Godt rustet til kampen for sprogfagene

De seneste knap tre år er engelsklærer Inge-Lene Therkelsen blevet updateret på den nyeste forskning inden for sprogindlæring. Det har givet hende en "luksusværktøjskasse", når det handler om at udvikle sprogundervisningen.

Tekst: Torben Svane Christensen ? Foto: Mike Kollöffel

Inge-Lene Therkelsen har brugt tre år på at læse og diskutere forskningsartikler om sprogindlæring med andre undervisere på masteruddannelsen i fremmedsprogspædagogik.??"Det vigtigste har været at reflektere over forskningens resultater i forbindelse med vores egen hverdag i undervisningen og overveje, hvornår man kunne gøre noget anderledes og især, hvorfor man skulle gøre det," siger Inge-Lene Therkelsen, der underviser i dansk og engelsk på Allerød Gymnasium.??For tre år siden lavede hun en evaluering af sit arbejdsliv. Konklusion: Der manglede udfordringer. Derfor besluttede hun sig for at tage en master i fremmedsprogspædagogik på Københavns Universitet. ??"Før underviste jeg nok på samme måde i engelsk som i dansk. Jeg har tit tænkt, at der må da være nogen, der ved, hvordan man kan gøre det anderledes og mere optimalt. Min master har gjort, at jeg reflekterer mere over min måde at undervise på, og jeg har fået en stor interesse for den nyeste forskning på området."??Hun præsenterede ideen for rektor til en MUS-samtale.??"Ledelsen her på skolen er meget åben over for tiltag, der kan bringe ny viden til skolen, så jeg fik lov til at tage uddannelsen," siger Inge-Lene Therkelsen.??Mere lyst til sprog?Hendes afgangsprojekt handlede om, hvorvidt pædagogikum har en effekt på sproglærerne.??"Jeg fik fire kolleger til at deltage, og meget tyder på, at det stimulerer og udvikler. Det viste mig, at der er et potentiale for at udvikle sprogundervisningen hos nye lærere," siger Inge-Lene Therkelsen, der synes, at hun er blevet en bedre vejleder for sine kolleger, og så er der kommet flere redskaber til.??"Jeg har fået en luksusværktøjskasse, jeg kan gribe til," siger hun.

?Nu har hun planer om at lave en studiegruppe for sproglærere, hvor de kan inspirere hinanden og diskutere den nyeste forskning på området. Det ville også være relevant at invitere sprogforskere til at holde oplæg for skolens sproglærere. ??"For et par år siden havde vi en lektie­café i mundtlig engelsk. Den er nu lukket, men jeg vil gerne starte den op igen. Det behøver man ikke at have en master for at gøre, men jeg kan mærke, at lysten til at undervise i sprog er øget," siger hun.??Forskning kan opruste sprogfag?Indholdet i den master, hun har taget, var de forskellige dele af sprogundervisningens kerneområder: teorier om sprogindlæring, test og evaluering, tilrettelæggelse af undervisningen, it og sprogundervisning, kulturpædagogik og sprogundervisning. ??"Kort sagt – teorier om, hvordan man lærer sprog, og en diskussion af de forskellige teoriers fordele og ulemper i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og de faglige mål, vi skal nå," siger hun.??Med færre og færre elever, der vælger sprogfag ud over engelsk, er der god brug for fornyelse, der kan løfte undervisningen.??"Det gør vores kompetencer i en globaliseret verden mindre. I den situation kan man vælge at stille sig tilfreds med, hvad man har, eller man kan forsøge at opruste og tage kampen op. Det vil jeg gerne være med til," siger Inge-Lene Therkelsen, der ser sin master som en god ballast til at opruste sprogfagene ved at bringe den nyere forskning ind i en fornyelse af sprogundervisningen.??Større fagligt netværk?På masteruddannelsen gik hun sammen med andre studerende fra mange forskellige steder i uddannelsessystemet. Den faglige indsigt i, hvordan man underviser i folkeskolen, på seminarier og universitetet, har inspireret hende.??"Det har været spændende at høre om de udfordringer, de andre sprogfag står over for, og opdage, at selvom sprogene er forskellige, så er udfordringerne sådan set de samme. Jeg mærker en stor glæde ved at have fået et større fagligt netværk," siger hun.??Bliver ikke forsker?Men på trods af at masteruddannelsen har åbnet hendes øjne for forskningens verden, kan hun ikke se sig selv som forsker på fuld tid.??"Jeg kunne godt tænke mig at lave mindre, afgrænsede forskningsprojekter, men jeg bliver aldrig forsker på fuld tid," siger Inge-Lene Therkelsen og fortsætter:??"Det var en udfordring at blive reduceret til en person, der skulle gå til eksamen, og det var anderledes at tænke forskningsmæssigt. Jeg har taget mine eksamener til tiden, og det har nogle gange betydet, at det ikke blev helt så godt, som jeg havde tænkt mig."??Mens hun skulle lave sit afsluttende projekt, begyndte hun at undervise på en workshop i almen pædagogik. ??"Det var hårdt, og det er dejligt at være færdig med uddannelsen," siger Inge-Lene Therkelsen.

Uddannelsen er foregået over tre år med kurser og eksamener på Københavns Universitet. Inge-Lene Therkelsen har været på nedsat tid, 60 og 80 procent af sin normale arbejdstid, mens hun tog uddannelsen. Hendes arbejdsplads, Allerød Gymnasium, har givet støtte til kursusafgiften på 75.000 kroner. Uddannelsen er tilrettelagt i fællesskab af DPU/Aarhus Universitet og KU. Der er startet et nyt masterhold op sidste sommer, og du kan læse mere om uddannelsen her: http://mif.ku.dk/undervisning/Master_i_Fremmedsprogsp_dagogik_2010_endelig.pdf/