Artikel
Synlig læring på Ordrup Gymnasium: Sådan gjorde vi
No image

Synlig læring på Ordrup Gymnasium: Sådan gjorde vi

På Ordrup Gymnasium har de fleste lærere arbejdet med synlig læring i år. Eleverne er blevet mere fokuserede i undervisningen og bevidste om, hvad de skal lære. Men det er nødvendigt, at der bliver afsat tid til at arbejde med synlige læringsmål og teamsamarbejde, siger lærerne.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvad skal der til for at analysere et digt? Er jeg i stand til at se rytmen i digtet, og forstår jeg metaforerne? Mange elever på Ordrup Gymnasium er i år begyndt at forholde sig langt mere aktivt til deres egen læring, og ikke mindst hvad målene med undervisningen er. I august sidste år begyndte 21 projekter med synlig læring på skolen, og arbejdet med synlige læringsmål fortsætter til næste år.

På en glasdør ned mod en lang gang hænger et skilt på dørhåndtaget med opfordring til at vise hensyn på grund af eksamen. Stilheden på den gamle skole i Ordrup er midlertidig. Snart vil glade elever med studenterhuer skrue volumen op på maksimum.

Det er med andre ord også tiden, hvor lærerne kan se tilbage på et skoleår, som snart er slut. På biblioteket sidder tre lærere og en uddannelsesleder og gør status over et skoleår, hvor synlig læring har sat sit klare præg på lærernes undervisning.

For lærerne Ellen Rønhede Hansen, Rasmus Højlund og Jonas Mose samt pædagogisk leder og lærer Søren Keller har det været et skoleår med flere erkendelser. Oplevelsen af, at eleverne har lært og forstået mere af undervisningen. Oplevelsen af, at det kræver et godt teamsamarbejde og god tid at arbejde med synlig læring. Og oplevelsen af, at forberedelse og mange overvejelser i begyndelsen af et projekt betaler sig senere i form af glæden ved at se, at tingene lykkes.

John Hattie var begyndelsen
For halvandet år siden deltog det pædagogiske udvalg på Ordrup Gymnasium i en konference med den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie. Det blev kort fortalt begyndelsen på et forløb med synlig læring på gymnasiet, hvor stort set hele lærerkollegiet har været involveret i år.

Til næste skoleår fortsætter forløbet, og lærerne, som Gymnasieskolen møder på biblioteket, vil meget gerne fortsætte med at arbejde med synlig læring. Ikke mindst samarbejdet med de andre lærere har været inspirerende og udviklende.

Ellen Rønhede Hansen underviser i engelsk og har med to kolleger arbejdet sammen om et projekt, hvor de skulle udarbejde klare læringsmål om emnet city life.

”Vi har diskuteret, hvilke mål eleverne skal nå, og ikke mindst hvordan vi kan se, at eleverne når målene. Det var især en udfordring i begyndelsen at formulere de rigtige spørgsmål, som skal få eleverne til at reflektere over, om de har nået målene med undervisningen,” siger hun.

Udfordringer og refleksioner
Rasmus Højlund, som har deltaget i et projekt med to kolleger i samfundsfag, er enig. Arbejdet i faggruppen er afgørende for, om det lykkes at arbejde med synlige mål i undervisningen. Samtidig betød teamsamarbejdet især i begyndelsen af forløbet, at lærerne udfordrede hinanden og skabte mange refleksioner og over­vejelser om, hvad eleverne skal lære i samfundsfag, og ikke mindst hvordan de lærer, og hvordan både lærerne og eleverne kan se, om de har nået målene.

”Vi havde mange diskussioner, for eksempel om vidensmål, hvad skal eleverne vide, og hvordan skal de kunne bruge deres viden, når de laver en analyse,” siger Rasmus Højlund.

Til gengæld oplever han også, at den grundige forberedelse og diskussionerne i faggruppen gav ham en stor fordel i den daglige undervisning.

”Vores forberedelse gav mig mere ro og fokus i undervisningen. Før kunne jeg godt sidde og pløje artikler igennem for at finde den rigtige artikel til dagens undervisning. I dette forløb blev jeg mere klar på, hvad målene var med undervisningen i hver enkelt lektion,” siger Rasmus Højlund.   

Synlig læring tager tid
Tiden til forberedelse er afgørende for at lykkes med synlig læring, mener lærerne. Søren Keller, som er pædagogisk leder og projektleder i forhold til synlig læring, er enig.

”Alt pædagogisk udviklingsarbejde tager tid. Samarbejdet mellem lærerne er afgørende for, at vores projekter med synlig læring lykkes, og derfor skal der sættes tid af, så lærerne kan mødes,” siger Søren Keller, som også selv underviser og har arbejdet med synlig læring i dansk i dette skoleår.

På Ordrup Gymnasium har lærerne fået syv dage til at arbejde med projekter i synlig læring, og desuden har der været tre pædagogiske dage om synlig læring. På den måde er der blevet tid til, at lærerne har kunnet sidde sammen og planlægge forløb og undervisning.

Selv om lærerne planlægger meget og gør sig skarpe overvejelser om, hvilke mål eleverne skal nå, så handler synlig læring på Ordrup Gymnasium også om at inddrage eleverne. Eleverne skal reflektere over, hvad de skal lære, og om de også gør det.

Lærerne begynder ikke med at fortælle eleverne, hvordan de skal analysere et digt, eller hvordan de skal lave en analyse af politiske analyser. Eleverne deltager selv aktivt i at forstå og tænke over, hvordan de skal løse en opgave. På den måde bliver de også mere engagerede, og det bliver tydeligere for dem, om de når de store mål og alle delmålene, hvad enten det handler om engelsk grammatik eller dansk litteratur.

Målene ridses op dagligt
I projekterne med synlig læring på Ordrup Gymnasium begyndte næsten alle lektioner med en ganske kort status af, hvorhenne i forløbet klassen var. Hvad lærte vi sidst, hvad skal vi lære i dag, hvad er sammenhængen mellem de to lektioner?

Både i begyndelsen og afslutningen af lektionen blev målene for, hvad eleverne skulle lære, ridset op.

”Vi er gået fra barok til oplysningstiden, og hvad har det, vi har lært, at gøre med de overordnede mål for vores forløb?”

Søren Keller giver et eksempel på, hvordan det kunne lyde i begyndelsen af en dansklektion eller i slutningen af lektionen.

”Synlige læringsmål tager ikke tid fra undervisningen, det bliver en del af undervisningen, fordi eleverne deltager aktivt i at formulere mål og vurdere, om de når målene,” siger Rasmus Højlund.

Eleverne glade for klare mål
Jonas Mose mener, at eleverne har taget godt i mod synlig læring.

”I begyndelsen var jeg i tvivl om, hvorvidt synlig læring virkede. Det var lidt usynligt og abstrakt i undervisningen, men efter et halvt år kunne jeg mærke, at der skete noget, og at det rykkede ved elevernes læring,” siger Jonas Mose, der underviser i engelsk og idræt.

Han har været med til at lave elevtrivselsmålinger, og målingerne er blevet diskuteret i de enkelte klasser. Ifølge målingerne er eleverne ikke i tvivl om, at de gerne vil have synlige mål at arbejde efter.

”Det er tydeligt, at de fag, eleverne giver bedst feedback, er de fag med synlig læring. Det bliver opfattet positivt, at der er en højere grad af styring af, hvad eleverne skal nå, hvor de er på vej hen, og om de har lært det, de skal lære,” siger Jonas Mose og tilføjer, at nogle elever nærmest har klaget over de fag, hvor der ikke er synlig læring.

Fem principper for synlig læring på Ordrup Gymnasium

• Man arbejder med læringsmål.
• Man arbejder med kriterier for målopfyldelse.
• Man bevidstgør eleverne om deres egen læring.
• Man arbejder med udpræget feedback til eleverne.
• Man søger feedback på undervisningens virkning på eleverne.

Sådan gjorde Rasmus

Synlig læring om skriftlighed i samfundsfag for 1.g og 3.g.

Rasmus Højlund har sammen med to kolleger arbejdet med synlig læring i samfundsfag. Projektet har været rettet mod det skriftlige arbejde. Projektet har haft flere brede delmål, og det overordnede mål har været at styrke elevernes skriftlige kompetencer i samfundsfag.

”Herunder er der flere mål i de enkelte lektioner – nogle af dem er kompetencemål, andre kan være vidensmål – det kan for eksempel være at kende Bourdieus begreb habitus eller næste skridt at kunne bruge begrebet til at forklare social arv i en skriftlig analyse,” siger Rasmus Højlund.

Han præsenterer en af de skriftlige opgaver, som eleverne har skrevet i år. En opgave, hvor eleverne skulle sammenligne og diskutere tre opfattelser af social ulighed ud fra tre bilag. Som noget nyt, i forhold til før Rasmus Højlund arbejdede med synlig læring, opstillede han ni synlige læringsmål, som eleverne ville blive vurderet på til opgaven.

For eksempel vidste eleverne, at de ville blive vurderet på, om de kunne skelne mellem økonomisk og kulturel ulighed i de omtalte bilag.

”I stedet for at eleverne tidligere afleverede en opgave og derefter fik feedback på, hvad der var rigtigt og forkert, får de nu feedback i forhold til læringsmålene, mens de skriver. Eleverne skal give hinanden feedback i forhold til læringsmålene, og derefter skal de aflevere opgaven igen,” siger Rasmus Højlund.

Når eleverne skal give feedback til hinanden, bliver de dermed også nødt til at forholde sig til, om de selv har forstået læringsmålene.

”Jeg har flere gange oplevet, at den feedback, eleverne giver hinanden, er nøjagtig den samme, som jeg ville have givet. Det er en god oplevelse,” siger Rasmus Højlund.

Sådan gjorde Ellen

Synlig læring i forløb med blandt andet digte i engelsk i 3.g

Ellen Rønhede Hansen har sammen med to kolleger lavet et forløb med synlig læring i engelsk på A-niveau. Temaet var city life, og eleverne arbejdede med flere genrer – for eksempel billeder, digte og noveller. Eleverne brugte tre lektioner på at analysere digte.

”Vi begyndte med, at eleverne skulle byde ind med, hvordan man analyserer et digt. Eleverne går i 3.g og har arbejdet med digte før, så de kunne meget fra begyndelsen,” fortæller Ellen Rønhede Hansen.

I læringsportalen Meebook blev der skrevet fem delmål op for at analysere digte – hvor målene stiger i sværhedsgrad. For eksempel kan et mål være, at eleverne er i stand til at bruge de korrekte litterære termer til at sætte ord på deres analyse.

Eleverne skulle i grupper vælge mellem fem digte og derefter sammen lave en digtanalyse. Analyserne blev præsenteret på Powerpoint i klassen, og de andre elever skulle give feedback med fokus på de fem læringsmål, som var opstillet for forløbet.

”Når eleverne giver hinanden feedback, bliver de også selv opmærksomme på, om de kan opfylde målene,” siger Ellen Rønhede Hansen.

På Meebook skulle eleverne bruge et par minutter på at krydse en af fem svarmuligheder af, i forhold til hvor sikre de følte sig i at analysere et digt. De kunne for eksempel svare, at de vidste, hvordan man laver en digtanalyse, eller at de følte sig godt forberedt til at lave en analyse.

”Eleverne svarer meget ærligt på disse spørgsmål,” siger Ellen Rønhede Hansen.

Til sidst i forløbet snakkede Ellen Rønhede Hansen med klassen om, hvad de havde lært, hvad der var svært, og hvad de gerne ville lære mere af.

”Eleverne forholder sig virkelig aktivt til deres egen læring på denne måde,” fortæller hun. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater