Hun kæmper for skriftligheden på uddannelse, der har lukket AI ind

Lige nu venter både gymnasier og lærere på retningslinjer til at håndtere de massive udfordringer, som kunstig intelligens (AI) har skabt. Især i forhold til det skriftlige arbejde.

På Copenhagen Business School (CBS) må de studerende godt bruge AI. De er derved et skridt foran – eller tilbage – alt efter hvordan man ser på brugen af AI i uddannelser. Men under alle omstændigheder har de gjort sig nogle erfaringer med at have en hverdag med skriftlige produkter og eksamen, hvor AI ikke er bandlyst.

Chefkonsulent på CBS Vibeke Ankersborg har et godt indblik i, hvordan man kan eksaminere, når AI har været brugt i processen, samt hvordan man kan træne skriftlighed i en tid, hvor en chatbot kan gøre arbejdet hurtigere.

Hun er ansat til at skabe viden om og vejledning til de specialestuderende og afholder blandt andet skriveretreat for specialestuderende og underviser specialevejledere i vejledning. Hun har desuden skrevet bøger om specialeprocessen og kildekritik.

Men udlicitering af skriftligheden til AI, advarer hun kraftigt imod.

”Det vil være den største fejl at nedlægge skriftligheden og de skriftlige produkter i skolen, fordi den læring, som eleverne får ved det skriftlige arbejde, kan man simpelthen ikke erstatte med noget andet,” siger Vibeke Ankersborg.

Hun fremhæver værdien af det problemorienterede projektarbejde, hvor elever blandt andet stifter bekendtskab med at lære at lære, kritisk tænkning, dialog, initiativ, lighed, uformel underviser-studerende relation, uafhængighed, samarbejde og selvstændighed.

“Den måde, hvor elever og studerende selv er med til at bestemme, hvad de vil arbejde med i et projekt, er et kernebegreb i den danske uddannelsestradition. Når de selv skal finde materialer, indkredse en problemstilling og så videre, lærer de jo at tænke selv,” siger hun og tilføjer:

“Jeg tror også på, at det, at man må arbejde med noget, som man selv synes, er spændende, øger sandsynligheden for, at eleven laver det selv i stedet for at udlicitere arbejdet til en bot.”

Der er desuden en stærk sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og den danske undervisningstradition. De studerende får en del læringskompetencer af at lave projekterne, påpeger Vibeke Ankersborg. Derfor vil det få alvorlige konsekvenser, hvis man fjerner projekter og skrivning.

“Det bliver nogle helt andre kandidater, hvis de kun har læst pensum og er blevet testet fire timer skriftligt uden hjælpemidler. Vi får nogle helt andre mennesker med en anden type faglighed, som ikke passer til et arbejdsmarked, der bygger på samarbejde, nytænkning og innovation,” siger Vibeke Ankersborg.

I sit arbejde med udenlandske specialestuderende ser hun tydeligt betydningen af den danske læringstradition.

“De udenlandske studerende synes, at vi er lidt eksotiske med projektarbejdstankegangen.  Det er virkelig svært for dem, fordi de kommer fra mere hierarkiske traditioner med mindre vægt på studenterselvstændighed,” siger Vibeke Ankersborg og udbryder:

“Men når de så knækker koden, så føler de, at der åbner sig en helt ny verden. Det er virkelig fedt at se. De siger også selv, at de har fået en personlig selvstændighed, som de ikke har kendt før.”

Vibeke Ankersborg mener derfor, at man bør gå andre veje end helt at fjerne de skriftlige projekter.

“Vi skal være meget mere eksplicitte, når vi snakker med elever og studerende om, hvordan de lærer, og hvad de går glip af, hvis de udliciterer arbejdet til en maskine,” siger Vibeke Ankersborg.

Gå bagom teksten
Flere fra gymnasiesektoren har peget på nødvendigheden af, at et skriftligt produkt skal følges op af en mundtlig afprøvning som for eksempel ved studieretningsprojektet.

Vibeke Ankersborg oplever også, at der kan være en rigtig god synergi mellem et skriftligt produkt og et mundtligt forsvar.

Hun har desuden et par gode råd til, hvordan man kan eksaminere, når AI kan være brugt.

“Mit fokus er at gå bagom teksten. Jeg siger for eksempel altid til de studerende, at jeg sådan set ikke vil snakke om produktet, for det har jeg læst. Jeg vil hellere ind i deres forskningsrum. Hvad skete der? Hvordan fik de data? Var der noget, som ikke gik som planlagt? De studerende, der selv har lavet deres forskning, elsker sådanne spørgsmål og kan fortælle en masse. De, der ikke selv har lavet det, kommer hurtigt til kort,” fortæller hun.

De senere år er hun desuden blevet endnu mere opmærksom på litteraturlisten i de studerendes projekter.

“Jeg synes, at kildekritik er vigtigere end nogensinde, for det er så centralt, at de studerende ikke kun kan vurdere kildens troværdighed, men også kildens udsagnskraft. Jeg håber virkelig, at gymnasieeleverne stadig lærer det,” siger Vibeke Ankersborg.

Positivt fokus på skrivning
Elever og studerende har brug for løbende at arbejde med skriveprocesser, pointerer Vibeke Ankersborg. Og i en tid, hvor en maskine kan producere tekster hurtigere end et menneske, stiger behovet for at øge elevernes bevidsthed om den læringsmæssige værdi af skrivning.

Vibeke Ankersborg har de seneste 10 år afholdt skriveretreat for de studerende på CBS.

“Vigtigst af alt forsøger vi at sætte positivt fokus på det at skrive. Og vi skaber et rum, som er rart at være i og uden forstyrrelser. Det er jo en sjælden ting – desværre,” siger Vibeke Ankersborg.

Her sammensætter hun en dag med vekslende skriveøvelser og drøftelser af skrivningen. Hun laver også en aftale med de studerende om at lukke ned for alt online, der kan forstyrre.

“På trods af mit grå hår er jeg ikke maskinstormer. Vi skriver både på computer og med kuglepen, men frem for alt lægger jeg op til at bruge de forskellige redskaber til det, de er bedst til,” fortæller Vibeke Ankersborg.

Hun mener, at ideen med fordel kan overføres til gymnasieundervisningen. Men med den tilføjelse at det måske er nødvendigt at slukke helt for internettet på gymnasierne, når der er skrivedage.

Vibeke Ankersborg

Chefkonsulent på Copenhagen Business School.

Ansat til at skabe viden om og vejledning til de specialestuderende og afholder blandt andet skriveretreat for specialestuderende og underviser specialevejledere i vejledning.

Forfatter til blandt andet Specialeprocessen og Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv.

Master i kommunikation, Roskilde Universitet.

Cand.phil. i historie, Københavns Universitet.

Vær eksplicit om skriveproces
Har du et godt råd til, hvad gymnasielærere kan have fokus på, når de underviser i skriftlighed?

“De skal være meget eksplicitte omkring, at der findes forskellige skriveteknikker, og så skal de træne sammen med eleverne i, hvordan man bruger de forskellige teknikker, så eleverne får dem ind under huden. Fortæl eleverne om, hvad skrivningen gør for deres læring. Eleverne skal erfare, hvordan skrivningen kan gøre dem klogere på, hvad de selv tænker, og hvordan de kan skrive viden frem, som de ikke vidste, de havde.
Generelt set tror jeg ikke, at vi er så gode til at være eksplicitte omkring skriveprocessen. For eksempel har vi det med at sige til de studerende, at de skal skrive fra starten af projektarbejdet. Det er et rigtig godt råd, problemet er bare, at vi ofte ikke forklarer, hvad de skal skrive, og de studerende har svært ved at forstå, hvad de skal skrive, når de dårligt er gået i gang. Men lærerne bør forklare eleverne, at nu er de i en proces, og det, de skal skrive om i starten, blandt andet kan være deres tanker, projektbeskrivelse eller ting, de ikke forstår.”

Er der nogle ting, som du ville advare mod i forhold til håndteringen af AI på uddannelser?

“Pas på med modpolerne. Jeg er ikke sikker på, at jeg synes, det er den bedste måde, som vi har gjort det på, hvor alting er tilladt, når bare det bliver deklareret. Jeg synes, at der også burde være et kriterium om, at de studerende skal forholde sig refleksivt til brugen af AI og specifikt reflektere over, hvad AI har bidraget med og ikke bidraget med. Den anden modpol kan være at fjerne al skriftlighed, så vi kun har mundtlige eksamener. Det vil som nævnt få voldsomme konsekvenser for læringen.
Men hvis vi holder os fra modpolerne, og vi tænker os lidt om, så tror jeg faktisk, at vi kan bruge den her anledning til at gentænke måden, vi er eksplicitte omkring vores pædagogiske filosofi på, og måden, vi skaber et bedre læringsrum for eleverne,” siger hun.