”Her er vi fælles om beslutningerne”

Inddragelse.

I det ene ord kan man finde en stor del af forklaringen på, at Odense Katedralskole har en høj professionel kapital. Det er skolens vicerektor og tillidsrepræsentant enige om.

”Jeg tror, at kernen i det er, at folk i høj grad føler sig inddraget og hørt. Vi har mange udvalg, hvor både elever, lærere og ledere er repræsenteret. Der er ingen sager, der bliver tromlet igennem ovenfra,” siger vicerektor Sune Hørsted Jensen.

Tillidsrepræsentant Poul Hedegaard er enig:

”Det kan lyde lidt floskelagtigt, at man som medarbejder har indflydelse. Men her er det reelt, for vi er med i processen. Her er vi fælles om beslutningerne.”

Odense Katedralskole fik målt den professionelle kapital sidste år. Skolen brugte det spørgeskema, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har fået udarbejdet, og som siden januar sidste år har været et tilbud til alle landets gymnasier.

I spørgeskemaet skal lærerne blandt andet forholde sig til kvaliteten af undervisningen, samarbejdet med ledelsen og forholdet mellem arbejde og privatliv.

”Vi gik med, fordi vi for nogle år siden lavede en ledelsesevaluering, der viste, at en del lærere savnede anerkendelse fra ledelsen. Det har vi arbejdet med siden, så det ville vi gerne følge op på. Samtidig ville vi se, om implementeringen af OK 13 havde påvirket nogle ting,” fortæller Poul Hedegaard.

På nuværende tidspunkt har i alt 66 gymnasier og VUC’er målt deres professionelle kapital. Odense Katedralskole er én af de skoler, der indtil videre ligger bedst.

”Vi er selvfølgelig rigtig glade for resultatet. Det tegner et billede af en skole, der fungerer godt, og hvor lærere og ledere har et fint samspil – og det er også den opfattelse, vi selv har,” siger Sune Hørsted Jensen.

”Det bekræfter jo indirekte, at nogle af de ting, vi gør i det daglige, fungerer,” tilføjer Poul Hedegaard.

”Demokrati tager tid”
Når en arbejdsplads har en høj professionel kapital, er der en høj grad af tillid, samarbejde og retfærdighed. Gevinsten ved en høj professionel kapital er blandt andet øget kvalitet i kerneydelsen og øget trivsel blandt medarbejderne – uanset branche. Det viser både dansk og international forskning.

Omsat til hverdagen på et dansk gymnasium betyder det bedre undervisning og glade lærere.

Netop i forhold til tillid og retfærdighed ligger Odense Katedralskole rigtig flot, viser skolens måling. Og så er vi tilbage ved den høje grad af inddragelse, mener vicerektoren og tillidsrepræsentanten.

Ud over MED-udvalget, som er en sammenkobling af samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøudvalget, har skolen et kommunikationsudvalg, et undervisningsudvalg og et fællesudvalg. Skolen holder også fast i pædagogisk råd, hvor alle lærere mødes fire til seks gange om året. Det har mange gymnasier ellers droppet.

”Hvor det hos os ofte er udvalgene, der sætter gang i ting, er det andre steder måske i højere grad ledelsen,” siger Sune Hørsted Jensen.

Ulempen med de mange udvalg er, at vejen til de endelige beslutninger ofte er lang. Men det er det værd, mener de begge.  

”Demokrati tager tid. På nogle skoler bliver ledelsens beslutninger blot meddelt. Jeg tror, det er medejerskabet, der gør, at vi boner ud på den pæne måde i målingen,” siger Poul Hedegaard.

De mener begge, at tillid mellem lærere og ledelse er helt afgørende for at skabe en god skole. For tillid handler om, at man tror på hinanden i det daglige og frit kan give udtryk for sine holdninger uden at være bange for negative reaktioner.

”Man får kun dygtige, engagerede lærere, der vil udvikle sig selv og skolen, hvis man har en ledelse, der tror på, at det er det, lærerne vil,” siger Poul Hedegaard.

Nyt MUS-koncept
Odense Katedralskole scorer også højt, når det handler om, hvorvidt lærerne er tilfredse, engagerede og kan se en mening med deres arbejde.

Det kan blandt andet hænge sammen med, at det er tydeligt for den enkelte lærer, hvilke opgaver der skal løses, og hvordan honoreringen er, vurderer Sune Hørsted Jensen.  

”Der bliver ikke listet opgaver ind. Vi bruger ikke tidsregistrering, men akkorder. Man kan altid diskutere, om de er retfærdige, men de er i hvert fald alment accepterede,” siger han.

Poul Hedegaard oplever, at lærerne i de forskellige faggrupper er gode til at fordele hold og opgaver imellem sig – både de sjove og de svære. Det kan også være en faktor, der er med til at skabe tilfredshed i lærerkollegiet, påpeger han.

Anerkendelse fra ledelsen er endnu et punkt, hvor det tilsyneladende går godt på det fynske gymnasium. Det var ellers her, at det haltede for nogle år siden. Siden har man lavet om på konceptet omkring medarbejderudviklingssamtalerne (MUS), så en leder inden hver samtale nu overværer lærerens undervisning.

”Det gjorde vi netop for at få bedre muligheder for at anerkende lærernes arbejde. Nu får vi en snak om undervisningen til MUS – både i forhold til den enkelte time og generelt.

Det er meget lettere at gå ind i den snak, når man har et konkret udgangspunkt,” fortæller Sune Hørsted Jensen.

Plads til forbedringer
Gennemgående træk fra de 66 skoler, der indtil nu har målt deres professionelle kapital, er blandt andet, at lærerne oplever en konflikt mellem arbejde og privatliv, og at der ikke er meget anerkendelse fra kollegerne. Sådan er det også på Odense Katedralskole.

”Der er plads til forbedringer. Målingen har gjort det tydeligt for os, hvad vi skal arbejde videre med,” siger Poul Hedegaard.

Det fynske gymnasium har allerede taget hul på at få skabt mere anerkendelse lærerne imellem. I pædagogisk råd har man diskuteret, hvordan man egentlig definerer anerkendelse.

”Vi har brug for en lidt bredere opfattelse, så anerkendelse ikke kun er noget, man kan give, hvis man har overværet hinandens undervisning. Anerkendelse er også at hilse på hinanden om morgenen og lytte til hinandens problemer over frokosten,” siger Sune Hørsted Jensen.

I forhold til at mindske arbejdspresset og dermed konflikten mellem arbejdsliv og privatliv går tillidsrepræsentanten og vicerektoren ligeledes efter at finde løsninger skabt i fællesskab. De politisk vedtagne nedskæringer på gymnasierne gør det vigtigere end nogensinde, påpeger de.

I år hænger økonomien lige sammen på Odense Katedralskole, men næste skoleår er man nødt til at skære på budgettet.

”Der er noget, vi ikke kommer til at gøre lige så godt som før. Det skal være en kollektiv beslutning, hvad vi skruer ned for,” siger Poul Hedegaard.
Sune Hørsted Jensen er enig:

”Det er fællesskabet og ikke den enkelte lærer, der skal stå med ansvaret.”