Gymnasium udfordrer folkeskoleelever

”Vi skal lære mere af hinanden,” siger studievejleder Susanne Rydahl Torp, der underviser i dansk og historie på Gefion Gymnasium i København.

For hvad ved gymnasielærere om det faglige niveau eller undervisningen på folkeskolen. Og kender folkeskolelærerne egentlig til, hvilke krav eleverne møder på gymnasiet.
På Gefion Gymnasium var de ikke i tvivl om, at der var basis for videndeling. Derfor kontaktede studievejlederen de omkringliggende folkeskoler.
”Vi vil gerne være med til at sikre, at det er de rigtige elever, vi får. Det kræver, at folkeskolerne kender os, og vi kender dem,” siger Susanne Rydahl Torp.

Når folkeskolen resignerer
Gymnasiet besluttede at skabe et samarbejde i to spor: En masterclass for talenfulde 9. klasseselever med fagligt overskud. På Gefion tilbydes de ekstra faglige udfordringer.
"Vi er jo godt klar over, at folkeskolen indimellem må resignere i forhold til at udfordre de fagligt stærke elever. Det er der simpelthen ikke tid til, hvis man skal have alle elever med," siger Sudanne Rydahl Torp, der understreger, at gymnasiet går ind i projektet med stor respekt for folkeskolelærernes arbejde.
"Jeg mener bestemt ikke, at det faglige niveau i folkeskolens udskoling er lavt. Men det er fint, at vi kan udfordre talenterne," siger hun.

Samarbejde mellem lærerne 
Samarbejdets andet spor bliver et lærer- til lærersamarbejde, hvor de vil skabe rammer for videndeling mellem lærerne på folkeskolerne og Gefion. For eksempel kan de lave projekter sammen, eller de kan undervise på hinandens skoler. Det er først næste skoleår, at det samarbejde for alvor går i gang.  

Interessen var overvældende fra 10 omkringliggende folkeskoler, og det bekræftede gymnasiet i, at de havde fat i det rette. Der er behov for samarbejde.
Oprindelig have Gefion ikke tænkt sig at være en del af Ny Nordisk Skole-projektet, da de mente, at de i forvejen deltager i så mange projekter. Men da et par lærere vendte hjem fra en konference om Ny Nordisk Skole og fortalte, at projektet ville passe fint ind i rammen, besluttede de at lade det blive en del af Ny Nordisk Skole.

Høje krav
Folkeskoleeleverne kunne melde sig selv til masterclass, men de fleste blev prikket på skuldrene af deres lærer. Der blev dannet et sprogligt spor og to naturvidenskabelige. De startede I december, og de fortsætter indtil vinterferien med at mødes en gang om ugen i to timer.

Jens Refslund Poulsen underviser i græsk, latin og oldtidskundskab. I dag underviser han den sproglige masterclass i græsk. Om et par uger gælder det latin.
"Vi vil gerne vise eleverne alle de sprog, vi kan på gymnasiet. Både de sprog, de kender og dem, de ikke kender. Og så skal de selvfølgelig udfordres. De må gerne skulle stå lidt på tæer," fortæller han, inden han starter undervisningen.

Namedropping er ikke nok
"Nu skal vi lukke øjnene og flyve langt tilbage til det oldgræske," siger han til eleverne. Der bliver helt stille.
"Men hvorfor egentlig lære det sprog – de er jo døde alle de gamle grækere, der talte sproget. Kender I til noget fra det oldgræske, som er overlevet?” spørger han.
Pythagoras, Aristoteles, Platon – eleverne namedropper i det uendelige, men det er ikke nok for den ambitiøse gymnasielærer. Der skal forklaringer og historier på, og han får dem. Og inden de to timer er gået, kan eleverne det græske alfabet og en hel del andet.
Christine er meget glad for at deltage i masterclass:
”Undervisningen er på et helt andet niveau. Sidste gang vi var her, havde vi tysk, og der blev ikke sagt et eneste ord på dansk. Det er vi ikke vant til i folkeskolen,” fortæller Christine.

”Lærerne virker også lidt mere engagerede i deres fag her. Og her behøver de ikke at bruge tid på at få folk til at være stille,” siger Maja.

Motiverede elever
Fysiklærer Thomas Jørgensen synes, at det er sjovt at skulle undervise en lidt yngre gruppe elever.
”Jeg er overrasket over, hvor deltagende de er. De møder meget motiverede op,” siger han.
I dag har han sat eleverne i gang med et forsøg, hvor eleverne skal bruge lyset som tommestok. Elever måler og aflæser på den lille forsøgsopstilling, inden de sætter sig koncentreret og regner på tallene.

Det kedelige gjort spændende
Næste gang skal eleverne have informationsteknologi.
”Da skal I programmere en hjemmeside, der kan spare jer for alle udregningerne. Så kan man nøjes med at indtaste tallene,” fortæller Thomas Jørgensen.
Rebecca smiler til sidekammeraten ved tanken om de nye udfordringer næste gang. Hun har længe regnet med at skulle gå i gymnasiet efter folkeskolen. Masterclass-timerne har bekræftet hende i det og øget hendes interesse for de naturfaglige fag.
”Jeg synes, at det har været spændende at få udfordringer i nogle af mine yndlingsfag. Selv de fag, som jeg troede var kedelige, har lærerne gjort spændende,” fortæller hun.

Thomas Jørgensen glæder sig også til lærersamarbejdet.
”Det er forbavsende så lidt udveksling, der er mellem grundskolen og gymnasiet. Det kan da kun gavne, at vi kender lidt mere til, hvad elever kommer fra, og hvilke krav de stilles over for senere,” siger han.