GL’s formand: Mange uddannelsespolitiske udfordringer kan løses af gymnasierne 

Samfundet og gymnasiesektoren står ved ikke bare én, men flere sammenvævede skilleveje, hvor det endnu er uklart, hvilke retninger vi kommer til at skulle bevæge os ud af.

Sådan lød analysen fra formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas Kepler, da han bød GL’s tillidsrepræsentanter og gæster – blandt andet børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, velkommen til det årlige repræsentantskabsmøde på Scandic Falkoner i København.

“Der er faktisk utroligt meget på spil for os allesammen lige nu, som afhænger af, hvilke veje man vælger for de gymnasiale uddannelser,” sagde Tomas Kepler.

Formanden brugte en stor del af sin mundtlige beretning til at skitsere, hvilke veje og løsninger GL ser på udfordringerne. For gymnasiesektoren kan levere mange af løsningerne, understregede han.

Ikke brug for ny uddannelse
Politisk er der stort fokus på erhvervsuddannelsernes udfordringer, og Reformkommissionens forslag om en ny praksisorienteret uddannelse, den såkaldt HPX, ses som en mulig løsning.

Men GL’s formand mener, at Reformkommissionen er gået helt galt i byen, når den foreslår at lægge hf-fag ind på HPX og samtidig forkorte hf-uddannelsen fra to til halvandet år.

“HPX er ikke svaret. At lægge det praksisorienterede og hf sammen, sådan som det foreslås, bliver noget rod og vil være ødelæggende for hf. Sagen er nok, at hf skal ind i HPX, fordi det er en vej til at skabe volumen i uddannelsen. Men at slagte den uddannelse, som igennem mere end et halvt århundrede har været et nødvendigt, alternativt spor i ungdomsuddannelsessystemet, og som fører rigtig mange unge frem mod professionsuddannelser, det er en uacceptabel omkostning for at få volumen til en ny uddannelse,” understregede han.

“Det er simpelthen en dårlig idé at bryde en i forvejen kort uddannelse op i mindre stykker – og ovenikøbet på forskellige institutioner, så eleverne skal skifte skole undervejs. Især i en tid med faldende ungdomsårgange skal vi passe på ikke at skabe flere veje med for lidt volumen endnu flere steder.”

I stedet bør de gymnasiale uddannelser være en del af løsningen, påpegede GL-formanden.

GL foreslår, at der skal være praktikforløb på de 3-årige uddannelser, hvor eleverne skal introduceres til såvel universitets- som professions- og erhvervsuddannelsesvejen. Og så skal man se på, om ikke eux har et meget større potentiale, sagde han.

“Vi vil gerne med konkrete forslag bidrage til, at eux kan udvikles til en mere attraktiv, praksisorienteret ungdomsuddannelse, hvor vi presser eleverne mindre, end vi gør i den nuværende eux. En uddannelse, hvor der på én gang er et ungdomsmiljø, et godt studiemiljø og fagligt både et praktisk og alment forløb, så vi åbner de unges fremtidsmuligheder i stedet for at lukke dem. Vi er klar til dialog med ministeren om at skabe de bedste veje for unge, som vil eud-vejen.”

Principper for elevfordeling
GL’s formand efterlyste desuden en ny elevfordelingsaftale, fordi de foreløbige resultater viser, at den nuværende model kun har gjort en meget lille forskel. De små udbud i provinsen mangler stadig elever, og der er fortsat polarisering i storbyerne, fordi eleverne skifter skole, når der bliver ledig plads på en skole, som de hellere vil gå på.

“Da der ikke er mange måneder til næste fordeling, og ministeren samtidig har sagt, at en varig løsning først bliver med effekt fra skoleåret 25/26, er det vigtigt hurtigt at få vedtaget ændringer i den nuværende model,” pointerede Tomas Kepler.

Han fortalte, at GL i dag har sendt brev til ministeren med konkrete forslag til umiddelbare ændringer, men han understregede, at der også er brug for en langsigtet løsning, som “man politisk vil bakke helhjertet op.”

GL’s hovedbestyrelse har besluttet, at en langsigtet model for elevfordelingen bør bygge på følgende principper:

1. Der skal fordeles elever til de små udkantsgymnasier, før der fordeles til øvrige skoler.
2. Der skal kunne fordeles elever ud fra forskellige lokale løsningsmuligheder og kriterier, særligt hvor gymnasierne ligger relativt tæt.
3. Der skal fordeles elever og kapacitetsbegrænsninger på alle de gymnasiale uddannelser.
4. Skoleskift skal begrænses.
5. Godkendelse af profilgymnasier og specielle studieretninger skal begrænses.

Udfordringer fra kunstig intelligens
Men udover de kendte udfordringer, der presser gymnasieuddannelserne, så er der kommet en ny og voldsom udfordring inden for det seneste år.

“Den største presbold nogensinde mod uddannelsessystemet,” som Tomas Kepler omtaler ChatGPT og kunstig intelligens (AI).

“Det har potentiale til at overskygge alle andre udfordringer og spørgsmål, vi står overfor.“

Fokus har især været på potentialet for snyd til eksamen og i skriftlige opgaver i det daglige, hvilket ifølge Tomas Kepler er helt forståeligt, fordi “det er en bombe under validiteten i vores nuværende bedømmelsessystem”.

“Vi kan faktisk ikke stå inde for, at elevernes karakterer i alle tilfælde afspejler deres egne, selvstændige færdigheder – og ikke en AI’s. Det frustrerer og fylder enormt meget for vores medlemmer. Og vi er som uddannelsessystem på hælene i forhold til at finde løsninger på det forhold, at det bliver praktisk talt umuligt at kontrollere, om en opgave er skrevet med brug af AI, så snart den ikke skrives med papir og blyant og under monitorerede forhold.”

Men han understregede samtidig, at udfordringen er langt større end spørgsmålet om snyd til eksamen, og hvad elevernes karakterer afspejler.

“Kunstig intelligens udfordrer fundamentalt set, hvad vi som samfund vil med uddannelse, og hvad menneskets rolle skal være i forhold til teknologien. Lad os ikke glemme, at det højeste formål med uddannelse faktisk ikke er prøver, eksaminer og karakterer. Videnskaberne og fagene eksisterer ikke for karakterernes skyld. Formålet med skole er at danne, uddanne og myndiggøre det enkelte menneske, og derigennem skabe demokratisk sammenhængskraft,” sagde en bekymret Tomas Kepler.

Kunstig intelligens leverer masser af brændstof til såvel utopier som dystopier, sagde han:

“På den ene side lover AI mere individualiseret læring, også til elever med særlige behov, mere effektiv og øjeblikkelig bedømmelse og feedback, og mindre administration og bedre ressourceoptimering – helt ind i forberedelsen, afviklingen og evalueringen af undervisningen. På den anden side ved vi, at AI reproducerer allerede eksisterende fordomme, samtidig med at der er ret ukritisk tillid til den støtte, AI giver. Og hvor skulle det kritiske blik komme fra, hvis vi fremover vænner os til at lade AI forme vores virkelighedsbillede og gøre meget af tankearbejdet for os? AI medfører uvægerligt en overindividualisering af undervisningen på bekostning af demokratisk dannelse, fælles værdier og fælles forståelser. Der er allehånde bekymringer i forhold til GDPR og markedsgørelse af elevernes data,” advarede Tomas Kepler.

“Og nok så vigtigt at nævne her på en dag, hvor vi har besøg af vores undervisningsminister, så betyder kunstig intelligens, at undervisning går fra at være et demokratisk anliggende og politisk kontrolleret domæne til et, hvor tech-virksomhederne måske reelt er dem, der bestemmer udviklingen, og hvor de i øvrigt vil tage sig betalt for det. Uden for den demokratisk kontrol, vi ellers lægger så stor vægt på i vores skolesystem. Uden at være forpligtede på danske formålsparagraffer og værdier.”

Derfor bliver almendannelse ifølge GL-formanden endnu vigtigere i fremtiden.

“Man skal politisk for alvor ‘steppe op’ på at tage almendannelse seriøst og understøtte lærernes muligheder for at levere den almendannelse, som skal hjælpe Danmark sikkert ud på AI-vejen og gennem de omvæltninger, som venter,” sagde Tomas Kepler.

“Jeg tror, vi kan blive klar til AI-revolutionen, Mattias Tesfaye. Kan regeringen?”

Læs hele formandens mundtlige beretning på GL’s hjemmeside.