Artikel
Lærere ruster sig til 1. g ved at undervise folkeskoleklasser
undervisning

Lærere ruster sig til 1. g ved at undervise folkeskoleklasser

Lærere på Fjerritslev Gymnasium underviser linjeopdelte klasser fra den lokale folkeskole og finder på den måde ud af, hvad der venter af faglige udfordringer i 1. g.

Lærere får et langt bedre indtryk af det faglige niveau i kommende 1. g-klasser, når de underviser elever i folkeskolen, som har valgt at fokusere på det fag, gymnasielæreren underviser i.

Den erfaring har Anne-Charlotte Christensen og Lene Mogensen fra Fjerritslev Gymnasium gjort sig. De underviser hvert år elever, der har valgt at gå i klasser på Fjerritslev Skole med øget vægt på henholdsvis sprog og naturvidenskab.

Eleverne i de tonede klasser modtager både i 8. og 9. klasse 20 timers ekstra undervisning af lærere fra ungdomsuddannelser. Uanset om det foregår på skolen eller gymnasiet, får Anne-Charlotte Christensen et indblik i elevernes engelskfaglige niveau.

”Det hjælper mig til at sætte mit eget niveau, når jeg skal have en ny 1. g. Jeg kan ikke bare undervise toppen. Derfor er det godt at få et indtryk af, hvor jeg skal lægge ud i for eksempel grammatik,” siger Anne-Charlotte Christensen.

Lene Mogensen har samme oplevelse med kemi.

”Jeg falder ikke i den grøft, hvor jeg begynder forfra uden at skele til, hvad eleverne har lært i folkeskolen. Samtidig får jeg en fornemmelse af råmaterialet: Hvordan arbejder eleverne? Hvad er de vant til? Hvilken ballast kommer de med?”

Sjovere end almindelig brobygning
Anne-Charlotte Christensen nyder at undervise folkeskoleelever, som er interesseret i sprog.

”De er langt mere engagererede end elever i almindelig brobygning, hvor der kan være stor spredning i det faglige niveau. Det gør det også lettere at tilrettelægge en undervisning, hvor jeg både rammer deres niveau og hiver dem lidt op, så de får en idé om, hvad gymnasiet går ud på. Men uden at jeg skræmmer dem væk. Det skal være en god og realistisk oplevelse,” siger hun.

De første år var undervisningen i kemi præget af showforsøg, men nu matcher Lene Mogensen og hendes kolleger folkeskolens pensum.

”Hvis det skal være et reelt samarbejde, skal vi arbejde med de mål, folkeskolen skal nå. Det gør både os og eleverne mere ansvarlige, og fordi eleverne fra Fjerritslev Skole har valgt en naturfaglig linje, kan vi udfordre dem lidt mere Samtidig sikrer jeg, at det bliver afrundede forløb, så eleverne kan se en sammenhæng," siger Lene Mogensen.

Undervisningen skal gerne begejstre eleverne, og der skal ikke så meget til, siger lærerne.

”I gymnasiet tager vi for eksempel en magnetomrører for givet, mens eleverne i folkeskolen synes, det er et fantastisk værktøj, og kan vi få flere til at vælge linjen med matematik, fysik og kemi, vil vi gerne det,” siger Lene Mogensen.

Større fokus på grammatisk korrekthed
I engelsk fokuserer Anne-Charlotte Christensen på de samme elementer, som venter eleverne i 1. g: grammatik, tekstlæsning og samtaleøvelser.

”Vi har mere fokus på sproglig og grammatisk korrekthed end folkeskolen, og det forsøger jeg at bygge ind. Eleverne må ikke gå hjem i den tro, at undervisningen er ligesom i folkeskolen. Selvfølgelig får de kun en lille smagsprøve, men det er et vigtigt indblik,” siger Anne-Charlotte Christensen.

Hun vurderer, at det er med til at kvalificere elevernes valg, at de oplever en reel forskel i niveauet mellem folkeskolen og gymnasiet.

”Mange har valgt den internationale klasse, fordi de har en idé om, at de skal arbejde i retning af de sproglige fag, og det kan undervisningen hos os være med til at bekræfte dem i. Omvendt oplever nogle større niveauforskel, end de havde regnet med,” siger Anne-Charlotte Christensen.

Eleverne skal opleve genkendelighed
Inden Anne-Charlotte Christensen møder eleverne, taler hun med deres lærer om, hvilke emner de arbejder med i klassen.

”Jeg laver så vidt muligt sproglige øvelser ud fra det, de arbejder med. Jeg kan både være med til at starte et nyt emne eller sætte nuancer på det, de er i gang med, så der bliver genkendelighed mellem folkeskolen og gymnasiet, og så de har noget at arbejde videre med hjemme på skolen,” fortæller Anne-Charlotte Christensen.

Forberedelsessamtalen er med til at sikre, at eleverne ikke føler, at de spilder deres tid, når de er til undervisning på gymnasiet.

”Det giver god mening for mig, at jeg kan supplere undervisningen i folkeskolen, og sådan tror jeg også, eleverne oplever det, for de udtrykker tilfredshed med det, der foregår,” siger Anne-Charlotte Christensen.

Lene Mogensen tager på besøg i klassen inden et forløb, og ellers er hun meget lavpraktisk i sin forberedelse.

”Jeg prøver nogle gange øvelserne af på mine egne børn, hvoraf den yngste går i 8. klasse og er interesseret i naturfag: Er øvelserne interessante? Giver de mening,” forklarer Lene Mogensen.

God start på skoleåret
Der er begyndt at dukke elever fra de tonede klasser på Fjerritslev Skole op i gymnasiet, og Anne-Charlotte Christensen husker dem, hun selv har undervist.

”Det giver et mere personligt forhold, når jeg kan begynde skoleåret med at sige: ’Det var da dig, som var med i brobygning.’ Så har jeg også allerede en idé om elevens niveau. Det giver en bedre start, selv om det måske kun er en-to elever, som lander på mit hold," fortæller Anne-Charlotte Christensen.

I kemi er det en fordel, når nogle elever ved, hvor tingene ligger i faglokalet.

”Det gør dem mere trygge, og i nogle tilfælde fungerer de som vejledere for klassekammeraterne. De tør også stille spørgsmål, og så kan de trække resten af klassen med,” siger Lene Mogensen.

Også som studievejleder mærker hun, at hun har haft oplevelser sammen med elever fra Fjerritslev Skole.

”De har lettere ved at komme til mig, når de er usikre på, om de kan magte gymnasiet. Jeg kan være heldig at have givet dem en succesoplevelse med et forsøg i folkeskolen, som virkelig lykkedes for dem, så når jeg siger, at de har vist, at de godt kan, slapper de mere af," siger hun.

Eleverne er mere uddannelsesparate
Ifølge skoleleder Elo Nielsen leverer Fjerritslev Skole markant flere elever til gymnasiet efter 9. klasse end de andre skoler i Jammerbugt Kommune.

”Det skyldes ikke, at eleverne er dygtigere, men at de er mere uddannelsesparate, fordi de tonede klasser giver dem større lyst til at lære og til at involvere sig. Desuden gør samarbejdet med gymnasiet, at de er trygge ved at skulle begynde i 1. g,” siger Elo Nielsen.

Om eleverne også er bedre til at vælge studieretning, har gymnasiet ikke lavet statistik på. Men det vil Lene Mogensen tage op.

”Min fornemmelse siger mig, at eleverne fra Fjerritslev Skole holder fast i deres valg af studieretning, men det kunne være interessant at få det dokumenteret. Men der er mange andre parametre i spil, blandt andet kan eleverne blive påvirket af både gamle og nye kammerater eller af en lærer, så det kan være svært gøre op,” siger Lene Mogensen og peger på et helt andet perspektiv ved samarbejdet:

”Som udkantsgymnasium skal vi pleje de skoler, som leverer elever til os. De har mange elever fra ikke-akademiske hjem, og vi har et uudnyttet potentiale. Derfor er det godt, at vi kan afmystificere gymnasiet for dem, som tror, at vi ikke er noget for dem,” siger studievejlederen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater