og ikke mindst være med til at udvikle dem som mennesker.

”Eleverne gør det meningsfuldt at være lærer. Fagene har noget betydning, men som lærer handler det også om at styrke eleverne på deres vej til at blive voksne, hjælpe dem og præge dem til at blive voksne i et roligt tempo med en kreativ tilgang til verden,” siger Henriette Svenstrup.

Når hun trods begejstringen alligevel vælger at forlade jobbet, handler det ikke så meget om, at hun til oktober runder 77 år, men om at man skal stoppe på toppen.

”At være gymnasielærer er ikke et job, du skal have, hvis det bare handler om at få smør på bordet. Så man skal stoppe, mens det stadig er sjovt,” konstaterer hun.

Fra regnestok til kunstig intelligens
Derfor var receptionen i sidste uge i anledning af 50-års jubilæet også en afskedsreception.

Her mødte omkring 120 mennesker op; nuværende kolleger, nærmeste familie, gamle elever og pensionerede kolleger.

”Vi har en kaffeklub her på Færøerne for pensionerede gymnasielærere, der dækker alle øerne, og dem havde jeg også inviteret,” fortæller Henriette Svenstrup.

Efter halvanden times officiel reception fortsatte dagen med øl, vin og tapas, som Henriette Svenstrup selv havde stået for.

I dagens taler blev det blandt andet fremhævet, at Henriette Svenstrup i sine mange år som gymnasielærer har gjort en stor forskel for rigtig mange elever på Færøerne, men også at uddannelserne har undergået en massiv forandring over de mange år.

Fra en tid hvor de vigtigste redskaber var regnestok, logaritmetabeller og hovedregning til en tid med regnemaskiner, computere, internet og nu kunstig intelligens.

”En af de største forandringer er nok CAS-værktøjer i matematik, som har gjort, at eleverne dårligt skal tænke logisk selv. Det er kedeligt for elevernes læring og derfor er det meget fint, at vi nu har fået en prøve på to timer uden hjælpemidler,” siger hun.

Svært at få fast job
At Henriette Svenstrup endte med at blive gymnasielærer på Færøerne var et rent tilfælde. Da hun i 1975 blev færdiguddannet i fysik og matematik fra Københavns Universitet, var det nærmest umuligt at få fast job som gymnasielærer.

Så hun tog pædagogikum på Roskilde Amtsgymnasium og havde derefter et vikariat på Ikast Gymnasium.

”Tanken om at gå arbejdsløs satte tanker i gang, og jeg fik lyst til at prøve noget andet. Samtidig er jeg jo et helt almindeligt menneske, så jeg havde ikke topkarakterer på mit bevis,” fortæller Henriette Svenstrup.

Som et lidt rastløst menneske og med mod på eventyr havde hun og en ven sendt deres papirer til Mellemfolkeligt Samvirke for at få arbejde som lærer i Afrika. Samtidig så hun et jobopslag i Gymnasieskolen om job på Færøerne.

”På Færøerne kunne jeg få fast job, og Færøerne var eventyr nok for mig. Samtidig var og er uddannelsessystemet mere i den danske skoletradition end i Afrika, så jeg søgte jobbet og fik det,” fortæller hun.

Så Henriette Svenstrup pakkede kufferten og drog mod Tórshavn, hvor skolen havde hjulpet med at finde en kælderlejlighed til hende i et hus, hvor en kollega boede ovenpå.

”Jeg blev plantet midt i Nordatlanten uden noget netværk, men der var adskillige unge danskere, så der var et fint fællesskab,” siger hun.

Siden mødte hun sin mand Oddmar – med hvem hun lige har haft 44-års bryllupsdag.

”Jeg blev på Færøerne, fordi det er et dejligt sted at være. Her er rare mennesker, og jeg trives her. Og jeg bliver her, fordi heroppe har jeg mit liv. Forholdene her er ikke så store, så vi kommer hinanden ved, og det er så vældigt meget pænere end i Danmark.”

Det færøske sprog kastede hun sig over at lære med det samme, og siden 1984 er al hendes undervisning foregået på færøsk.

”Når man skal lære et sprog, handler det om at få det helt ind under tungen, og i begyndelsen ville jeg ikke undervise på færøsk, for så ville mine manglende sprogkundskaber bare tage alt for meget fokus fra det faglige.”

Ser sig som elevernes ven
Rent arbejdsmæssigt begyndte hun på skolen Hoydalar – en lille skole med 13 klasser, hvor alle kendte alle. Her underviste hun i fysik og matematik på det almene gymnasium. For at få fuldt skema underviste hun tillige i matematik på handelsgymnasiet i fire år.

Siden kom der et boom i gymnasieelever, og hun fik fuldt skema på Hoydalar, der i 2018 blev lagt sammen med en række andre skoler – og flyttede ud på Glasir – den nybyggede skole lidt uden for Thorshavn, der rummer omkring 1.500 elever på forskellige uddannelser.

Ud over selve undervisningen har Henriette Svenstrup i 47 år haft titlen som skemalægger, og fra 1990 til 2003 var hun også inspektør – afdelingsleder.

”Selvom jeg underviste ved siden af, så savnede jeg at have mere kontakt til eleverne, så jeg ville gerne have nogle flere klasser og derfor stoppede jeg som inspektør,” fortæller hun.

Som underviser har hun altid set sig som elevernes ven.

”Det er ikke fordi, jeg lefler for dem, men jeg holder af mine elever, og jeg har altid betragtet og respekteret eleverne som individuelle mennesker. Og så er jeg ikke så god til at skjule mine tanker, jeg er meget ærlig, så eleverne ved altid, hvor de har mig.”

Hun ser også sig selv som utålmodig og lidt hurtig, men forklarer gladeligt tingene mange gange.

”Jeg har altid gerne ville have eleverne til at forstå fagene. Forstå matematikkens logik og fysikkens årsag og virkning – forstå, hvad der foregår. Når de bliver blanke i øjnene, er man dog nødt til at skifte gear,” siger hun.

En rivende udvikling
Med 50 år på Færøerne har Henriette Svenstrup stået midt i en rivende udvikling – med alt fra udbygning af infrastruktur, hjemtagning af uddannelsesområdet, ny gymnasiereform i 2013, fjernelse af dansk som obligatorisk sprog og hele løsrivelsesdiskussionen.

”Selvstændighedsdagsordenen fylder meget, og jeg har fået slynget i hovedet, at ”det mener du kun, fordi du er dansker.” Men det er ikke et holdbart argument nu, for jeg har boet her i flere år, end mange af mine kolleger har været til,” pointerer Henriette Svenstrup.

Når hun kigger tilbage på sine 51 år som gymnasielærer – heraf 50 år på Færøerne – tænker hun umiddelbart, at det lyder røvsygt, at hun har været det samme sted i 50 år.

”Men når jeg tænker på mit liv her, har det været sjovt, spændende, varierende, krævende og meget givende. Ingen klasser er ens, og det her med at møde en flok drenge inde i byen, der råber: ”hej Henriette” og er glade for at se mig, det bliver man aldrig træt af.”

Nu skal tiden i stedet bruges på alle hendes kreative sider; væve, strikke, sy, male, men også på at spille bridge og være sammen med familien – ikke mindst hendes lille barnebarn.

Skal hun give et råd til andre gymnasielærere, der gerne vil holde lige så længe i faget – råder hun dem til at holde fast i glæden ved jobbet.

”Det er jo en individuel sag, hvad du bliver glad i låget af, men hverken elever eller lærere er tjent med, at man bliver i jobbet, hvis man ikke synes, det er sjovt,” siger Henriette Svenstrup.