Gymnasieeleverne vil afskaffe karakterer

Når de politiske forhandlinger om gymnasiet går i gang inden længe, har Danske Gymnasieelever (DGS) givet deres bud på, hvad de vil ændre. De vil afskaffe karakterer, gymnasieeleverne skal i praktik, og så skal lærerne blive bedre til at håndtere den nye elevgruppe.

Mathilde Lynggaard Vinther er formand for DGS og forklarer, at karaktererne hindrer gymnasieelevers læring. Hun mener, det er for meget, at eleverne får flere karakterer hver uge, når de for eksempel får afleveringer tilbage.

”Karakterer lærer os ikke noget som helst. De skaber et ræs, hvor eleverne ikke tør søge ud på dybt vand og tage chancer, men i stedet holder sig på fast grund,” siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Hun forklarer, at karakteren kommer til at overskygge den kommentar, der ofte følger med tallet. DGS vil arbejde på at afskaffe karaktererne og i stedet have formativ evaluering på elevers skolearbejde.

”Man afskaffer selvfølgelig ikke hele karaktersystemet på bare et år. Men på sigt er der strømninger, der peger i den retning,” siger formanden for DGS.

Strømningerne hun hentyder til er, at flere uddannelser begynder at optage studerende via kvote to, som for eksempel CBS der har en uddannelse, hvor 40 procent kommer ind via kvote to.

Praktik i virkeligheden
DGS vil have mere læring koblet til virkeligheden, og det skal ske, ved at eleverne kommer i praktik. I deres udspil til en gymnasiereform skriver de, at eleverne skal op af stolene og ud i samfundet, så det bliver muligt at prøve teorierne fra bøgerne af i praksis.

”Gymnasiet skal ikke være en afkoblet boble, som man træder ind i om morgen og går ud af igen om eftermiddagen,” siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Som udgangspunkt skal alle gymnasieelever i praktik, hvis det står til formanden for DGS. Men praktikken behøver ikke være lang eller et direkte praktikforløb.

”Praktik kan være et projektforløb hvor man arbejder sammen med det lokale plejehjem eller den lokale sportsforening. Det handler om at arbejde med reelle problemstillinger uden for skolen,” forklarer hun.

Supplement til pædagogikum
Et supplement til lærernes pædagogikum er også på DGS’ ønskeliste til de kommende forhandlinger om gymnasiets fremtid. Det skal være et forløb, læreren skal have efter at have undervist i nogle år. Det skal give flere redskaber til at lave en god og varieret undervisning.

”Elevgruppen har ændret sig meget markant i de sidste årtier, og nu kommer eleverne ikke bare fra boglige hjem. Lærerne har brug for nye redskaber og læringsmetoder, så de kan møde eleverne,” siger Mathilde Lynggaard Vinther.