Artikel
Tænketank: Karakterkrav kan lukke 15 gymnasier
_MG_4202

Tænketank: Karakterkrav kan lukke 15 gymnasier

Gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lollad-Falster og i Nordjylland kan meget vel lukke ved indførelse af høje karakterkrav, viser analyse.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvis der indføres et karakterkrav på 7 for at blive optaget på gymnasiet, kan det resultere i at unge i visse dele af landet får svært ved at tage en studentereksamen.

Ifølge en analyse fra tænketanken Cevea kan et højt karakterkrav meget vel lukke gymnasier i dele af landet, hvor mange unge kommer fra ”ikke uddannelsesvante” hjem.  Gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland vil blive ramt hårdest, og 15 gymnasier vil ifølge analysen være truet af lukning, hvis karakterkravet på 7 indføres.

Læs, hvad et højt karakterkrav betyder i følge tre rektorer

I forbindelse med forhandlingerne om en reform af erhvervsuddannelserne har de borgerlige partier krævet, at der indføres et karakterkrav til gymnsiet. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mener, at 7 er et passende karakterkrav.

Ingen gymnasier i nærområdet
Ifølge Cevea vil et højt karakterkrav få en negativ effekt på den samlede indsats for at unge i hele landet skal have en ungdomsuddannelses. Nogle steder vil der ganske enkelt ikke være et gymnasium i nærområdet, og dermed vil det også gå ud over elever med høje karakter fra folkeskolen.

”Der er en række steder som Lolland-Falster og Københavns Vestegn, som vil blive ramt rigtig hårdt , fordi eleverne i området har lave gennemsnit fra folkeskolen. Det er steder, hvor der i forvejen er en stigende social ulighed, og forslaget om skærpede adgangskrav vil betyde, at uligheden bliver endnu større, ” siger analysechef i Cevea Jens Jonathan Steen til Politiken.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater