Gymnasiets fag er uenige om grundforløbet

Tysklærerne vil skrotte det – latinlærerne vil bevare det. De faglige foreninger ser vidt forskelligt på grundforløbet. Flere ser muligheder i et 14 dages turbogrundforløb.

Den måde, de første tre måneder af gymnasiet er skruet sammen på, deler i den grad fagene. Mens nogle er begejstrede for grundforløbet, vil andre have det afskaffet.

I Klassikerforeningen, der omfatter lærere i latin, græsk og oldtidskundskab, ønsker man at bevare grundforløbet, som det er.

”Gymnasiets mindre fag er fuldstændig afhængige af, at eleverne har et ordentligt grundlag at vælge studieretning ud fra,” siger formand Anders Klarskov Jensen.

Han nævner, at en undersøgelse har vist, at 38 procent af eleverne vælger en anden studieretning end den, de havde i tankerne, da de begyndte i gymnasiet. Det ser han som tegn på, at grundforløbet virker.

Afskaffer man grundforløbet uden videre, kan det få store konsekvenser for gymnasiets fagrække, mener Anders Klarskov Jensen.

”Latin og græsk på A-niveau risikerer at uddø. Eleverne kender jo ikke fagene fra grundskolen. I dag er det grundforløbspakken med AP, hvor latin indgår, der i høj grad får elever til at vælge latin til.”

Grundforløbet i dets nuværende form kom med reformen, der trådte i kraft i 2017. Lige siden har konstruktionen skabt debat ude på skolerne.

Mistrivsel blæses op
Kritikken fra en del lærere og rektorer går på, at det for nogle elever er svært at skulle begynde i en ny klasse og skabe relationer to gange inden for kort tid. Det skaber mistrivsel og fjerner deres fokus fra det faglige, og nogle ender med at tilsidesætte faglige interesser for at komme i studieretningsklasse med de bedste venner fra grundforløbsklassen.

Læs: Christina, Margrit og Maria kalder til kamp mod grundforløbet

Andre lærere og rektorer er derimod glade for grundforløbet. De oplever, at præsentationen af fag og studieretninger i grundforløbet afklarer og kvalificerer elevernes valg af studieretning.

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har man været modstander af grundforløbet næsten fra starten af. Formand Tomas Kepler ser helst, at det bliver afskaffet hurtigst muligt. Han tror på, at man ved at styrke vejledning og brobygning kan klæde eleverne i 9. klasse på til deres studieretningsvalg.

Læs: GL’s formand vil erstatte grundforløbet med bedre vejledning og brobygning

Den løsning tror Klassikerforeningens formand ikke på.

”Jeg er helt uenig. Det er ikke en opgave, jeg vil være tryg ved at give til folkeskolen,” siger Anders Klarskov Jensen, der også er imod et turbogrundforløb på 14 dage.

”Det er simpelthen ikke nok, hvis vi ønsker, at eleverne skal foretage et reflekteret valg.”

Han mener, at GL’s kritik af grundforløbet har været unuanceret, og at argumentet, om at grundforløbet skaber mistrivsel, er blevet blæst op.

”Jeg anerkender, at det kan være svært for nogle elever, men mange sætter omvendt stor pris på det netværk, de får i grundforløbet, og som følger dem i resten af gymnasietiden,” siger Anders Klarskov Jensen.

Problematisk form
Hos Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf vil man derimod af med grundforløbet. Det eneste, man vil beholde, er AP – dog i en ændret udgave.

”Den form, grundforløbet har i dag, er problematisk,” siger formand Christian Smith.

På hans egen skole, Holstebro Gymnasium og HF, får eleverne 10 moduler med 2. fremmedsprog i grundforløbet. Men det er ikke et krav, at 2. fremmedsprog indgår som selvstændigt fag i de første tre måneder.

”Mit indtryk er, at det er et mindretal af skoler, der har det med. På de fleste skoler synes man, at grundforløbet er presset nok i forvejen,” siger Christian Smith.

Men selvom 2. fremmedsprog blev et krav, ville flertallet af tysklærere stadig være imod grundforløbet, vurderer han.

”Det helt grundlæggende problem er, at alle klasser bliver brudt op efter tre måneder. Eleverne skal lære helt nye kammerater at kende, og som lærer skal man endnu en gang bruge tid på at opbygge en tryghed i klasserummet, så eleverne tør sige noget.”

I Tysklærerforeningen foreslår man, at eleverne skal vælge studieretning, inden de begynder i gymnasiet. I lighed med GL mener man, at en styrket vejledning og brobygning i 9. klasse godt kan klæde eleverne på til at træffe et kvalificeret valg.

”Selvfølgelig påvirker vi vores elever i grundforløbet, men jeg tror ikke, at en interesse for sprog pludselig opstår her. Men sprog i gymnasiet er noget andet end sprog i grundskolen, så afskaffer man grundforløbet, skal eleverne snuse meget mere til sprogfagene i brobygningen, end de gør i dag,” siger Christian Smith.

Et turbogrundforløb på 14 dage vil være et godt supplement til en styrket brobygningsindsats, mener han.

”Og eleverne skal selvfølgelig have mulighed for at vælge om,” lyder det fra tysklærernes formand.

Sikrer naturvidenskabelig viden
Christine Brænder Almstrup ser både fordele og ulemper ved grundforløbet. Hun er formand for Bioteknologiundervisere i Danmark, der både omfatter bioteknologilærere på stx og htx.

I grundskolen har eleverne kun snuset ganske lidt til bioteknologi i udskolingen, forklarer hun, og derfor er det en klar fordel, at gymnasiet med grundforløbet har en platform til at kunne præsentere faget for eleverne.

”Når man skal introducere eleverne til et nyt fag, er det rart at have mere tid end en enkelt studieretningsdag,” siger Christine Brænder Almstrup.

En anden styrke er, at grundforløbet på grund af NV giver eleverne en bred, tværfaglig naturvidenskabelig viden. Det kan vække elevernes interesse for sciencefagene generelt og er samtidig en vigtig del af en moderne almendannelse anno 2023, mener hun.

Ulemperne ved grundforløbet er til gengæld, at det giver en skæv arbejdsbelastning for en del lærere, at eleverne meget kort inde i deres gymnasietid skal til to eksamener, og at det for nogle elever er hårdt at skulle falde til i to nye klasser inden for kort tid, påpeger Christine Brænder Almstrup.

Om ulemperne vejer tungere end fordelene, så grundforløbet bør afskaffes, har hun ikke et klart svar på. Men afskaffer man grundforløbet, er hun bekymret for, at elevernes valg af studieretning bliver indsnævret gevaldigt og konkret kan betyde, at færre vælger bioteknologi – og at de udelukkende kommer fra akademikerhjem, hvor man ved, hvad bioteknologi er.

”Det vil være rigtig synd for eleverne,” siger Christine Brænder Almstrup, der godt kan se muligheder i et 14 dages turbogrundforløb.

Hun er enig med GL i, at gymnasierne kan spille en større rolle i vejlednings- og brobygningsarbejdet, men hun er bange for, at det kan blive en ekstra belastning, hvis gymnasielærere skal ud på grundskolerne for at orientere eleverne.

”Lærerne er i forvejen pressede, og det er urealistisk at tro, at skolerne får ekstra penge.”

”Det vil stikke helt af”
Også landets samfundsfagslærere ser både styrker og udfordringer ved grundforløbet i dets nuværende form. Flertallet vil hælde til en afskaffelse, vurderer Rasmus Tranegaard Andersen, der er formand for Foreningen af lærere i samfundsfag.

Han mener overordnet, at grundforløbet for mange elever er en god tilvænningsperiode til gymnasiet både socialt og fagligt. Omvendt ved han, at det for nogle er hårdt at skulle falde til i to nye klasser inden for kort tid.

For lærere, der har samfundsfag C, er både grundforløbet og den efterfølgende undervisning presset.

”Selvom skolerne laver ensartede forløb i samfundsfag i grundforløbet, får alle elever ikke helt den samme undervisning. Lærere og klasser er forskellige. Efterfølgende er der derfor et arbejde i at sørge for, at alle har været igennem det samme,” fortæller Rasmus Tranegaard Andersen.

Grundforløbets store styrke er, at det viser eleverne, hvad gymnasiets fag indeholder, og er afklarende for deres studieretningsvalg, mener han.

Ifølge ham er det afgørende, at præsentationen af fagene foregår i gymnasiet. Han tror, at et flertal af landets samfundsfagslærere vil bakke op om et turbogrundforløb på 14 dage.

”Eleverne i grundskolen ved ikke, hvad samfundsfag er i gymnasiet. Det er et markant anderledes fag end i grundskolen, for eksempel fylder teori og begreber langt mere.”

I dag er studieretningen med samfundsfag A og engelsk A den mest populære på stx. Rasmus Tranegaard Andersen er bekymret for resultatet, hvis eleverne skal vælge studieretning i 9. klasse. Også selvom man skruer op for vejledning og brobygning.

”Det vil stikke helt af. Alt for mange vil vælge studieretningen med engelsk A og samfundsfag A. Det er jeg ikke fortaler for. For manges vedkommende vil det ikke være et kvalificeret valg,” siger han.