Gymnasieelever ønsker lange uddannelser

Regeringen ønsker, at én ud af fire unge i 2020 har taget en lang videregående uddannelse. Hvis man spørger de danske gymnasieelever, vil de gerne være med til at opfylde målet. 65 procent af gymnasieeleverne overvejer at tage en lang videregående uddannelse, viser en elevtrivselsundersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), som 56.000 gymnasieelever har deltaget i.

I en tilsvarende undersøgelse fra sidste år havde ”kun” 56 procent af gymnasieeleverne overvejet at tage en lang videregående uddannelse.

Camilla Hutters, som forsker i unge og videregående uddannelser på Center for Ungdomsforskning, mener, at tallene er udtryk for, at de unge i dag er meget bevidste om deres egen fremtid. De mener, at længere uddannelse forøger deres chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet.

”Krisen betyder, at de unge i dag er pinligt bevidste om, at de skal tage en uddannelse for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er positivt, at de unge ønsker at tage en uddannelse, det er bare vigtigt, at vi også understøtter overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse.”

Optagelseskrav

Hun mener, at uddannelsessystemet kan blive bedre til at underbygge, at studenterne rent faktisk får en videregående uddannelse.

”For eksempel kan man diskutere, om de meget specifikke optagelseskrav lægger for mange barrierer ud i forhold til at begynde på en videregående uddannelse, og om der er tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til at kunne skifte mellem forskellige niveauer i uddannelsessystemet,” siger Camilla Hutters, som opfordrer til at lave en fælles evaluering af, hvordan det nuværende optagelsessystem egentlig virker, og hvor der er behov for at lave noget om.

Hun forslår også, at der bliver skabt bedre studievejledning for de unge, som er blevet færdige med gymnasiet.

”Når de unge har taget studentereksamen, er der ingen opfølgning fra studievejledere, og nogle af de unge går i stå og kommer ikke i gang med en uddannelse,” siger Camilla Hutters.

Ambitiøse elever

Elevtrivselsundersøgelsen viser desuden, at 84 procent af eleverne mener, at gymnasiet forbereder dem til at læse videre.

Formand for GL’s uddannelsesudvalg Lis Vivi Fonnesbæk glæder sig over, at så mange unge tilsyneladende har lyst til og er rustet til at læse videre.

”Det viser, at vi er lykkedes med projektet med at skabe et gymnasium, som både er almendannende og studieforberedende,” siger Lis Vivi Fonnesbæk, som underviser på Viby Gymnasium og HF.

Hun genkender gymnasieelevernes ambitioner om lange videregående uddannelser.

”Når de begynder i 1. g siger mange, at de vil være læge eller ingeniør. Også mange unge, som kommer fra gymnasiefremmede hjem, ønsker at tage en længere uddannelse, end deres forældre gjorde,” siger Lis Vivi Fonnesbæk, som også peger på, at mange gymnasieelever med anden etnisk baggrund end dansk er meget ambitiøse og ønsker at tage lange uddannelser.