Her har man fundet en løsning på et af grundforløbets største problemer

Grundforløbet skal laves om, mener lærere og rektor på Nørre Gymnasium. Skolen har gode erfaringer med at danne studieretningsklasserne tidligt.

Efter tre år med grundforløbet havde lærere og ledelse på Nørre Gymnasium fået nok. Der var så mange negative konsekvenser forbundet med den nye struktur, at skolen besluttede sig for at afprøve en justeret model.

Så i skoleåret 2020-2021 lod de 1.g’erne vælge studieretning efter kun to uger i stedet for at vente til afslutningen af det tre måneder lange grundforløb. Dermed kunne de med det samme danne nogle foreløbige studieretningsklasser.

Formålet var at skabe en mere tryg gymnasiestart for eleverne.

”Vi lavede ændringen, fordi vi kunne se, hvor meget skade det gør, at eleverne skal starte i en ny klasse to gange inden for kort tid,” fortæller Mikkel Engholm Hvitved, der er lærer og tillidsrepræsentant på Nørre Gymnasium i Brønshøj.

For en del elever er det svært at begynde i en ny klasse og skabe relationer – og ekstra svært at gøre det hele en gang til. Det skaber en masse uro, usikkerhed og mistrivsel, og for nogle betyder det, at deres valg af studieretning mere bliver et tilvalg af bestemte kammerater end et fagligt valg, forklarer han.

Det nuværende grundforløb blev rullet ud over landets gymnasier som en del af den nye gymnasiereform i 2017. Fra politisk hold var det meningen, at det skulle kvalificere elevernes valg af studieretning.

”Det gør det for nogle elever. Men for en del kommer deres valg af studieretning til at handle om tryghed og om, at det sociale skal spille, og derfor vælger de at gå samme vej som deres venner frem for at følge deres faglige interesse,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

Han står ikke alene med sin kritik. Ifølge den følgeforskning af reformen, som Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll har lavet, er grundforløbet det element, som både lærere og ledere har de laveste forventninger til i forhold til at styrke kvaliteten af gymnasiet.

Læs: Forskning: Grundforløbet har få fordele og store ulemper

Det er især de sociale og trivselsmæssige problemer ved, at eleverne skal forholde sig til to klasser inden for kort tid samt det kompakte undervisningsforløb, der bliver kritiseret. Men omvendt viser forskningen også, at grundforløbet får eleverne til at føle sig mere afklarede i forhold til valg af studieretning.

”Vi lykkedes med det, vi ville”
Nørre Gymnasiums forsøg med tidligt valg af studieretning gik godt.

”Vi kørte hårdt på i de to uger med introduktion til studieretningerne. Eleverne kunne vælge at prøve flere af dem af,” fortæller Mikkel Engholm Hvitved.

Den tidlige første tilkendegivelse af studieretning var den eneste ændring, skolen lavede. NV, AP og de øvrige elementer i grundforløbet kørte som normalt.

Da de tre måneder var gået, kunne de 338 1.g’ere vælge om, hvis de havde fortrudt deres valg af studieretning. Men det ønskede kun et forholdsvist begrænset antal elever i hver klasse, og dermed havde skolen succes med at beholde og videreføre arbejdsfællesskaberne i de enkelte klasser.

”Overordnet lykkedes vi med det, vi ville, nemlig at give eleverne en bedre start i gymnasiet både i forhold til trivsel og faglighed,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

Skolen evaluerede efterfølgende forsøget. Her svarede næsten to ud af tre elever, at de i høj grad eller meget høj grad syntes, at den hurtige dannelse af studieretningsklasserne var en god idé.

En af eleverne skrev: ”Det er fedt, at man allerede i starten får sin faste klasse”. En anden skrev: ”Det var meget rart, at man kom hurtigt ind i sin klasse og kunne falde til ro”.

Også lærerne var begejstrede. I evalueringen svarede 70 procent af skolens teamledere i 1.g, at det tidlige studieretningsvalg i meget høj grad var en god idé.

En teamleder skrev: ”Det har været dejligt at kunne arbejde med klasserumskulturen og vide, at de elever, man havde, nogenlunde ville være de samme efter 1. november”. Og en anden skrev: ”Det har skabt mere ro, og der har været mindre at se til for mig selv og klassens lærere i forhold til relationsarbejdet med eleverne”.

Ministeriet sagde stop
Trods de gode erfaringer blev det kun til et enkelt år med den nye model. Det tidlige valg af studieretning var ifølge Børne- og Undervisningsministeriet et brud på bekendtgørelsen, og skolen fik derfor besked på at stoppe forsøget og fremadrettet afvikle grundforløbet i henhold til de gældende regler.

Ifølge bekendtgørelsen må skolerne ”tidligst i anden uge af oktober” give eleverne lov til at afgive deres studieretningsønske.

Så i dag er det ’normale’ grundforløb tilbage på gymnasiet. Og det samme er frustrationerne på lærerværelset, fortæller Mikkel Engholm Hvitved.

13 1.g-klasser har netop taget hul på grundforløbet på skolen.

”Det er hårdt. Alt det arbejde, vi forsøger at gøre lige nu i forhold til at skabe trivsel og gode relationer, opleves som spild af tid. For om to og en halv måned står vi med nye klasser og skal starte forfra,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

På lærerværelset er der bred enighed om, at grundforløbet hurtigst muligt bør afskaffes eller i hvert fald laves om. På andre lærerværelser er frustrationerne og kritikken den samme.

Læs: Christina, Margrit og Maria kalder til kamp mod grundforløbet

Men børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har ingen aktuelle planer om at lave om på grundforløbet.

Læs: S ændrer kurs: Minister har ingen planer om at ændre grundforløbet

Mikkel Engholm Hvitved ryster på hovedet.

”Politikerne skal se at komme i gang. Vi står med et kæmpe problem, som de er nødt til at handle på.”

Tillidsrepræsentanten ser flere muligheder. Man kan kopiere skolens forsøg eller placere eleverne i deres studieretningsklasse fra allerførste dag. Det kan lade sig gøre, hvis eleverne afgiver en forhåndstilkendegivelse af studieretningsønske, når de søger ind på gymnasiet.

”Eleverne skal ind i deres studieretningsklasse fra start af eller i løbet af en eller to uger. Det handler om at få skabt varige relationer. Det vil afhjælpe grundforløbets største problemer. De skal have mulighed for at vælge om, men når udgangspunktet er, at de skal blive i den klasse, bliver deres tilgang en helt anden. Det skaber ro i deres hoveder,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

Indfør forhåndstilkendegivelse
Mette Vedel er rektor på Nørre Gymnasium, men var ikke ansat på skolen, da forsøget kørte. Hun ser både fordele og ulemper ved grundforløbet. Hun kan tydeligt mærke, at de to omgange trivselsarbejde kræver en stor indsats af lærerne, og at det også er hårdt for mange elever.

”Lærerne investerer mange kræfter i det, og det har helt klart nogle omkostninger,” siger hun.

”Men samtidig kan vi se i vores evalueringer, at grundforløbet er med til at kvalificere elevernes valg af studieretning.”

Mette Vedel fremhæver, at skolen i øjeblikket har tre 2.g-klasser med en musik A-studieretning og fire 3.g-klasser med biologi A og kemi B, og at man som noget nyt har fået lov til at udbyde en lokal studieretning med billedkunst A og matematik A.

”Det er vigtigt, at det er os, der præsenterer fagene for eleverne. Jeg er bekymret for, hvordan deres valg ville se ud, hvis grundforløbet blev afskaffet.”

Mette Vedel er enig med lærerne i, at der er brug for ændringer af grundforløbet. Hun så gerne, at eleverne skal afgive en forhåndstilkendegivelse af deres studieretningsønske, så det er muligt at lave studieretningsklasser fra første dag.

Det er også den model, som stx- og hf-ledernes forening, Danske Gymnasier, ønsker sig. Rektorformand Henrik Nevers har ikke lagt skjul på, at grundforløbet er noget, der deler landets rektorer, og det er også det indtryk, Mette Vedel har, når hun taler med rektorkolleger.

Hun foreslår, at det skal være valgfrit, om skolerne vil bruge forhåndstilkendegivelsen eller ej.

”Skolernes erfaringer med grundforløbet er forskellige. Lokalt skal man kunne gøre det, der fungerer bedst i forhold til de studieretninger og elevtyper, man har,” siger Mette Vedel.