Gymnasielæreren går glip af 2.500 kroner i lønstigning

Normalt er der en sammenhæng mellem lønstigningerne i det private, og hvor meget offentligt ansatte stiger i løn.

Den sammenhæng er dog suspenderet i år, og det betyder, at gymnasielærere og andre ansatte i staten får 0,65 procent mindre i lønstigning – eller hvad der svarer til cirka 2.500 kroner om året for en nyansat gymnasielærer.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 insisterede Finansministeriet med finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen på, at den såkaldte reguleringsordning blev suspenderet i 2016. Ordningen betyder ellers, at den offentlige løn skal reguleres op, hvis lønnen i det private stiger mere end i det offentlige. Helt præcis skal den offentlige løn reguleres med 80 procent af forskellen.

Men som skrevet gælder den ordning ikke i år, og det ”koster” altså de statsansatte 0,65 procent i lønstigning, viser det sig nu, hvor lønstigninger i det private i 2015 er kendt.

Den centralt aftalte løn for de statsansatte og dermed også gymnasielærerne stiger dog 1. april med 0,8 procent, som det blev aftalt ved overenskomsten sidste år.

Lokal løn er vigtig
Ronald Karlsen, som er formand for GL’s overenskomstudvalg mener, at den forholdsvis beskedne centrale lønstigning viser, at det er vigtigt, at den lokale løn kommer mere i spil.

”Nu er det endnu vigtigere, at vi får sat gang i de decentrale lønkroner,” siger han.

Læs: GL advarer: De unges lønstigninger må ikke ofres

Han understreger, at selv om skolerne er i gang med omfattende nedskæringer, er det vigtigt, at lærerne får lokale lønstigninger.

”Det nytter ikke, at nedskæringerne resulterer i, at lærerne sakker bagud i løn. Det vil på sigt gøre gymnasielærerne til en lavlønsgruppe i forhold til andre akademikere og vil hæmme udviklingen af skolerne,” siger han. 

Reguleringsordningen bliver taget i brug igen i 2017.