Gymnasieelever får innovative udfordringer

Københavnske gymnasieelever får nu bedre muligheder for at udvikle deres kreative og innovative evner.

I næste uge slår et nyt innovations- og entreprenørskabscenter dørene op for elever fra en række gymnasier i Region Hovedstaden. 

Det er Københavns Åbne Gymnasium, Københavns Kommune og Fonden for Entreprenørskab, der står bag centret, som får navnet Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Centre (CIEC).

Formålet er, at eleverne lærer at tænke kreativt, sætte ting i gang og udvikle deres egne idéer, fortæller Michael Thing, der er en af initiativtagerne til det nye center. Til daglig underviser han i innovation og historie på Københavns Åbne Gymnasium.

”Vi vil gerne anspore eleverne til at tage noget initiativ. Det er der forbavsende få af dem, der gør. Selvfølgelig er det fint, hvis nogle af eleverne på sigt starter deres egen virksomhed, men målet er i lige så høj grad at gøre dem i stand til at begå sig på et omskifteligt arbejdsmarked,” siger Michael Thing, der selv har været iværksætter. I 18 år drev han sit eget skirejsebureau.    

Vigtigt at lave fejl
Målet er også at gøre op med den nul-fejl-kultur, som ifølge Michael Thing præger gymnasiet.

”Den er en diametral modsætning til den måde, man arbejder på som iværksætter, hvor man netop lærer af sine fejl. Vi vil lære eleverne, at de skal turde lave fejl,” siger han.

CIEC får fast base i Carlsbergs nedlagte mineralvandsfabrik Tap E. Her skal de 43 gymnasielever, der i første omgang skal deltage i projektet, mødes en gang om måneden i et år. Eleverne er udpeget af deres lærere, fordi de er interesserede og har et ”drive” – ikke fordi de har et højt karaktergennemsnit, fortæller Michael Thing.

På centret kommer de til at møde undervisere og oplægsholdere, der alle er eller har været iværksættere. Udgangspunktet er en definition af innovation som ”noget nyt, der giver værdi for andre” – værdien kan både være økonomisk, kulturel eller social.

Rigtige problemer
Eleverne kommer både til at arbejde med deres egne idéer og løse konkrete udfordringer for virksomheder og organisationer.  

”Eleverne får naturligvis noget teori, men vi lægger meget vægt på konkrete, praktiske øvelser, hvor eleverne får hands-on. De kommer blandt andet til at lave en app,” fortæller Michael Thing, der selv skal stå for en del af undervisningen.

Netop kontakten med erhvervslivet og virkeligheden i det hele taget er afgørende, påpeger han.   

”Mine elever siger altid: Vi er meget mere motiverede, når det rigtigt gælder. En ting er, at jeg laver en teoretisk udfordring til dem, men det er noget helt andet, når en virksomhed har et rigtigt problem, der skal løses. Så kan eleverne se en mening med det,” siger Michael Thing.   

Lærere på bar bund
Faktisk er det et krav, at undervisningen i gymnasiet styrker elevernes innovative evner. Det står i bekendtgørelserne for alle fire gymnasiale uddannelser. Men kravet bliver ikke defineret nærmere. Derfor er mange lærere ifølge Michael Thing usikre på, hvad ”innovative evner” præcist betyder, og hvordan de skal få aspektet ind i deres egne fag.     

”Der er ingen tvivl om, at mange lærere føler sig på bar bund,” siger han. 

På mange gymnasier er innovation og entreprenørskab kun noget, man arbejder med i forbindelse med tværfaglige projekter et par gange om året. Står det til Michael Thing bør det være en naturlig del af den almindelige undervisning. Derfor vil det nye innovations- og entreprenørskabscenter også tilbyde efteruddannelseskurser til gymnasielærere.  

”Nogle fag er lettere at koble med innovation end andre, men man kan sagtens få det til at give mening i alle fag,” siger Michael Thing, der før har stået bag efteruddannelseskurser i innovation.

Han mener dog, at man først for alvor får styrket gymnasieelevernes evne til at få idéer og være kreative, hvis de også bliver testet i det til eksamen.

”Først når innovation bliver en del af kravene til eksamen, smitter det rigtigt af på undervisningen,” siger Michael Thing.