Hhx mister hver tiende ansøger

Der er en ny udvikling i søgning til handelsgymnasiet i år. De nye søgetal til de gymnasiale uddannelser afslører et markant fald til hhx, der svarer til 42 færre klasser.

Konkret er der tale om 1.192 færre ansøgere, der har valgt hhx som førsteprioritet. Det svarer til et fald på knap 10 procent på tværs af hele landet.

Samtidig går det den modsatte vej for det almene gymnasium, hvor søgningen er steget med knap 4 procent, svarende til lidt over 1.000 flere ansøgere. Samlet set er der 50.707 ansøgere til de gymnasiale uddannelser. Det er kun 124 færre end sidste år.

Dermed tegner årets søgetal et billede af en tydelig forskydning: færre vælger hhx, flere vælger stx.

Men tallene bringer ikke pulsen op hos Allan Kortnum, der er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

”Jeg har været i gymnasieverdenen i mere end 20 år, og jeg er efterhånden stoppet med at blive overrasket over søgetal. De udsving, vi ser fra år til år, er virkelig svære at forklare – både lokalt og nationalt,” siger han.

Fra “Generation Løvens hule” til fald
Tallene bryder ellers med fortællingen fra de senere år.

I 2024 beskrev Gymnasieskolen, hvordan hhx oplevede massiv fremgang. Andelen af unge, der valgte hhx, steg fra omkring 20 procent i 2020 til 25 procent i 2024. Uddannelsen red på en bølge af interesse for iværksætteri, innovation og anvendelsesorienteret undervisning, lød det dengang fra lærere, ledere og elever i hhx-sektoren.

Et fald på næsten 10 procent på ét år kan derfor ligne et markant skifte. Men den læsning afviser Allan Kortnum, der peger på, at den nuværende andel på 22 procent svarer til 2023.

“Det er jo ikke mere end to til tre år siden, hvor hhx bragede frem. Og det var på sin vis lige så uforklarligt som det, vi ser nu,” siger han.

I stedet peger han på den lange udvikling.

“Hvis man kigger over en fem- eller tiårig periode, er hhx vokset markant fra 16 procent i 2013 til, hvor vi er i dag. Det her er et lille skvulp den anden vej. Det ændrer ikke på den langsigtede udvikling.”

Et fald i den størrelsesorden kan ellers få konkrete konsekvenser for skolerne med færre klasser og i sidste ende færre timer og lærere. Men ifølge Allan Kortnum er effekten mange steder begrænset på grund af det store optag de seneste år.

“De elever, der går i 2.g og 3.g nu, er en meget stor årgang. Så selvom der kommer lidt færre ind, er der stadig mange klasser i gang.”

Hvis noget bekymrer ham, er det ifølge ham noget andet.

“Det er demografien. Særligt i Nordjylland og Syddanmark ser vi faldende ungdomsårgange. Det er en strukturel ændring, som vi som skoler ikke kan gøre ret meget ved.”

I Herning går det den anden vej
De nationale tal dækker samtidig over store lokale forskelle.

På Herningsholm Erhvervsskole, hvor Allan Kortnum selv er direktør, går udviklingen i den modsatte retning. Her er søgningen til hhx steget fra 264 ansøgere sidste år til 304 i år. Det er rekord i handelsbyen.

“Det kunne være fristende at sige, at det er, fordi vi har været dygtige. Men det lægger jeg heller ikke for meget i, for hvad der sker ude blandt de unge fra år til år, det er helt umuligt at gætte på. Det ene år går det den ene vej, det andet år den anden vej.”