”De svage elever blev endnu svagere af at bruge AI”

Kunstig intelligens (AI) kan på ingen måde bruges som løftestang for de fagligt mindre stærke elever. For de svage elever bliver blot endnu svagere at bruge AI. Derudover giver det i det hele taget ikke ret meget mening at bruge AI til selve indholdsdelen af fag som fysik og kemi.

Det er to af konklusionerne efter, at Kold Tekniske Gymnasium i Odense sidste skoleår deltog i udviklingsprojektet Én standpunktskarakter i biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B på stx og htx.

”Der har været talt om, at AI kunne hjælpe med at gøre elever med knap så høj faglighed bedre, men der skete det modsatte. De elever blev simpelthen dårligere. De kunne slet ikke vurdere, om AI-svarene var gode, men de brugte dem bare alligevel,” fortæller Annie Susan Watson, der er lærer på Kold Tekniske Gymnasium.

Annie Susan Watson

Underviser i kemi og fysik

Kold Tekniske Gymnasium

Kollegaen Sebastian Skafte Jørgensen bakker op:

”De svagere blev nærmest svagere, så spændet mellem eleverne blev større. Samtidig så vi, at flere af de dygtige elever ikke brugte AI, for hvis de er på det faglige niveau, hvor de kan gennemskue AI’s svar, så behøver de ikke AI. Så det bliver lidt meningsløst.”

På den måde ser de to heller ikke AI som den store trussel i naturfag som kemi og fysik – for det er simpelthen for nemt at gennemskue, hvis eleverne har snydt med AI.

En samlet standpunktskarakter
Forsøget på Kold Tekniske Gymnasium er et af fire forsøgs- og udviklingsprojekter om kunstig intelligens i undervisningen på de gymnasiale uddannelser, som Børne- og Undervisningsministeriet har sat i gang. Ligesom de tre øvrige projekter handler det om at blive klogere på en hverdag, hvor eleverne har adgang til AI.

Det specifikke projekt undersøger, om én samlet standpunktskarakter – i stedet for en særskilt mundtlig og skriftlig – kan flytte fokus i undervisningen fra færdige produkter til skriveprocessen og dermed styrke elevernes skriftlige kompetencer.

Både Annie Susan Watson og Sebastian Skafte Jørgensen mener som udgangspunkt, at det er helt fint med én samlet karakter, hvis både det skriftlige og det mundtlige inddrages i bedømmelsen, men samtidig er nogle elever bare bedre til den ene del end den anden, og det kan være et argument for at bibeholde begge standpunktskarakterer, mener de.

Til gengæld mener de ikke, at udviklingsprojektet har vist, at én samlet standpunktskarakter flytter fokus fra færdige produkter til skriveprocessen eller højner elevernes skriftlighed.

”Personligt sætter jeg fokus på både skriveprocessen og det færdige produkt, hvad enten det er én karakter eller to. Hvis vi ikke på samme måde skal bedømme det færdige produkt til at give en standpunktskarakter, kan det sagtens være, at eleverne så kommer til at fokusere mere på selve skriveprocessen end det færdige produkt. Men det er ikke noget, jeg har mærket til hos vores elever,” siger Annie Susan Watson.

Sebastian Skafte Jørgensen supplerer:

”Jeg håber, at flere tiltag som dette måske på længere sigt kan gøre en forskel. Men dette initiativ er ikke sket i et vakuum, og eleverne har allerede en kultur, hvor man skal optimere højest karakter for mindst muligt arbejde. Så selv hvis vi ændrer spillereglerne, har vi ikke ændret elevernes strategi eller metode til at spille ’spillet’.”

Som hvis en gruppe af elever i et forsøg i fysik har lavet noget forkert og undersøger noget andet, end de egentlig skulle. Så ser de det ikke som en mulighed for at lære ved; at finde deres fejl, formulere ny hypotese og gennemskue, hvordan de skal ændre deres forsøgsudførsel. De fleste elever ser det som et irritationsmoment, hvor de nu har spildt en masse tid, fortæller han.

”Så for nogle elever er fokus flyttet en smule fra det færdige produkt – vi skal have en rapport – til skriveprocessen – hvorfor har de lavet rapporten, men det større spørgsmål er stadig, om vi måler på det, vi værdsætter, eller vi i stedet værdsætter det, som er let at måle,” siger Sebastian Skafte Jørgensen.

Sebastian Skafte Jørgensen

Underviser i matematik og fysik

Kold Tekniske Gymnasium

 

En større åbenhed
I projektet deltog i alt fire lærere og 49 elever fra to 2.g-klasser. Lærerne har vidensdelt og sparret med hinanden, men hver lærer har gennemført sine egne individuelle forløb ad fire omgange.

I fysik gav Sebastian Skafte Jørgensen eleverne lov til at bruge AI bredt til deres skriveproces, når de skulle skrive rapporter. Samtidig skulle de lave en videoaflevering, så der blev både en skriftlig og mundtlig dimension.

En af de andre gange måtte eleverne bruge AI til at lave forsøgsopstilling af de elektriske kredsløb, noget, de normalt tegner i hånden.

”Her kunne man ikke på samme måde se forskel i det faglige niveau. Det handlede mere om, hvilke sprogmodeller der er gode til skitser og hvilke der ikke er. Det viste sig, at Claude er virkelig god, CoPilot er til gengæld virkelig dårlig,” fortæller han.

Annie Susan Watson styrede elevernes brug af AI mere, så i første forløb i kemi måtte de udelukkende bruge AI til teoriafsnit i kemi-rapporterne. En anden gang kun til diskussionsafsnittene.

De er begge to glade for, at forsøget har skabt en større åbenhed mellem dem og deres elever i forhold til brug af AI.

”Før følte eleverne, at alt med AI var snyd, men nu har vi også været med til at vise, hvor det er OK at bruge AI,” fortæller Sebastian Skafte Jørgensen.

Tydelige retningslinjer
I skolernes slutevaluering af forsøget kom der et forslag frem om, at det skulle gøres helt tydeligt, hvad eleverne reelt må bruge AI til i dagligdagen på gymnasierne, og hvad de ikke må bruge det til. Et forslag, som de begge bakker op.

”Det er et supergodt forslag, så eleverne præcist ved, hvad de må, og hvad der betragtes som snyd,” mener Sebastian Skafte Jørgensen.

For selvom forsøget nu er slut, så ser de det som helt OK, at eleverne for eksempel bruger AI som både inspirationskilde og sparringspartner.

”Eleverne skal øve sig i at være kritiske, men de kan fint bruge AI som en hjælper eller til idegenerering, ligesom vi lærere også gør,” siger Annie Susan Watson.

”AI kan også bruges til slavearbejde som for eksempel at skrive tabeller i fysik. Her vil eleverne kunne spare en masse tid ved at tage et foto og få AI til at lave en tabel, som de så kan sætte over i Maple,” fortæller Sebastian Skafte Jørgensen.

Til gengæld er de helt på linje med de gældende regler for eksamener, hvor AI er forbudt at bruge i begge fag.

”Her er dog brug for en lidt tydeligere bekendtgørelse. For hvad hvis jeg så giver lov til at bruge AI til for eksempel tabeller i løbet af året, er det så snyd, hvis eleverne bruger en rapport med en AI-genereret tabel?” spørger Sebastian Skafte Jørgensen.

Patrik Jørgensen

Elev i 3.g med studieretningen medicin & sundhed med matematik og biotek på A-niveau

Kold Tekniske Gymnasium

 

AI som sparringspartner
Patrik Jørgensen går i 3.g på studieretningen medicin & sundhed med matematik og biotek på A-niveau. Han var en af de 49 elever, som deltog i forsøget.

Han er ikke tilhænger af, at man skal slå de to karakterer sammen til en fælles standpunktskarakter.

”Jeg kan godt lide, at der gives to karakterer for henholdsvis det mundtlige og det skriftlige, så man ved, hvor man er stærkest og svagest,” siger Patrik Jørgensen.

I forhold til brug af AI i fysik og kemi er han enig med lærerne i, at det ikke giver så meget mening.

”Fysik og kemi er forståelsesfag, så det er svært at bruge det meningsfuldt i de to fag, men det kan godt bruges til for eksempel at finde kilder, til korrektur og som sparringspartner,” siger han.

Netop det sidste er Patrik Jørgensen ret glad for at bruge den gratis version af sprogmodellen Claude til.

”Jeg har en klassekammerat, som har nogle forældre, der er rigtig gode til fysik. Det har jeg ikke, og samtidig bor jeg ude, så AI er min sparringspartner.”