Hhx-lærere: Nu giver studieområdet mening

”Nu håber jeg virkelig bare, at eleverne synes, det er lige så fedt som jeg.”

Marie Halvorsen, der er dansk- og historielærer på hhx på Campus Vejle, glæder sig til at tage hul på den nye version af studieområdet.

Hun har været med til at udarbejde den overordnede plan for, hvordan skolen fremover skal gribe arbejdet an.

”Vi har rystet posen, og jeg tror, at studieområdet nu kommer til at spille,” siger Marie Halvorsen.

Studieområdet er et samarbejde på tværs af fagene og omfatter både undervisning og projekter. Det er allerede en del af hhx i dag, men reformen stiller nye krav til indholdet.

Henriette Stewart, der underviser i engelsk og samfundsfag, ser også frem til forandringerne. Hun har kørt flere af de forløb med matematik og samfundsfag, der har ligget i 1.g i den nuværende version af studieområdet.

”Hvert eneste år har vi justeret på noget, men vi har stadig ikke fået det til at fungere optimalt. Man har hver især nogle læringsmål, man gerne vil have vinget af. Det har i for høj grad været kompromisets kunst,” siger Henriette Stewart.

Hun mener, at reformen vil gøre studieområdet ”meget mere meningsfuldt” for både elever og lærere.

Marie Halvorsen er mindre kritisk over for den nuværende struktur. Hun tror, det skyldes, at hun kun har været med i forløb med dansk og fremmedsprog.

”Det er fag med et langt større sammenfald i de faglige mål,” siger hun.

Syv forløb
Stilheden på gangene i Campus Vejles store, gule murstensbygning afslører, at det er eksamenstid. På lærerværelset er der til gengæld en summen af snak, så de to lærere har vist vej til et stille mødelokale og byder på kaffe og kokostoppe.

Her fortæller de, at en af de største forandringer i studieområdet er, at det fremover er organiseret i syv forløb. I læreplanen er nævnt syv områder, blandt andet digitalisering, bæredygtighed og globalisering. Den enkelte skole skal arbejde med mindst fire af områderne på listen. Temaerne for de resterende tre forløb kan skolerne selv vælge.

”Det er fint, at overskrifterne er så åbne, så hver skole i høj grad selv kan bestemme indholdet,” siger Henriette Stewart.

På Campus Vejle kommer tre af de syv forløb til at ligge i 1.g. Man har valgt, at temaerne her bliver digitalisering, kultur, marked og kommunikation samt virksomheder og mennesker.

Marie Halvorsen og Henriette Stewart står sammen med en kollega for planlægningen af forløbet om digitalisering, der skal køre i alle skolens 1.g-klasser. Her skal dansk, samfundsfag og informatik spille sammen. Andre lærere står for udviklingen af de øvrige forløb.

”Jeg tror, man får nogle bedre forløb, når skolerne selv må sætte fag på. Så kan man gøre det, man har de bedste erfaringer med,” siger Marie Halvorsen.

De har bestemt, at forløbet skal handle om sociale medier, og selvom det først skal køre til december, er den overordnede struktur allerede på plads.

”Efter sommerferien samler vi alle de lærere, der skal undervise i det, og klæder dem på til opgaven,” fortæller Henriette Stewart.

Positiv progression
En anden ændring er, at der kommer mere fokus på en ”problemorienteret tilgang”. Det betyder, at eleverne i hvert forløb nu skal undersøge eller løse en problemstilling. Desuden er der et større krav om progression fra 1.g til 3.g.

Begge dele er positivt, mener de to lærere.

Og at studieområdet som noget nyt skal afsluttes med et skriftligt studieområdeprojekt, der afløser studieretningsprojektet, hænger fint sammen med kravet om progression, påpeger Marie Halvorsen.

”Nu har vi studieområdeprojektet som et fælles mål. Det vil skabe en naturlig progression hele vejen igennem,” siger hun.

Henriette Stewart tror, at eleverne vil mærke en tydelig forskel:

”Jeg tror, at eleverne meget bedre kan se formålet nu. At der er en rød tråd i forløbene. At det, de lærte sidste gang, også giver mening næste gang.”

”Lærernes projekt”
Uddannelsesleder Jesper Kristensen er enig med lærerne i, at reformen skruer op for problemorientering og progression.  

Han har sammen med Marie Halvorsen og en anden lærer udarbejdet den samlede plan for undervisningen i studieområdet, der i alt omfatter 210 timer. Her har de fastlagt, hvilke fag der tager sig af de forskelige forløb, og hvad indholdet skal være, og sikret, at kravene øges, og stadig flere studiemetoder og arbejdsformer tages i brug.   

”Det har været ret opsplittet tidligere. Nu bliver der bygget videre på det, eleverne lærer i 1.g, så der bliver en sammenhæng mellem de tre år,” siger Jesper Kristensen.

Han ser sin rolle som en ”tovholder, der sikrer, at målene for studieområdet bliver opfyldt”. Det er lærerne, der skal udfylde rammerne, understreger han.

”Det skal være lærernes projekt. Det er dem, der skal have det til at fungere i hverdagen. Derfor er det også dem, der skal udvikle det,” siger Jesper Kristensen.