Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Man kan godt afskaffe grundforløbet og stadig sikre, at eleverne vælger en bred vifte af studieretninger. Det mener Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
Det tre måneder lange grundforløb, der kom med gymnasiereformen i 2017, deler i den grad lærere, ledere og skoler landet over.
GL er en af de skarpeste kritikere og vil af med grundforløbet hurtigst muligt.
Men samtidig er der skoler, der er glade for grundforløbet. Her oplever lærere og ledere, at præsentationen af fag og studieretninger i grundforløbet afklarer og kvalificerer elevernes valg af studieretning. Eleverne får øjnene op for nye fag, og man frygter derfor, at en afskaffelse af grundforløbet vil snævre elevernes valg af studieretning gevaldigt ind.
Læs: Rektorer på små skoler: Hos os fungerer grundforløbet godt
Men den frygt deler Tomas Kepler ikke. Ved at skrue op for vejledning og brobygning i 9. klasse kan eleverne få en præsentation af fag og studieretninger, som gør dem i stand til at vælge på et oplyst grundlag, mener han.
Der skal arbejdes med vejledningen i grundskolen og brobygning på en helt anden måde end i dag.
GL ønsker, at eleverne starter i deres studieretningsklasse fra første dag i gymnasiet. Man vil derfor have, at eleverne afgiver en forhåndstilkendegivelse af deres studieretningsønske, når de søger ind i gymnasiet. Og så skal de have mulighed for at vælge om.
Risikerer man ikke at ramme de små fag, hvis man afskaffer grundforløbet?
”Det mener jeg ikke. Afskaffer man grundforløbet, skal der arbejdes med vejledningen i grundskolen og brobygning på en helt anden måde end i dag. Så er det her, man skal præsentere, hvad gymnasiets fag og studieretninger indeholder. Det er afgørende, at gymnasierne spiller en central rolle i det arbejde.”
”Det vil betyde, at gymnasierne får en anden og en større opgave, når det kommer til vejledning og brobygning, end i dag, og det skal der selvfølgelig sættes ressourcer af til,” siger Tomas Kepler og understreger, at det vil frigøre nogle ressourcer, hvis grundforløbet afskaffes.
Det er vigtigt, at eleverne bliver præsenteret for alle fag og studieretninger, fastslår han.
”En række gymnasiefag kender eleverne slet ikke fra grundskolen, og nogle fag har et helt andet indhold i gymnasiet end i grundskolen.”
“Underligt limbo”
Der er flere årsager til, at GL er kritiske over for grundforløbet og vil af med det, forklarer Tomas Kepler.
For en del elever er det vanskeligt at skulle begynde i en ny klasse og skabe relationer to gange inden for kort tid. Det skaber mistrivsel og fjerner deres fokus fra det faglige. Og for lærerne går der kostbar tid fra det faglige, når de to gange inden for kort tid skal ryste nye klasser sammen. Desuden giver grundforløbet en meget skæv arbejdsbelastning for en del lærere.
Ifølge Tomas Kepler er det en kritik, han hører fra mange lærere.
”Grundforløbet er et underligt limbo. Det har negative konsekvenser for eleverne både trivselsmæssigt og fagligt,” siger han.
Et af de steder, hvor lærerkollegiet deler kritikken, er på Gammel Hellerup Gymnasium. Her oplever man også, at studieretningsvalget for nogle elever kommer til at handle om tryghed frem for fag. De går samme vej som deres bedste kammerater i stedet for at følge deres faglige interesse.
Læs: Christina, Margrit og Maria kalder til kamp mod grundforløbet
Men samtidig er der altså skoler, hvor man er glade for grundforløbet og ønsker at bevare det.
Vi ønsker ikke, at nogle fag skal efterlades på perronen.
Tomas Kepler anerkender, at grundforløbet kan åbne nogle elevers øjne for fag og studieretninger, de ikke havde tænkt på inden, og at der er fag, der oplever, at grundforløbet har gjort dem mere synlige.
”Efter vores opfattelse er ulemperne ved grundforløbet bare langt større end fordelene,” siger Tomas Kepler.
”Men jeg anerkender, at der er fag, der er bekymrede for, hvis grundforløbet ikke længere er der. Vi ønsker ikke, at nogle fag skal efterlades på perronen, og som sagt er min vurdering, at mere og bedre vejledning og brobygning kan være en del af løsningen,” siger Tomas Kepler.
Han tror, at flertallet af landets gymnasielærere er enige i GL’s ønske om en afskaffelse.
Hvad bygger du det på?
”Vi får så mange positive tilkendegivelser hver gang, vi går ud med budskabet om, at grundforløbet skal afskaffes. Desuden er der også en tydelig opbakning fra vores tillidsrepræsentanter.”
Kvalificerer elevernes valg
Ifølge den følgeforskning af reformen, som Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll har lavet, er grundforløbet det element, som både lærere og ledere har de laveste forventninger til kan styrke kvaliteten af gymnasiet.
Læs: Forskning: Grundforløbet har få fordele og store ulemper
Det er især de sociale og trivselsmæssige problemer ved, at eleverne skal forholde sig til to klasser inden for kort tid samt det kompakte undervisningsforløb, der bliver kritiseret. Men forskningen viser også, at grundforløbet får eleverne til at føle sig mere afklarede i forhold til valg af studieretning.
Fra politisk hold var intentionen netop, at grundforløbet skulle kvalificere elevernes studieretningsvalg.
Selvom GL vil af med grundforløbet, kan der være en idé i at fortsætte det tværfaglige samarbejde i almen sprogforståelse (AP), mener Tomas Kepler. Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) vil man til gengæld gerne af med.
”Det er den melding, vi får fra de faglige foreninger,” siger Tomas Kepler.
”Men vi vil gerne af med den afsluttende prøve i AP. Vi er modstandere af, at man så tidligt i gymnasiet sender eleverne til en prøve, hvor karakteren tæller med i deres samlede snit. Det understøtter ikke det trygge studiemiljø, vi gerne vil skabe,” tilføjer han.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har i modsætning til sin forgænger på posten, Pernille Rosenkrantz-Theil, ingen aktuelle planer om at afskaffe grundforløbet.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode