Gymnasier arbejder med synlig læring

Hvad virker bedst i undervisningen, når målet er at skabe så dygtige elever som muligt?
Det spørgsmål gør en række af landets gymnasier nu en særlig indsats for at finde svaret på. De har sat begrebet synlig læring på dagsordenen og dannet et netværk for at samarbejde og dele erfaringer om emnet.  

Synlig læring handler helt basalt om at finde ud af, om eleverne lærer det, som man gerne vil have dem til. Med andre ord: Lærerne skal kende effekten af deres undervisning. De skal lære at opstille tydelige mål for undervisningen og finde en metode – for eksempel feedback og evalueringer – så de ved, om eleverne opnår den ønskede læring.

Allan Kjær Andersen, rektor på Ørestad Gymnasium, er initiativtager til netværket om synlig læring. 18 skoler er med. Han mener, at det er på høje tid, at landets gymnasier retter fokus mod virkningen af det, lærerne gør, når de går ind i et klasselokale.

”Det skal vi blive bedre til at måle. Vi har fokuseret meget på emner og aktiviteter og mindre på, hvad vi egentlig gerne vil opnå,” siger Allan Kjær Andersen.

Lærere, mellemledere og ledere fra de deltagende skoler har indtil videre været samlet til tre seminarer. Her har de diskuteret, hvordan skolerne kan arbejde med synlig læring, og hvad det kræver af kompetencer. Lærerne har desuden oprettet en Facebookside, hvor erfaringsudvekslingen kan fortsætte.

Man har forsømt noget
Det er den newzealandske uddannelsesforsker og professor John Hattie, der er ophavsmand til begrebet synlig læring. Han er anerkendt verden over for sine bøger om emnet.  

Lars Qvortrup, der er professor på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, glæder sig over den stigende interesse for synlig læring herhjemme. Han mener, at lærerne både i gymnasiet og på universitetet tidligere har været for lidt interesserede i at kende virkningen af deres undervisning.

”På det punkt har man forsømt noget, som nu skal indhentes. Det har primært handlet om at komme gennem pensum. Men nu begynder man at se en udvikling i gymnasiet, hvor man går fra at have faget i centrum til at have læringen og eleverne i centrum,” siger Lars Qvortrup.

Han har som forsker fulgt netværket med de 18 gymnasier og er sikker på, at synlig læring vil brede sig til endnu flere skoler i de kommende år.

Det mener Allan Kjær Andersen også. Han begrunder det blandt andet med, at folkeskolereformen har sat synlig læring på dagsordenen i mange kommuner.  

”Gymnasierne kan ikke lade som ingenting, hvis alle de skoler, hvor eleverne kommer fra, arbejder med synlig læring. Desuden er det ikke en pædagogisk modebølge. Det handler om noget helt grundlæggende,” siger Allan Kjær Andersen.

På Ørestad Gymnasium har man i flere år blandt andet arbejdet med at opstille klare læringsmål for eleverne og give dem en bedre feedback. Det handler synlig læring også om, forklarer han.

GL: Samarbejde er vigtigt
Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), synes, at der ligger nogle spændende tanker i synlig læring, og hun glæder sig til at høre om de 18 skolers erfaringer.

”Det stærke fokus på elevernes læring og bedre feedback kan helt klart medvirke til at højne kvaliteten i undervisningen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun har dog også nogle forbehold.

”Jeg er bekymret for, hvor tidskrævende det er, og jeg tror ikke, at det absolut skal rulles ud alle steder. Det er ét af de elementer, man kan bruge i sin undervisning,” siger GL’s formand.

Skal en skole arbejde med synlig læring, er det ifølge Annette Nordstrøm Hansen afgørende, at det foregår som et samarbejde mellem lærere og ledelse.
”Det skal ikke være en top-down-beslutning. Det er vigtigt, at lærerne er med til at udfolde projektet og kan se en mening med det,” siger hun.