Grund til bekymring under overfladen

Det er muligt, de danske gymnasielærere oplever nedskæringer, merarbejde og ledelsesdiktater i kølvandet på OK 13. Men nogle siger, at det i elendigheden trods alt er godt at have det bedre end naboen. 
Sådan kan man umiddelbart betegne situationen i europæiske uddannelsessystemer lige nu. ETUCE (European Trade Union Committee for Education) i Bruxelles har netop udgivet en ny udgave af rapporterne om undersøgelserne af finanskrisens konsekvenser for lærerne i Europa. En rapport i foråret viste, at Danmark var blandt en lille håndfuld lande, der faktisk havde forøget uddannelsesbudgettet med mindst en procent i perioden 2010-2012. Og heller ikke denne gang er Danmark på overfladen ramt af nedskæringer (det skal dog nævnes, at Gymnasieskolernes Lærerforening denne gang er eneste danske repræsentant, der har indberettet tal, hvorfor tallene ikke dækker andre sektorer i det danske uddannelsessystem). 
Det er de til gengæld i knap halvdelen af de 26 responderende lande, hvor nedskæringerne blandt andet har ført til lønnedgang, fyringer, skolelukninger, fusioner, lavere pensionsindbetalinger og så videre. Til gengæld viser tallene en tydelig tendens i retning af, at krisen bliver afsæt for reformer. 62 procent af respondenterne svarer således, at reform af uddannelser har været en direkte konsekvens af den økonomiske krise, ligesom der har været en stigning i privatisering og private partnerskaber i et ud af seks lande. 
Lærerlønningerne er ganske vist ”kun” gået ned i mindre end halvdelen af de deltagende lande, mens de til gengæld er blevet frosset i 14 ud af 25 lande. 
Mindre end en femtedel har oplevet øget arbejdstid.

Behov for dialog 
Rapporten finder det ekstremt bekymrende, at 46 procent af respondenterne har oplevet nedskæringer på uddannelsesbudgettet. 
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener chefkonsulent og international koordinator Hans Laugesen, at man skal passe på med direkte ”oversættelser” af rapporten, der ikke skal betragtes som et videnskabeligt vidnesbyrd. Tallene skal ses i den kontekst, det enkelte land befinder sig i. Men rapporten kan give nogle indikationer og fortælle om nogle tendenser, og læser man den i lyset af den turbulente periode, det danske grundskolesystem og gymnasiale system har været igennem i 2013 som følge af overenskomstforhandlingerne og overenskomstresultatet, ser det hele måske alligevel ikke rosenrødt ud trods de fine budgettal på overfladen. 
”Der er jo ingen tvivl om, at en del af vores medlemmer oplever, at der bliver effektiviseret rundt omkring. Og hvis man kigger i det perspektiv, at det i krisetider fra myndighedernes side burde handle om en fælles forståelse for, at alle skal bære til ved bålet, om dialog og medejerskab, ja, så ser det måske ikke så godt ud i lyset af, hvad der er sket,” analyserer Hans Laugesen med henvisning til overenskomstforhandlingerne og den vidtfavnende kritik af regeringens forhandlingsvægring, der er blevet udlagt som ”aftalt spil”, en drejebog, der var skrevet på forhånd – et angreb på den danske model, som det også er blevet kaldt. 
”At der er et generelt pres på sektoren, som rammer hårdt nogle steder, viser netop behovet for, at der lokalt bliver taget hånd om problemerne og skabt en dialog både på skolerne og mellem de forskellige parter, ministerier og så videre.” 
Dialog, konstruktivitet og medansvar er netop, hvad det handler om i bestræbelserne på at sikre kvaliteten i uddannelserne i den etårige globale kampagne, lærerforeningernes internationale paraplyorganisation Education International (EI) netop har skudt i gang. 

Læs mere om kampagnen og om presset på lærerne og deres organisationer i temaet i dette nummer af Gymnasieskolen. 
Læs også om ETUCE’s publikationer på www.csee-etuce.org

Læs tema på side 10-17.