Det er ikke kun digitale muligheder for snyd, som udfordrer landets gymnasier ved årets eksamener.
Et stigende antal elever med særlige behov både søger og får tildelt særlige prøvevilkår, og det skaber udfordringer både i forhold til ressourcer og lokaler, lyder det fra flere rektorer.
For ifølge loven kan elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller specifikke vanskeligheder søge om særlige prøvevilkår på deres gymnasium, og både antal og variation i ansøgningerne er i vækst.
”Når vi kigger tre år tilbage og til nu, er antal ansøgninger om særlige prøvevilkår vokset eksplosivt. Hvor det for tre år siden især handlede om ordblinde, der skulle have ekstra tid, er det i dag mangeartede funktionsnedsættelser – især psykiske,” fortæller Henrik B. Bæch, rektor på Espergærde Gymnasium og HF.
Ifølge Henrik B. Bæch har op mod 10 procent af årets eksaminander på Espergærde Gymnasium og HF søgt særlige prøvevilkår til de skriftlige eksamener.
En meget stor opgave
Ud over det nemt håndterbare med ordblinde elever, der får tilkendt ekstra tid til eksamen, er feltet af ansøgninger meget bredt. Fra elever, der på grund af angst, søger om at sidde alene, til elever, der søger om at sidde tæt på toilettet på grund af maveproblemer.
”Flere og flere unge føler, de har forskellige udfordringer, og det kræver ikke en diagnosticering for at søge om særlige vilkår til eksamen. Så det her er en ufattelig stor opgave for os som gymnasium, fordi eleverne skal søge hos os, vi skal som skole træffe afgørelse, partshøre eleverne, og vi skal påtage os en fagekspertise, som vi reelt ikke har,” siger Henrik B. Bæch.
Derudover er gymnasiets afgørelse en forvaltningsretlig afgørelse, som elever i princippet kan indklage til ministeriet.
”Samtidig skal de her særlige vilkår laves for hver eksamen, og da en typisk stx-elev skal op til 10 afsluttende eksamener, kan en enkelt elev udløse 10 ansøgninger,” fortæller han.
Jeg kunne godt tænke mig, at man fra centralt hold kiggede på den her voksende opgave.
På Espergærde Gymnasium og HF anerkender de fuldt ud intentionen i loven, men hvis kurven for ansøgninger om særlige prøvevilkår fortsætter med at være opadgående, vil gymnasiet ikke være i stand til at håndtere det. Hverken ressourcemæssigt eller lokalemæssigt.
”Jeg kunne godt tænke mig, at man fra centralt hold kiggede på den her voksende opgave. For hvor fornuftigt formålet end er, er det snart ikke muligt at løse,” konstaterer Henrik B. Bæch.
Stor variation i ansøgninger
Også Niels Yde, direktør på Learnmark Horsens og formand for Gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, fortæller om en stigning.
”Skolerne oplever, at flere elever søger om særlige prøvevilkår. Ordblinde fylder rigtig meget, og så sker der en stigning inden for elever med ADHD, ADD, angst, depression med mere,” fortæller Niels Yde.
”Vi oplever et pres på os i forhold til, at flere elever gerne vil tilgodeses individuelt, fordi de så oplever at være bedre stillet til eksamenerne, og vi oplever også en stor grad af forældrepres.”
Han kan ikke genkende billedet af en eksplosiv stigning de seneste tre år, han ser det mere som en jævn stigning.
”På min egen skole fik 10 procent tilkendt særlige prøvevilkår for tre år siden. I år er det 11 procent, og vi ser flere ansøgninger fra elever på htx end hhx.”
Ifølge Niels Yde er det kombinationen af flere ansøgninger samt ikke mindst variationen i ansøgningerne, der udfordrer skolerne.
”Mange søger om at sidde alene, fordi det for eksempel stresser elever med angst at sidde i et lokale med mange mennesker. Så det presser os voldsomt på, hvor mange lokaler vi har til rådighed, men det er også et økonomisk spørgsmål, for så skal vi have en eksamensvagt i det ene rum.”
Hvor ordblinde hidtil primært har fået ekstra tid til eksamen og adgang til hjælpemidler i nogle enkelte sprogfag, oplever flere skoler nu et ønske om at bruge tale-til-tekst redskaber til eksamen.
”Den teknologiske udvikling giver nogle nye muligheder, men skal der bruges tale-til-tekst i en eksamenssituation, skal eleverne sidde afskærmet, fordi de jo sidder og taler. Så her rammer vi igen ind i problematikken omkring lokaler,” siger han.
Jeg mener helt klart, at opgaven hører til ude på skolerne.
En praktisk gruppering
Niels Yde mener endnu ikke, at gymnasierne er i en situation, hvor de ikke kan løfte opgaven med særlige prøvevilkår.
”Det er et område, vi følger nøje, men jeg mener fortsat godt, at gymnasierne kan løfte opgaven, og jeg mener helt klart, at opgaven hører til ude på skolerne. For vi kender eleverne og rammerne, som kan være meget forskellige fra skole til skole.”
Med det stigende antal ansøgninger kan det dog være nødvendigt at pulje forskellige kategorier af udfordringer, så særlige udfordringer og diagnoser udløser specifikke prøvevilkår.
”Vi bevæger os i en retning, hvor stadigt flere ønsker individuelle hensyn, men måske er det nødvendigt at gå fra mere entydige individuelle hensyn til en praktisk mulig gruppering af elever,” siger Niels Yde.
En udfordring i fremtiden
Birgitte Merci Lund, uddannelseschef for gymnasiedelen på EUC Syd ser noget af den samme udvikling omkring særlige prøvevilkår.
”Der har været en kraftig stigning omkring ordblinde. Det har stabiliseret sig, så det stiger, men ikke længere voldsomt. Til gengæld begynder vi at se flere psykiske udfordringer – ADHD, Aspergers syndrom, angst med videre,” fortæller hun.
Også Birgitte Merci Lund fortæller om ønsker fra eleverne om blandt andet at sidde alene i et rum, bagved i eksamenslokalet for at undgå et angstanfald eller foran for bedre at kunne koncentrere sig.
Vi har hverken uanede lokaler eller uanede ressourcer.
Endnu ser Birgitte Merci Lund ikke antal ansøgninger om særlige prøvevilkår som en decideret udfordring, men det forventer hun, det bliver.
”Når det for alvor bliver legalt at have en diagnose eller en psykisk udfordring, så bliver det også legalt at søge om særlige prøvevilkår, så jeg forventer, det bliver en udfordring. For vi har hverken uanede lokaler eller uanede ressourcer,” siger hun.
Svar fra STUK
Gymnasieskolen har forespurgt Børne- og Undervisningsministeriet om et interview. Det har ikke været muligt, men i et skriftligt svar fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) lyder det:
”Styrelsen er fra sektoren bekendt med, at der opleves en stigning i efterspørgslen efter særlige prøvevilkår og de problemstillinger, som mange institutioner oplever i forbindelse hermed.”
Derudover skriver STUK, at de forud for denne sommers prøver har udbygget vejledningsmaterialet til institutionerne på uvm.dk.
”På den korte bane understøtter styrelsen institutionernes opgave via vejledning, og styrelsen vurderer løbende, om der er behov for yderligere vejledning i henhold til de gældende regler.”
STUK planlægger et arbejde med at revidere den bekendtgørelse, der regulerer prøverne på det gymnasiale område. Hvor også reglerne om særlige prøvevilkår indgår. Sektoren vil blive indkaldt til dialog om bekendtgørelsen forventeligt i efteråret 2024.
”Styrelsen har derfor ikke før dette yderligere bemærkninger til eventuelle løsninger, herunder ansvarsfordelingen mellem institutioner og ministerium.”
Regler om særlige prøvevilkår
Den prøveafholdende institution kan tilbyde eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse at gå til prøve på særlige prøvevilkår. Institutionen skal træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af eksaminandens funktionsnedsættelse og af reglerne for den specifikke prøve.
Reglerne om særlige prøvevilkår til eksamen findes i den almene eksamensbekendtgørelse §19:
”Institutionen træffer afgørelse om tilbud af særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau”.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode