Her hjælper tidsregistrering til et bedre arbejdsmiljø

”Som akademikere kan vi godt lægge to tal sammen.”

Bjarne Ove Hansen, som er tillidsrepræsentant på Allikelund Gymnasium med hhx, htx og eux, har svært ved at forstå, hvis gymnasielærere giver udtryk for, at det er besværligt at tidsregistrere.

”Jeg kan godt sætte mig ind i, at man glemmer at tidsregistrere. Men jeg tænker, at hvis der er ordentlige rammer på skolen, og ledelsen viser os tillid, så kan vi som medarbejdere godt tage den på os at tidsregistrere vores arbejdstid,” siger Bjarne Ove Hansen.

Fra første juli er det blevet lovpligtigt på det danske arbejdsmarked at tidsregistrere. Gymnasieskolen skrev en række artikler om tidsregistrering før sommerferien, blandt andet om at mange lærere ikke ønsker at tidsregistrere eller synes, det er besværligt eller ligefrem stressende.

Andre steder volder tidsregistrering dog ikke problemer – snarere tværtimod.

Gymnasieskolen har interviewet tre tillidsrepræsentanter fra skoler, hvor tidsregistrering har været en del af hverdagen i mange år, og hvor det hovedsageligt går godt.

Fælles for de tre steder er, at ledelsen tager lærernes tidsregistrering alvorligt og afholder samtaler med lærerne.

”Tidsregistrering betyder rigtig meget for vores arbejdsmiljø. Tidsregistrering er basis for den tillid, der er mellem ledelse og medarbejdere på skolen, og det kan ikke undervurderes i det daglige arbejde. Ledelsen sætter rammerne for arbejdet, og vi kender rammerne,” siger Bjarne Ove Hansen.

Bjarne Ove Hansen

Tillidsrepræsentant
Allikelund Gymnasium

 

Værn mod grænseløst arbejde
Han kalder tidsregistrering for et værn mod det grænseløse arbejde.

Ledelsen holder en samtale med lærerne om deres opgaver for det kommende år.

”Der er sat estimeret tid på de enkelte opgaver. Det betyder for eksempel, at man ved, at der er grænser for, hvor mange timer man kan bruge på at planlægge en studietur. For mig er tidsregistrering en mental stopklods, som betyder, at jeg planlægger min undervisning og så siger: nu er det godt nok. Du kan jo i princippet blive ved og ved med at gøre det bedre,” siger Bjarne Ove Hansen, som nævner, at lærerne tidsregistrerer i det studieadministrative program Lectio.

Lærerne har yderligere to samtaler om året og en løbende dialog om tidsregistrering med ledelsen.

”Det er mit indtryk, at kollegerne er glade for rammerne. Og vores arbejdspladsvurdering er god,” siger han.

Tidsregistrering i mere end 10 år
På Kalundborg Gymnasium og HF har lærerne tidsregistreret siden 2013, dengang overenskomsten fjernede de centrale akkorder.

Tillidsrepræsentant Annette Bach Møller mener, at det er afgørende, at ledelsen tager lærernes tidsregistrering alvorligt. 

Anette Bach Møller

Tillidsrepræsentant
Kalundborg Gymnasium og HF

Lærerne har fire samtaler om året med ledelsen, og her bliver lærernes tid og arbejdsopgaver drøftet.

”Jeg synes, tidsregistrering gør noget godt ved arbejdsmiljøet, og så er der også lærere, som synes, tidsregistrering er unødvendig,” siger hun og nævner også, at der tilbage i 2013 var mange lærere, som nægtede at tidsregistrere.

”Stemningen omkring tidsregistrering er gennem årene blevet bedre og bedre,” siger hun.

Hun forklarer, at tidsregistrering kan blive brugt til udbetaling af merarbejde.

”Hvis ens tidsregistrering ikke stemmer i forhold til ens normperiode, kan man måske aftale, at det bliver udbetalt som merarbejde. Men det kan også være, at man blive bedt om at bruge mindre tid på nogle opgaver, eller at der bliver taget et hold eller en opgave fra en lærer. Lærerne kommer ikke til at sejle deres egen sø,” siger Annette Bach Møller.

Ledelsen lytter til os
På EUC i Køge, hvor der udbydes htx og eux, er der ansat flere undervisere, som tidligere har arbejdet i det private erhvervsliv.

”Flere lærere kommer fra det private erhvervsliv, hvor de har været vant til at tidsregistrere på de projekter, de arbejder på. Det kan måske også have betydning for, at tidsregistrering hos os fungerer fint, og at der ingen modstand er,” siger Christina Reeder Ryborg Jørgensen, som er tillidsrepræsentant på skolen.

Lærerne bruger det studieadministrative program Studie+, som også har en app. Ifølge tillidsrepræsentanten er der nogle lærere, som tidsregistrerer den helt nøjagtige tid, de arbejder, mens andre sjusser sig frem og runder op eller ned. Både program og app giver lærerne mulighed for at følge med i timerne i forhold til deres årsnorm.

Christina Reeder Ryborg Jørgensen

Tillidsrepræsentant

EUC Køge

Der bliver afholdt fire samtaler om året mellem ledelse og medarbejdere, hvor der også kigges på tidsregistreringen.

”Ledelsen lytter overordnet set til os. Opgaver kan blive flyttet, eller vi kan tale om, hvordan opgaverne skal løses. Jeg synes, at tidsregistrering stort set fungerer som det værn, det skal være,” siger Christina Reeder Ryborg Jørgensen.

Ledelsen har gennemsigtige planlægningstal, og tillidsrepræsentanten fortæller, at tidsregistrering også er en måde, at holde lærernes brugte tid op mod planlægningstallene.

”Tidsregistrering kan være med til, at ledelsens planlægningstal bliver justeret.”

Det forhindrer dog ikke, at lærere alligevel kan være frustrerede over, at de ikke har tid nok til at løse deres opgaver.

”Lærere kan godt opleve, at der ikke er tid nok til bestemte opgaver for eksempel SOP-arbejdet. Og der må jeg sige, at jeg ikke kan sikre dem, at de får godkendt deres tid, hvis de bruger meget mere, end der er planlagt til SOP. Men det er her, at dialogsamtalerne kommer i spil og skal vise deres værd,” siger Christina Reeder Ryborg Jørgensen.